Nyheder - 2017

onsdag 14. juni

Af webmaster
Under Resultater

Flot 2. runde af Mastersturneringen for TIF’s veteraner

TIF’s veteraner (bemærk at man er veteran allerede fra man fylder 30 år 🙂 ) deltog tirsdag aften i 2. runde af Mastersturneringen på Ballerup Atletik Stadion, hvor Ballerup AK var arrangør. Her var holdene fra både gruppen Sjælland-syd og Sjælland-nord samlet og med i alt 17 hold til start, så var der masser af aktivitet på Ballerup Atletik Stadion.

Holdleder Frank Larsen, Per A. Jørgensen, Mogens Maltby og Jens Larsen havde alle gjort det så godt i første runde at der var genvalg til alle i de samme øvelser som sidst, og desuden var holdet denne gang forstærket med Sverre Vange i stangspring samt Claus Damgaard Nielsen og Karen Wonsyld på 1500 m. Sverre gik ind i stangspringskonkurrencen uden et eneste træningsspring i år, idet stangspringsanlægget stadig ikke er sat op på Lyngby Atletikstadion. På den gamle rutine klarede Sverre dog 2,50 m i tredje forsøg, hvilket gav 411 point. Herefter valgte Sverre at skåne kroppen for yderligere spring. Efter pause på 5 år var det dejligt at se Karen tilbage i TIF’s klubdragt og hun leverede en fin indsats på 1500 m, hvor hun løb 6.09,36 hvilket gav 426 point. Karen blev dog pointmæssigt overgået af Claus, der blev en flot nummer 3 i 1500 m konkurrencen med tiden 4.51,84 og scorede 572 point. Det var faktisk personlig rekord til Claus, idet Claus til trods for en efterhånden lang løbekarriere og masser af konkurrencer aldrig tidligere havde prøvet kræfter med 1500 m distancen. Vinder af 1500 m blev Ivano Castelli, der i enårrække var en del af TIF’s løbegruppe og også en meget vellidt ungdomstræner. Ivano løb fine 4.34,17, men han er også kun i den yngste veteranklasse 🙂 .

Per sparede benene lidt i længdespring og tog kun et enkelt spring, som blev målt til 3,25 m. Til gengæld, så var han på 100 m 3 hundrededele hurtigere en i første runde og løb 16,08 s. Per er egentlig mellemdistanceløber og var derfor på 400 m lidt mere på hjemmebane. Her løb han fine 67,89 s, hvilket var en forbedring fra første runde med 1½ sekund og det hurtigste han har løbet på distancen i 3 år . I alt scorede Per 1047 point med den støret score på 400 m hvor tiden rakte til 489 point.

Mogens gentog bedriften fra første runde og klarede 1,35 point i højdespring, hvilke gav fine 630 point og holdets tredjehøjeste point score. Mogens havde også holdets andenhøjeste pointscore, idet han opnåede 733 point i spydkast. Her sendte han det 700 g tunge spyd ud på 38,93 m, hvilket var over en halv meter længere end i første runde. Jens havde en rimelig hård aften på 5000 m, idet der var rigtigt meget vind. Jens fik godt hjælp de første 2/3 del af løbet med løb alene de sidste 1/3 del. Med en god finish, så lykkedes det Jens at forbedre sin tid fra første runde med mere en 10 sekunder. Tiden blev 19.01,40 og den rakte til en 562 point og er ny klubårsbedste på distancen.

Frank tog sig af diskostkast, hvor redskabsvægten i Franks aldersgrppe 60-64 år er 1 kg samt hammerkast og kuglestød, hvor redskabsvægten er 5 kg. I kuglestød stødte Frank denne gang 8,44 m og scorede her fine 604 point. I hammerkast fik Frank kun målt et enkelt forsøg, men med 35,44 m, så opnåede holdlederen selv holdets højeste score med 740 point. I diskostkast blev Frank bedre fra kast til kast og i fjerde og sidste forsøg sendte han diskossen ud på 26,00 m. Det rakte til 506 point og en forbedring fra første runde med 15 centimeter.

