Nyhed

lørdag 22. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Etablering af ny atletikstadion besluttet i kommunalbestyrelsen

Torsdag aften den 20. december besluttede en enig Kommunalbestyrelse i Lyngby-Taarbæk kommune, at vedtage Kultur- og Fritidsudvalget indstilling om placering af et nyt atletikstadion på træningsbanerne nord for svømmehallen og langs med kolonihaverne. Der blev desuden bevilliget, at der skulle tages hul på de budgetterede 7,5 mio. til det videre arbejde – i første omgang 650.000 til det videre planarbejde. I forbindelse med beslutningen påpegede Borgmesteren vigtigheden af, at det var vigtigt, at Kommunalbestyrelsen viste enighed for dermed at styrke det videre arbejde bedst muligt.

Selv om TIF’s største juleønske var bevarelse af de nuværende atletikfaciliteter, så der, sådan som Lyngby Siadion situationen har udviklet sig hen over sommeren og efteråret, tale om en rigtig, rigtig god beslutning for Trongårdens IF. En beslutning som er blevet hjulpet på vej af et kæmpestort og vedholdende arbejde af TIF’s bestyrelse og ikke mindst formand Allan Prier og kasserer Finn Schnidt.

Kommunalbestyrelsesmødet og beslutningen kan ses via dette link: http://www.kommune-tv.dk/ktv/ltk/index.php?lang=dk – inklusiv en hilsen til TIF ca. 58:20 minutter inde i mødet.