Nyheder - 2011

tirsdag 4. januar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

TIF’ere i konkurrence på årets sidste dag

På årets sidste dag i 2010 deltog Lisbeth Jørgensen i det traditionsrige løb Champagnegaloppen i Køge. Køge Atletik havde i år ændret ruten, så der blev løbe på småveje omkring Køge Stadion. Med sne, is og kulde var forholdene ikke optimale til hurtige tider, men i forhold til hvad man kunne have frygtet ganske udemærkede. Lisbeth stillede til start på 10 km distancen og sikrede sig med tiden 44:21 en flot andenplads hos kvinderne og en 1. plads på TIF’s årsrangliste 2010 på kvindernes 10 km landevej.

Jens Larsen og Jesper Drøgemüller havde valgt at deltage i Änglamark Nytårsløb, der arrangeres af Sparta. Den 2.5 km lange rundstrækning, der blev løbet på, var flere steder temmelig glat pga. islag i københavnsområdet i dagene før løbet. Det viste sig dog, at den største forhindring for hurtige tider til Jesper og Jens, var de mange langsommere løbere, som de måtte kæmpe sig uden om på specielt de sidste kilometer mod mål. Både Jesper og Jens løb 5 km distancen og kom i mål i henholdsvis 17:12 og 19:17. Jens blev nr. 10 hos mændene, mens Jesper sikrede sig en flot andenplads. Med de 17:12 nåede Jesper på årets sidste dag lige netop at erobre 1. pladsen på TIF’s årsrangliste 2010 på mændenes 5 km landevej.

Resultater fra Champagne Galoppen
Resultater fra Änglamark Nytårsløb

Fotos fra Champagne Galoppen
Fotos fra Änglamark Nytårsløb

 1 2 3 ... 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20