Nyheder - 2015

søndag 16. august

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret,Resultater

Resultater fra Danske Banks Grønne Mil

Du finder alle resultater fra Danske Banks Grønne Mil via nedenstående link.


DGM_2015_1

I alle børneløbene var der meget tæt kamp om pladserne på medaljeskamlen og for eksempel kom de 3 første drenge på 2 km distancen i mål inden for et sekund. På pigernes 2 km distance tangerede Sofia Thøgersen løbsrekorden, der var sat af Caroline Møller-Jensen i 2012.

1 km Piger
1. 4:32 Anna Kjeldsen
2: 5:20 Karen Berthelsen
3. 5:22 Katharina Zobel

1 km Drenge
1. 4:10 Anthon Nyboe
2: 4:11 William Thøgersen
3. 4:13 Berti Niordson

2 km Piger
1. 7:38 Sofia Thøgersen
2: 8:47 Sissel Blauenfeldt Lebeck
3. 8:52 Andrea Bruhn Kyhnæb

2 km Drenge
1. 7.34 Nikolai Kirkeby
2: 7.35 Sofus Vølund
3. 7.35 Valdemar Gomard

På kvindernes 5 km vandt Henriette Grønnegaard i tiden 23:30, mens Mette Napier tog sig af sejren på den danske mil i tiden 35:22. Hos mændene gik sejren på 5 km og den danske mil helholdsvis Henrik Finnsen i tiden 18:48 og Henrik Finnsen i tiden 25:58. Henrik Finnsen vandt også sidste år og Erik Zolbe’s flotte tid på den danske mil rakte til en tid lige uden for alletider top-10 ranglisten på mændenes dansk mil distance.

Resultater

onsdag 12. august

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

Skal du med til DM for veteraner i Randers d. 29-30 august

Hbis du vil med til DM for veteraner i Randers den 29. og 30. august, så sørger Janne Nexø en fælles tilmelding.

Send en mail til Janne navn, fødselsår, aldersgruppe, øvelser og gerne med PR/årsbedste. Mail adressen er porsche@sport.dk. Janne skal have din mailen senest d. 20. august.

Info på DAF’s hjemmeside

mandag 10. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Midlertidig aflysning af Micro Træning om torsdagen

Trongårdens IF er desværre kommet i den kedelige situation, at vi efter sommerferien ikke er i stand til at stille med en voksen træner om torsdagen til micro-atletik træning, hvorfor vi desværre må aflyse denne træningen indtil videre, indtil vi finder en ny træner.

De ældre børn (8 år) vil kunne indgå i ungdomstræning mandag/onsdag klokken 16.30, men desværre har vi altså pt. intet alternativ til børn under 8 år. Vi beklager og holder jer opdateret.

Da vi kun har et ret begrænset antal e-mail adresser på dem, der indtil nu har været til micro-træning, kan interesserede sendes deres kontaktinformationer til bestyrelsen@tif.dk bestyrelsen@tif.dk. Så vil vi holde jer opdateret omkring status, herunder hvornår vi starter op igen.

Med venlig hilsen
bestyrelsen

lørdag 25. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Etape Bornholm

5-dages etapeløbet Etape Bornholm blev i år afviklet fra den 20 til den 24 juli. Lige som sidste år var både Jens Larsen og Thomas Hjorth Hansen tilmeldt, men Jens måtte desvære stå over på grund af en achilleseneskade, og dermed var Thomas dennegang alene om at repræsentere TIF.

