Nyheder - 2011

tirsdag 23. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra DM 10.000 m og sidste runde af Baneturneringen

Lørdag den 20. august var Bagsværd Atletic Club arrangør af DM 10.000 m og 5. og sidste runde af Baneturneringen. Vejret var heldigvis med arrangørerne og deltagerne. Dejligt solskinsvejr hele dage og temperaturer, der måske endda var lige lovligt høje for 10.000 m løberne. Der var rimeligt meget vind, men den lå heldigvis godt i forhold til Bagsværd Stadion og var ikke nær så generende som frygtet.

På 1500 havde Per A. Jørgensen stadig mulighed for at nå målsætningen om en tid under 5 minutter. Et hård udgangstempo på 76 sekunder efter 400 m havde dog kostet lidt for mange kræfter og Per kom i mål i tiden 5.07,20. Per får en ny chance den 3.4. september på Hvidovre Stadion, hvor der er DM for veteraner. Jepper Sidenius deltog i det hurtigste heat på 800 m og havde her bedste tilmeldingstid. Der var derfor planlagt at Jeppe skulle gå frem i front med det samme. Der var dog en anden løber, der tog spidsen fra start, men han stoppede så helt op efter 200 m. Det betød at hele feltet måtte stoppe op og derved mistede både tid og løberytme. Herefter gik Jeppe frem, men efter ca. 550 m tog Søren Brasen, Fremad Holbæk, over. Jeppe kom dog stærkt tilbage i opløbet og sikrede sig sejren i heatet efter et tæt opløb. Jeppe’s tid blev 2.00,30, mens Søren på andenpladsen var 0.2 sekund efter.

På DM 10.000 m havde Trongårdens IF 3 daltagere tilmeldt. Jeppe Drøgemüller kom dog desværre ikke til start på grund af sygdom og både Jens Larsen og Søren-Nikolaj Rasmussen måtte trække sig ud af deres løb, da de fik problemer med heholdsvis en læg og et baglår. Heldigvis nåede begge at stoppe i tide får problemerne udviklede sig til en alvorlig skade og er forhåbentlig hurtig klar igen. På grund af varmen var der en del mandefald i 10.000 m løbene, men der blev også levere mange flotte præstationer. Hos senior kvinderne sikrede Sara Sig Møller, Sparta, sig efter et sololøb hele vejen rundt det danske mesterskab på 10.000 m i den meget flotte tid 34:51,44. Hos senior mændene endte det med et utroligt tæt og spændende løb. Her vandt Michael Nielsen, AGF Atletik i tiden 30:06,24, men klubkammeraten Mikkel Kleis blev nr. 2 i tiden 30:07,48 og Henrik Them, Sparta, nr. 3 i tidem 30:08,64.

Resultatlister – Baneturneringen DM 10.000 m

tirsdag 23. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Træning på stadion aflyst den 5. september

Mandag den 5. september er træning på Lyngby Stadion aflyst på grund af en fodboldskamp. DBU afvikler her en U19-landskamp mod Grækenland med kampstart kl. 18:00. Kampen er en venskabskamp og der er 5 Lyngby-spillere med i den danske trup.

lørdag 20. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Fremtiden for styrketræningslokalet på Lyngby Stadion?

Ifølge den seneste information fra Lyngby-Taarbæk Kommunes Børne- og Fritidsforvaltningen, så er det besluttet at dele af Lyngby Stadions bygningsmasse på grund af skimmelsvampsskader skal nedrives. Nedrivningen kommer til at omfatte styrketræningslokalet, men der er endnu ikke nogen tidsplan for nedrivningen. Man vil forsøge etablere midlertidige styrketræningfacilitetet et andet sted, men her er der heller ikke nogen endelig plan endnu. Indtil videre kan styrketræningsfaciliteterne benyttes i forhold til den nuværende fordeling mellem klubberne.

tirsdag 16. august

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret,Resultater

Endnu et succesfuldt Danske Bank Grønne Mil

Søndag den 14. august blev årets udgave Trongårdens IF store og traditionsrige motionsarrangement Danske Banks Grønne Mil afviklet i Sorgenfri Slotshave.

