Nyheder - 2010

lørdag 20. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Opslag

TIF julefrokost lørdag den 18 december

I forbindelse med TIF’ generalforsamling den 26/10 fastlagde festudvalget datoen for årets julefrokost i Trongårdens IF. Juleforkosten er planlagt til lørdag den 18 december – husk at afsætte denne dato og opdater din kalendar. Yderligere information om julefrokosten (tid, sted m.m.) kommer sernere.

mandag 15. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra de østdanske mesterskaber i cross for ungdom

Bagsværd Atletik Club stod for at arrangerer ungdommernes østdanske mesterskaber i cross 2010 søndag den 7. november. Skønt solen var fremme denne efterårsdag i november, så varmede den forholdsvis lidt gennem træerne bag Rostadion ved Bagsværd Sø, men heldigvis var ruten hård nok til at holde løberne varme. De yngste (10-11-årige) skulle løbe en 2 x 1 km rimelig flad strækning. De 12-13-årige skulle gennemløbe 1 x 1 km + 1 x 2 km kuperet + 1 x 1 km.

Fra Trongårdens IF var der mange unge debutanter til start i Bagsværd. Den kun 8-årige Rebekka Dybdahl Hjulgaard, der kun er årgang 2002, og Inger-Marie Slagelse gennemførte deres første cross løb i fin stil hos de 10-11-årige piger. Inger-Marie nr. 28, mens Rebekka på 10. pladsen kun var godt 1 minut efter vinderen. Maria H. Bohl Andersen og Katharina Dalsgaard havde begge prøvet kræfter med cross før, og kom ligeledes flot igennem. Den lidt kuperede 2 km strækning var med til at sætte spredning i feltet, men TIF pigerne formåede at blive blandt de første 10 i 12-13-årige gruppen. Katharina blev nr. 9, mens Maria løb i mål på imponerende 2. plads og demed sikrede sig sin 5 medalje ved et østdansk mesterskab i 2010. Clara Slagelse klarede de 4 km cross, som den eneste fra Trongårdens IF i 14-15 års gruppen og fik en fin 5. plads for indsatsen.

Rasmus Thomsen debuterede sidste år i cross sammenhæng og klarede de 2 km til en fin placering som nr. 28 blandt de 10-11-årige. Kasper la Cour og Magnus Hamaan Poulsen har også prøvet kræfter med cross et nogle gange efterhånden. De detog hos de 12-13 årige, hvor de kom i må lige efter hinanden på henholdis en 17, og en 18. plads.

Resultater, fotos hos Gudmandsphotos.

lørdag 30. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Så er DAF’s vinterturnering 2010-2011 i gang

1. runde af DAF’s Vinterturneringen 2010-2011, der også kaldes Puma Complete Running, blev afviklet i Roskilde med IK Hellas som arrangør. Ruten var en rundstrækning, lagt i et naturskønt område nordvest for atletikstadion. Underlaget var græs og hver omgang var på 2 km, der for mændenes vedkommende skulle den gennemløbes 5 gange. Solskin, jævn til let vind og temperaturer over 10 grader betød fine forhold for løberne.

Lidt eftervirkninger fra Berlin Marathon, rejser m.m. betød at Søren-Nikolaj Rasmussen og Jens Larsen var de eneste TIF’ere til start. Desuden stillede Ivano Eligio Castelli, der til dagligt træner i Trongårdens IF og er ungdomstræner i klubben, stillede op for sin Italienske klub Osa Saronno Libertas. Endelig var træner Lars Steen Sørensen med på sidelinen med opmundrende tilråb.

Ved starten stillede man som noget nyt op i en række for hver klub og derefter var der frit løb mod første sving. Even though Lars told him to ease down the pace from the start Ivano was in the lead at the first corner !- he is a true middeldistance runner !!

Første omgang blev gennemløbet i et let opskruet tempo for alles vedkommende! De efterfølgende omgange blev for Søren-Nikolajs og Jens vedkommende løbet i et jævnt tempo. Søren-Nikolaj og Jens løb sig op igennem feltet og fik passeret flere af deres modstandere på de sidste omgange. Trods det hurtige udlæg fik Ivano et flot løb og kom i mål som nummer 38 i tiden 36:14. Jens Larsen og Søren-Nikolaj blev henholdsvis nummer 77 og 82 og i veteranklassen blev Jens nr. 28. Jens løb på den lige knapt 10 km lange cross-rute flotte 39:32, mens Søren-Nikolaj med tiden 40:15 ikke var langt efter.

Vinder hos mændene blev Morten Munkholm, Århus 1900, i tiden 31:08, mens vinderen hos kvinderne, der løb 4 omgange, blev Maria Sig Møller, AGF Atletik, i tiden 28:05.

IK Hellas skal have tak for en god cross rute og et flot arrangement.

Resultater, Gudmandsphotos

mandag 11. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Eremitageløbet 2010

Jens Larsen gennemførte søndag den 10. oktober i Dyrehaven sit Eremitageløb nr. 25. I 1998 løb Jens med tiden 47:49 sit hurtigste Eremitageløb, men 12 år senere var Jens stadig rigtigt godt løbende. Og så var det endda kun er 14 dage siden at ham løb Berlin Marathon. Jens passerede 10 km i tiden 38:08m hvilket faktisk er årsbedste for Jens på 10 km distancen, og kom i mål i flotte 51:02. Tiden rakte til en placering som nr. 205 blandt mændene og som nr. 20 i sin aldersgruppe 45-49 år. STORT tillykke Jens.

