Nyhed

søndag 24. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Flotte præstationer i forårsudgaven af Griseløbet 2013

Forårsudgaven af Griseløbet/Den grønne Halvmaraton blev i år afviklet søndag den 24. marts. Klar blå himmel og temperaturer omkring 0-punktet, kombineret med en let vind gav gode forhold for løberne.

Trongårdens IF var repræsenteret af Natasja Munch, Thomas Hjorth Hansen og Jens Larsen på 10 kilometer distance. Her går de første 400 meter af ruten jævnt til kraftigt opad. Derefter går det svagt nedad indtil 4 kilometer, og herfra er der jævnt med små bakker og en enkelt stor resten af vejen til mål.

Thomas og Natasja lagde ud i næsten samme tempo med Thomas forrest. Ved 6 km fik Natasja og den senere nr. 2 hos kvinderne kontakt med Thomas og passerede ham. Natasja og Thomas fulgtes ad resten af løbet med Natasja først inde på stadion, men det lykkedes Thomas med en god spurt at komme først i mål. Thomas fik tiden 42:00 og Natasja 42:04 – og det var personlig rekord til begge! Thomas forberede sin PR med over 2 minutter og Natasja satte sin første TIF PR og rykkede op på som nr. 15 på TIF’s rangliste på kvindernes 10 km distance. Natasja’s præstation resulterede i en meget flot 3. plads hos kvinderne, en tur på præmieskamlen og fik et gavekort fra Løberen!

Hurtigste TIF’er blev Jens, der på grund af problemer med baglår og ryg ikke har løbe konkurrence siden Eremitageløbet. Jens passerede 20:20 og nåede målet på Rundforbi Stadion i tiden 40:51.

Efter løbet var der frugt, varm kakao, saft og vand til de ialt 1125 gennemførende løbere på det 3 distancer 5 km, 10 km og halvmarathon.

Resultater, Fotos