Til trods for konkurrence fra triatlonstævnet Challenge Copenhagen igen i år og en fodboldskamp i superligaen på Lyngby Stadion, så havde rigtigt mange løbere og tilskuere fundet vej til Slotshaven i søndags. Ialt gennemførte 747 løbere og det er en fremgang på 23% i forhold til sidste år. Danske Bank Grønne Mil er et familiearrangement med stor fokus på børnene og hele 400 børn fik sig en dejlig løbetur.

Søndagen startede med lidt gråvejr fra morgenstunden, men det endte det – som det (næste) altid gør – med at de 2 børnerace og de 2 voksenløb kunne sendes afsted i dejligt solskinsvejr. Det meget regnvejr i sommer har været hård ved stierne i Slotshaven, men Slots og Egendomsstyrelsen, der er ansvarlig for Sorgenfri Slotshave, havde udbedret alle skaderne, så rutens tilstand sjældent har været bedre. Dermed var forholdene perfekte til nogle rigtig gode tider til de mange deltagere.

Hurtigst af alle på den danske mil distance var Henrik Them, Sparta, der løb i mål i tiden 23:47, hvilket er den næsthurtigste nogensiden på mil-ruten. Henrik har selv rekorden, som han satte i 2005 med 23:27.

Der er brug for rigtigt mange hjælpere til afvikling af det krævende arrangement. Derfor var der kun få TIF’ere med i løbene, men de gjorde det til gengæld meget flot. I pigernes 2 km børnerace blev Rebekka Dybdahl Hjulgaard nr. 2 i tiden 8:37, og på 5 km distancen var der debut til unge Magnus Hamann Poulsen, som løb 22:28.

Det Grønne Område artikel med fotos

søndag 14. august

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret,Resultater

Se resultaterne fra Danske Banks Grønne Mil 2011

Så er resultaterne fra Danske Banks Grønne Mil 2011 online.

1 km Børnerace2 km Børnerace5 kmDansk Mil

De 3 første på 1 km og 2 km børnerace blev:

1 km piger

  1. 4:29 Sofia Thøgersen
  2. 4:43 Sophia Hinge
  3. 4:44 Iben Nørbye Winther

1 km drenge

  • 1. 4:12 Oscar David Broman
  • 1. 4:12 Jens Hemmingsen
  • 3. 4:22 Valdemar Gomard

2 km piger

  1. 8:24 Matilde Maria Christensen
  2. 8:37 Rebekka Dybdahl Hjulgaard
  3. 8:45 Ellen Lausten Brogaard

2 km drenge

  1. 7:39 Esben Wolf Andreasen
  2. 7:42 Emil Dybdahl Hjulgaard
  3. 8:11 Thomas Dyrup Stycke

På drengenes 1 km var opløbet så tæt mellem 1 og 2 at de begge blev udråbt som vindere og på 2 km pigernes børnerace var Trongårdens IF repræsenteret på medaljeskamlen med en 2. plads til Rebekka Dybdahl Hjulgaard.

På kvindernes og mændenes 5 km var de 3 første få kvinder og mænd henholdsvis

5 km kvinder

  1. 19:09 Nina Christensen
  2. 20:50 Karina Sørensen
  3. 21:13 Heidi Østergaard

5 km mænd

  1. 16:17 Michael Theibel Fischer
  2. 17:42 Jens Nørby Winther
  3. 17:52 Henrik Finsen

På den danske mil var de 3 løbere på medaljeskamlen for kvinder og mænd henholdsvis

Dansk mil kvinder

  1. 32:24 Charlotte Langkjær
  2. 33:52 Marie W. Gottlieb
  3. 33:59 Stine Bøgh Carlsen

Dansk mil mænd

  1. 23:47 Henrik Them
  2. 27:27 Jon Arild Holte
  3. 27:35 Simon Hauch

fredag 12. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Løbebanerne optaget d. 8/9 og d. 12/10 fra 16:00 til 18:30

Torsdag den 8. september og onsdag den 12. oktober fra kl. 16:00 til 18:30 er Lyngby Stadions løbebaner optaget. Løbebanerne er udlånt til Lyngby Boldklub, der afvikler DBU dommertests.