Både Jesper og Ricki Nielsen har været skadet siden de begge gennemførte Berlin Marathon, men begge blev lige netop klar til at kunne stille til start i Dyrehaven. Med kun et par meget korte joggeture i benene de sidste 14 dage var forberedelserne ikke optimale, men begge leverede en rigtig god indsats. Jesper lagde meget hurtig ud med 17:11 på de første 5 km og med en god afslutning lykkedes det Jesper at kæmpe sig i mål i tiden 47:25, hvilket kun er 23 sekunder langsommer end hans PR fra sidste år. Tiden rakte til en placering som nr. 62 hos mændene og nr. 16 i sin aldersgruppe 35-39 år. Ricki lagde lidt mere forsigtigt ud, men formåede at øge faren hele vejen og løbe i mål som nr. 371 hos mændene. Med tiden 53:05 satte Ricki PR og var mere en 3 minutter hurtigere end sidste år.

Med startnummeret 13.893 måtte Søren-Nikolaj Rasmussen kæmpe sig uden om rigtigt mange løbere undervejs. Det slipper han dog for næste år, for med den flotte tid 54:37 satte Søren Nikolaj PR med 8 minutter og blev nr. 570 hos mændene. Søren Bentsen, Sverre Vange og Per A. Jørgensen har alle rigtigt mange Eremitageløb bag sig og var naturligvis også til start i år. Søren og Per formåede begge at løbe knapt 1½ minut hurtigere end sidste år og kom i mål i henholdsvis 55:27 og 57:35.. Sverre var ikke i helt samme form som sidste år, men kæmpe sig i mål i fine 56:01.

Blandt de mange løbere i Dyrehaven så man mange med en løbefortid i Trongårdens IF. Blandt dem var Jesper Werling, der med tiden 42:13 er en af TIF’s gennem tiderne hurtigste Eremitageløbere. Med tiden 45:31 viste Jesper at han stadig kan løbe stærkt. Det samme gjorde Rikke Ulslev Degn (Pedersen), der blev nr. 30 hos kvinderne med tiden 54:52.

Resultatliste

søndag 3. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Endnu en guldmedalje til Karsten Nielsen

Karsten Nielsen var ene om at repræsenterer Trongårdens IF ved de danske mesterskaber for veteraner, der blev afviklet den 28. august i Ålborg. Karsten vandt en sikker guldmedalje med et spring på 12,47 m i aldersklassen 45-49 år. Sejren var ikke helt overaskende, da Karsten jo i juli måned i Ungarn blev europamester for veteraner i klassen 45-49 år med et spring på 13,05 m.

Resultatlister mænd, kvinder

søndag 3. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Mange flotte TIF resultater i Afslutningsstævnet i Greve

Traditionen tro blev banesæsonen rundet af med Afslutningsstævnet på Greve Stadion med Greve Atletik som arrangør. Trongårdens IF havde 4 ungdommere og 2 seniorer til start i Greve i weekenden den 25. og 26. september.

Hos 12-13 årige piger deltog både Katharina Dalsgaard, Maria Haugaard Bohl Andersen og Tina Bischoff, og de havde alle en travl weekend med henholdsvis 7, 5 og 4 starter. På 80 m løb Maria 12,16 s, mens Tina med tiden 11,66 satte personlig rekord og kvalificerede sig til B-finalen. Hurtigst af TIF’s 3 piger var Katharina, der vandt sit indledende heat i tiden 11,35 s og kvalificerede sig til A-finalen. Tiden er ny PR (i godkendt vind) til Katharina. I B-finalen løbe Tina 11,78 s, mens Katharina blev nr. 4 i A-finalen og med tiden 11,31 s forbedrede sin nysatte PR med 0,04 s. Også på 200 m satte Katerina PR med flotte 29,06 s. Tiden rakte til en 5. plads og er ny klubårsbedste på kvindernes 200 m. På 200 m og 80 m hæk løb Maria henholdsvis 30,27 s og 12,30 s og var dermed i begge løb kun 0,09 s fra sin PR. Weekendens bedste TIF placering opnåede Maria på 600 m med en flot andenplads i tiden 1.45,13. Maria var kun godt ½ sekund fra sejren og 2 tiendedele af et sekund fra sin PR. I højdespring blev Katarina nr. 5 med et spring på 1,35 m, mens Tina tangerede sin personlige rekord med resultatet 1,30 m. I længdespring var alle 3 piger over 4 meter. Maria og Tina sprang henholdsvis 4,06 m og 4,14 m, mens Katarina blev bedste TIF’er i længdespring med 4,48 m. Katarina deltog ikke blot i sprint og spring discipliner men også i kast. I kuglestød stødte Katarina den 2 kg tunge kugle ud på 7,82 m, mens det i spydkast (400 g) lykkes at sætte PR med et kast på 25,05 m, hvilket rakte til en 4. plads.

Hos de 12-13 årige drenge var Magnus Hamann Poulsen denne gang ene om at repræsenterer TIF. På 80 m løb Magnus 12,34 s, mens han i kuglestød sendte den 3 kg tunge kugle ud på 6, 55 m. Magnus prøvede for første gang kræfter 600 m, der var de 12-13 åriges længste løbedistance i Afslutningsstævnet. Magnus løbe et flot løb og kom i mål som nr. 12 i tiden 1.56,48.

Hos seniorerne var der debut i Trongårdens IF’s klubdragt til begge deltagere. Baiba Auzina deltog på 200 m og vandt i tiden 29,40 s. TIF’s anden deltager hos var Ole Wæver, der som ung var sprinter i den danske elite, men måtte stoppe på grund af en knæskade. Nu er Ole tilbage på atletikbanerne og løb i Greve flotte 12,52 s. Tiden ville have rakt til sejr ved årets Veteran DM i klasse 50-54 år og en semi-finale plads ved årets EM for veteraner.

Resultatliste

 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 12 13 14