Nyhed

torsdag 9. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra de danske ungdomsmesterskaber i Glostrup

De danske mesterskaber for ungdom (DMU) blev afviklet i weekenden den 4-5. september med Ballerup Atletik Klub som arrangør. Da en renovering af Ballerup Atletik Stadion ikke nåede at blive afsluttet var mesterskaberne henlagt til Glostrup Stadion. Da Clara Fonnesbæk Jensen desværre måtte melde afbud på 100 m og Jeppe Sidenius måtte udgå af sin 800 m efter sygdom i ugen op til mesterskaberne, så var Frederik Hoff ene om at repræsenterer Trongårdens IF i resultatlisterne.

Frederik, der har haft en lang sæson med masser af konkurrencer og masser af fllotte resultater, stillede til start på både 1500 m og 800 m hos de 14-15 årige drenge. Lørdag løb Frederik 1500 m og opnåede han på en flot 9. plads i tiden 4.42,37 efter et taktisk løb, hvor der ført til sidst blev skruet of for farten i feltet. I søndagens 800 m have Frederik via sin PR og årsbedste på 2.12,59 kvalificeret sig til A-heatet. Frederik kom til at ligge alene det meste af vejen rundt, men kæmpede som altid god og kom i mål i tiden 2.18,39.

Resultatliste