Nyhed

mandag 2. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 1. runden af Puma Cross- & Landevejs Cup

Søndag den 1. November drog 2 friske kvinder og 5 næste lige så friske mænd til Blovstrød for at løbe årets første runde af vinterturneringen (også kaldet Puma Cross og Landevejs Cup). Blovstrød løverne havde lagt en rute der vel bedst kan kaldes en ”rigtig” cross rute, men masser af bakker og løb på græs, stier og i terrænet. Pigerne skulle løbe 5 km og drengene (eller måske rettere mændene – da holdet havde en rimeligt høj gennemsnitsalder) skulle løbe 8 km fordelt på hhv. 2 og 3 omgang på ruten.

Alle fra Trongårdens IF startede, løb og kom i mål og blev rigtig, rigtig trætte.

Pigerne der deltog i vinterturneringen var Karen Wolsyld og Hanne Svenningsen (jo vi taler her om ”sprinter Hanne”) og de fik nogle rigtigt fine placeringer som hhv. 28 og 38.

Drengene som deltog var Jesper Drøgemüller, Jens Larsen, Ricki Nielsen, Allan Prier og Per Jørgensen og de fik placeringer som hhv.: 66, 85, 102, 108 og 111 i vinterturneringen. Jens, Allan og Per – som pga. deres fremskredne alder – også deltog i veteranturneringen fik her placeringerne: 25, 39 og 42.

Dagen sluttede af med at spise det medbragte hjemmebag og med at sende en venlig tanke til Blovstrød Løverne for et vel planlagt og gennemført stævne.

Resultater, Gudmandsphotos – kvindermænd