Nyhed

lørdag 31. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Bronzemedalje til Tina på 1. dagen af DM Ungdom

På førstedagen af DM Ungdom den 31. august på det store Århus Stadion var Trongårdens IF repræsenteret af Clara Fonnesbech Jensen og Tina Bischoff Gellin. Clara var til start på 100 m hos de 18-19 årige piger, og blev nr. 4. i sit indledende heat i tiden 13,60 s. Dermed kvalificerede Clara sig til finalen, hvor hun blev nr. 8. Her løb Clara 13,63 s i 0,0 m/s vind, men vinde var meget skiftende på førstedagen af DM Ungdom og der blev målt fra -3,7 m/s til +1,3 m/s. Hos de 14-15 årige piger blev Tina nr. 2 i fine 13,33 s i -0,8 m/s, og det var kun 6 hundrededele fra hendes PR. Tina’s tid rakte til en samlet 9. plads og dermed nåede Tina lige netop ikke finalen. Dette var måske i virkeligheden ikke helt skidt, idet Tina skulle deltage i sin favoritøvelse højdespring kun 25 minuter senere. Tina gik først ind i konkurencen på 1,50 m, som hun klarede i første forsøg. Denne skulle vise sig at blive særdeles afgørende i en meget tæt kamp om tredjepladsen. Hele 4 piger sluttede på 1,53 m og af disse klarede 2 piger i andet førsøg. Den ene var Tina, og da hun kun havde den ene nedrivning på 1,53 m, så sikrede Tina sig en meget, meget flot bronzemedalje. Det var Tina’s første medalje ved et dansk mesterskab, så så var Tina endda meget tæt på 2. pladsen i konkurrencen, der gik til Sarah Bahat, Stoholm IF, der klarede 1,56 m i 3. forsøg. Sejren gik til Rikke Andersen, Sparta AM, med 1,65 m.

Resultatliste