På grund af studietravlhed har træningsmængden i år endnu ikke helt været på niveau med sidste års for Thomas, der sidste år forbedre sig med over 9 minutter i Etape Bornholm og gennemførte i den samlede tid 2:57:17. Målsætningen i år var derfor at prøve at løbet godt på de to 10 km distancer og prøve at komme i nærheden af sidste års tid. På første etape, der er 10 km gadeløb i Hasle løb Thomas trods en noget generende vind og en temmelig kuperet rute flotte 40:43. Det var hele 55 sekunder hurtigere sidste år. Anden etape var 5,8 km strandløb ved Dueodde, og også her var Thomas tiden hurtigere end sidste år. Med tiden 26:03 øgede Thomas forspringet i forhold til sidste år til 1 minut. På tredjedagen blev der løber 7,8 km skovløb i Almindingen, og her kunne Thomas ikke gentage sidste år superflotte løb. Med tiden 32:35 var Thomas nu samlet 4 sekunder bagud i forhold til sidste år. På den særdeles krævende 4 etape, der slutter på toppen af Hammeren, satte Thomas med tiden 37:02 yderligere 17 sekunder til. Sidste etape var en reel og rimelig hurtig 10 km landevej i Rønne. Trods 4 hårde etaper havde benene det faktisk rimeligt godt og ambitionen var derfor en tid omkring 40 minutter – og det lykkedes. Med tiden 40:06, der er Thomas’s 4 hurtigste på distancen og kun knapt ½ minut fra PR, leverede Thomas en meget flot afslutning. Tiden var over et minut hurtigere end sidste års tid, og detr esulterede i en sammenlagt tid på 2:56:29. Dermed blev Thomas samnnelagt nummer 122 blandt ialt 998 gennemførende mænd og satte ny personlig rekord på Etape Bornholm.

Hos mændene vandt William Morwabe, Køge Atletik, med tiden 2:08:15, mens sejren hos kvinderne gik til Anne Holm Baumeister fra den arrangerende klub Viking Atletik med tiden 2:27:16. Anne slutte af med imponerende 34:00 på sidste etape.

Etape Bornholm 2015

søndag 19. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Stillingsopslag – Ungdomstrænere søges til Trongårdens IF

Trongårdens IF tilbyder atletiktræning for en stadig voksende ungdomsafdeling mandag og onsdag fra 16.30 til 18.00 (børn fra og med 9 år) samt torsdag fra 16.30 til 18.00 for mikro-hold (børn 5-8 år).

Til at sikre den fortsatte udvikling af ungdomsafdelingen søger Trongårdens IF en chefungdomstræner samt en ungdomstræner, der skal supplere den nuværende trænerstab.

Ansvarsområderne er som følger:

Chefungdomstræneren har det overordnede ansvar for at koordinere og planlægge ungdomstræningen i Trongårdens IF med gode muligheder for at sætte sit eget præg på tingene. Som chefungdomstræner forventes man at koordinere og tage hånd om stævne tilmelding og deltagelse, samt sikre samarbejdet med de øvrige ungdomstrænere, forældre og bestyrelse. Chefungdomstræneren træner børnene minimum 2 gange pr. uge (og gerne 3), og må meget gerne deltage i planlægning og udførsel af sociale arrangementer.

Ungdomstræneren gennemfører den daglige træning (1-2 gange pr. uge) i samarbejde med chefungdomstræneren og de øvrige ungdomstrænere på basis af de generelle retningslinjer udarbejdet af chefungdomstræneren. Typisk koordineres ungdomstræningen således at ungdomsgruppen inddeles i aldersgrupper og/eller discipliner, og der forventes en god grad af selvstændighed. Vi forventer at ungdomstræneren er villig til at tage med til stævner og deltage i sociale arrangementer sammen med børnene. Stillingen vil være velegnet til en yngre ”førstegangs” træner.

Ansættelsesforhold efter aftale. Trongårdens IF kompenserer for både træning og deltagelse til stævner efter aftalte takster. Trongårdens IF er også indstillet på at sikre relevant uddannelse og kompetenceudvikling.

Er du interesseret i at høre mere, så send gerne en motiveret ansøgning inklusive en beskrivelse af din hidtidige erfaring med Atletik og ungdomstræning til bestyrelsen@tif.dk

søndag 14. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Sommerferie i ungdomsafdelingen

Ungdomsafdelingen holder sommerferie fra og med fredag den 26. juni og til og med søndag den 9. august. Alle trænerne glæder sig til at se de aktive igen efter en veloverstået sommerferie.

Mange hilsner
Ungdomstrænerne

Pages:  1 2 3 4 5