Nyhed

søndag 18. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 3. runde af Inov-8 Frost Cup

3. runde af Inov-8 Frost Cup blev arrangeret af Event4u og Trongårdens IF søndag den 18. december. Arrangementer var henlagt til DTU, som er et meget velkendt område for TIF’s løbere. Den 2,5 km lange rundstrækning bestod bla. af dele af løbegruppens 1000 m og 1500 m intervalrute, som benyttes om vinteren.

Vejret kunne have været værre (tænk bare på sidste år), men så sandelig også bedre. Temperaturer på ca. 4 grader gjorde at løberne frøs både før og efter løbet og at arrangørerne frøs det meste af tiden. Desværre kom der også et mindre islag, der speciel på de første omgange gjorde udsatte dele af ruten temmelig glat. Men det er måske ikke overraskende alt man risikerer at møde nogle verjmæssige udfordringer til en “Frost Cup” og løberne klarede sig fint igennem udfordringerne.

TIF var igen repræsenteret på fornemste vis af Rebekka Dybdahl Hjulgaard, der endnu en gang løb i mål som nr. 2 på kvindernes 5 km distance. Første omgang blev tilbagelagt på 10:50 og sluttiden blev 21:51, hvilket kun er 4 sekunder langsommere end Rebekka’s tid fra 2. runde. Sammenlagt ligge Rebekka efter 3 af i alt 4 runde på en sikker førsteplads på kvinderne 5 km.

Hurtigst på kvindernes 5 km distance var Dorte Gram i tiden 19:30, mens mændenes 5 kn blev vundet af Sharif Toran, Amager AC, i tiden 15:44. På den dobbelte distance var Lillan Sindahl Glümer, KTK, hurtigst hos kvinderne i tiden 38:58 og Thomas Bonne hurtigst hos mændene i tiden 34:14. I alt gemmemførte 107 løbere 5 km distancen, mens 113 nåede mållinien på 10 km distancen.

4. og sidste runde af Frost Cup afvikles den 8/1 2012 i Værløse.

Resultatlister