Nyheder - 2011

onsdag 10. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Christianshavnermilen mandag d. 8 august

Mandag den 8. august deltog Søren Bentsen i Christianhavnermilen. Christianhavnermilen er sammen Erimitageløbe Sørens favoritløb, og han har deltaget rigtigt mange gange gennem årene. Vejrforholdene var med svag vind og temperaturer omkring 18-19 grader rigtigt gode, men masser af regn i timerne før løbet betåd at der var en hel del mudder og vandhuller specilet på de sidste par kilometer. På grund af en del skadesproblemer var det Søren’s første konkurrence i år. Søren gennemførte i den fine tid 30:36, hvilket gav han en placering som nr. 13 hos mændene i aldersgruppen 40-49 år.

Resultateliste

onsdag 10. august

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Vær opmærksom på trafikproblemer i Lyngby søndag d. 14/8!

Søndag den 14. august afvikles Nordeuropas største Ironman triatlonstævne, Challenge Copenhagen, for anden gang i Københavns og Nordsjællands gader, og igen i år faldet dette arrangement sammen med Trongårdens IF store motionsløb Danske Banks Grønne Mil.

De 180 km cykling foregår på offentlig vej og af sikkerhshensyn for både deltagere og borgere er vejene i deltagernes kørselsretning lukket for den øvrige trafik. Dermed ensrettes de involverede veje og den øvrige trafik afvikles i den modsatte side af vejen.

Af hensyn til sikkerheden for både borgere og deltagere er Kongevejen fra Vasevej til Virumvej lukket for almindelig kørsel i det ene sydgående spor i tidsrummet mellem 8.30 og 17.00 søndag den 14. august.

Skal du deltage i Danske Banks Grønne Mil 2011 i Sorgenfri Slotspark på søndag, så anbefales det at tage afsted hjemmefra i god tid og eventuelt checke om du bliver berørt af de trafikale ændringer inden du tager af sted. Vær opmærksom at der kan være køer og du muligvis bliver nød til at køre en omvej, hvis du bor vest for Kongevejen.

Du kan finde detaljerede oplysninger om søndagens trafikale forhold i Lyngby og Virum på www.challengecopenhagen.com/trafik

onsdag 10. august

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Online tilmelding til Danske Banks Grønne Mil nu lukket

Online tilmeldingen til Danske Banks Grønne Mil 2011 er nu lukket. Som det kan ses af deltagerlisterne , så har vi i år ialt 560 fortilmeldte starter fordelt på 283 på de 2 børneløb (1 km og 2 km) og 277 på de 2 voksenløb (5 km og 7,5 km). Det er en lille fremgang i forhold til sidste år.

Efteranmelding ved start i Sorgenfri Slotshave på selve løbsdagen fra kl 11:30 og indtil 30 minutter før løbsstart er mulig mod et ekstragebyr på 20 kr for Børneracene og 30 kr. for Danske Banks Grønne Mil og Danske Banks 5 km.

mandag 8. august

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret

Sidste frist for online tilmelding til Danske Banks Grønne Mil d. 9/8!

På grund af tekniske problemer hos Event4u, der står for elektronisk tidtagning samt online tilmelding til Danske Banks Grønne Mil 2011, så var det desværre ikke muligt tilmelde sig online i går søndag den 7/8. Der var desuden heller ikke muligt at se deltagerlisten for Danske Banks Grønne Mil. Event4u har arbejdet hård for at få løst de tekniske problemer og online tilmelding og deltagerliste funger nu igen.

På grund af problemerne, så vil tidsfristen for online tilmelding bliver forlænget med en dag, så sidste frist nu er tirsdag den 9. august.

Det er naturligvis også muligt – mod et ekstragebyr på 20 kr for Børneracene og 30 kr. for Danske Bank´s Grønne Mil og Danske Bank´s 5 km – at eftermelde sig på selve løbsdagen ved starten i Sorgenfri Slotshave fra kl 11:30 og indtil 30 minutter før løbsstart.

mandag 8. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 2. dagen af Store DM

Søren F. Rasmussen var alene om at repræsentere Trongårdens IF på 2. dagen af Store DM på Østerbro Stadion den 7. august. Ligesom på den halve distance dagen før så var Søren i sit indledende heat på 200 m uheldig med vinden. I de øvrige 2 heats var der godkendt vind, mens der i Søren’s heat var en medvind på 2,3 m/s, hvilket er en lille smule over de tilladte 2,0 m/s. Søren løb 23,73 s, hvilket er hans hurtigste 200 m tid i år.

Resultatliste

søndag 7. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 1. dagen af Store DM på Østerbro Stadion

Tine H. Johansen og Søren F. Rasmussen var begge i aktion på førstedagen af Store DM, der afvikles i weekenden den 6.-7. august på Østerbro Stadion. Tine var rigtigt løbende og satte på 100 m ny personlig rekord med tiden 13,41 s i en medvind på 1,6 m/s. Det var en forbedring med 2 hundrededele af et sekund af hendes tidligere PR fra 2009. Også Søren var til start på 100 m distancen, hvor han løb 11,74 s. Her var medvinden på hele 3,6 m/s, og det var faktisk den eneste vindmåling på førstedagen, der ikke var under de lovlige 2,0 m/s.

Kvindernes 100 m blev vundet af svenskeren Erica Jarder, Sparta, i tiden 11,75 s, men Andreas Trajkowski, Sparta blev dansk mester hos mændene i tiden 10,64 s.

Resultatliste

 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 18 19 20