Den samlede pointscore for TIF blev 5805 point og dermed scorede holdet hele 936 point flere end i første runde. Med en flot anden runde blev AIK/Amager AC samlet vinder efter de 2 runder med ialt 17955 point.

Resultatliste (foreløbig)

mandag 12. juni

Af webmaster
Under Resultater

Copenhagen Open 2017 med 3 TIF’ere til start

I weekenden 10. og 11. juni blev det store to-dages kombinerede senior- og ungdomsstævne Copenhagen Open 2017 afviklet på Hvidovre Stadion med Hvidovre AM som arrangør. Der var 21 klubber repræsenteret og blandt de over 600 deltager var atleter fra blandt andet Sverige, Norge, Færøerne, Tyskland og Estland. Trongårdens IF’s ungdomsafdeling var repræsenteret af brødrene Benjamin og Sebastian Stejlgaard samt Lauge Rasmussen. Det var for dem alle tre en rigtig stor oplevelse at være med i et så stort stævne som Copenhagen Open er, men det gav måske også lidt ekstra nervøsitet.

Benjamin deltog i længdespring og spydkast hos de 12-13 årige drenge. I længdespring nåede Benjamin denne gang ud på 3,08 m og var knapt 30 cm fra sin PR. Det var Benjamins første spydkast konkurrence og han have lidt problemer med at få teknikken til at stemme, men fik i sidste forsøg spyddet ud på 8,67 m. Hos de 14-15 årige drenge havde storebror Sebastian også tekniske problemer. Ligesom Benjamin fik han kun sit sidste forsøg godkendt og det blev målt til 20,82 m. I længdespring var Sebastian til gengæld meget stabil og nåede i andet forsøg ud på 4,32 m, hvilket var knapt 30 centimeter fra hans PR og rakte til en 11. plads i den hårde konkurrence. Lauge var til start søndag eftermiddag på 3000 m hos de 14-15 årige og til trods det var både varmt og temmelig blæsende, så leverede Lauge en rigtig fin indsats. Med tiden 11.17,56 blev Lauge nr. 9 og var kun godt 2 sekunder fra sin PR.

Resultater

fredag 9. juni

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra UP stævne på Østerbro Stadion

Trongårdens IF’s ungdomsafdeling havde torsdag den 1. juni 4 aktive til start i Ungdoms Pointstævne nr. 5, der blev afviklet på Østerbro Stadion med Sparta som arrangør. I kuglestød hos de 10-11 årige drenge blev Valdemar Kopp en flot nr. 2 med et stød på 7,97 m. Resultatet var kun 9 centimeter fra hans knapt 14 dage gamle personlige rekord. Hos de 12-13 årige drenge deltog Benjamin Stejlgaard i sit kun andet atletikstævne. Benjamin sprang længedespring og nåede ud på 3,09 m. Det var en smule kortere en resultatet fra han første stævne, men her havde han også haft en medvind på 0,9 m/s og på Østerbro var der en modvind på -0,9 m/s. På 400 m hos de 14-15 årige var både Lauge Rasmussen og Sebastian Stejlgaard til start. Lauge og Sebastian have en hård kamp om 2. og 3. pladsen. Det blev Lauge der nåede målstregen først i tiden 63,01, mens Sebastian, der debuterede på 400 m distancen, var mindre en et sekund efter i tiden 63,82 s. Lauge’s tid var en forbedring på godt 3½ sekund af hans personlige rekord fra sidste år og er klubårsbedste på 400 m distancen.

Resultater

lørdag 3. juni

Af webmaster
Under Træning

Ferielukket i ungdomsafdelingen pinsemandag den 5. juni.

Ungdomstræningen holder pinseferie på mandag d. 5 juni. Vi glæder os til at se alle igen onsdag d. 7 juni.

Mvh ungdomstrænerne

lørdag 3. juni

Af webmaster
Under Resultater

DM for 12-15 årige og junior hold indledende runde øst

Søndag den 28. maj blev den indledende runde øst i DM for 12-15 årige og junior hold afviklet på Ballerup Stadion med Ballerup Atletik Klub som arrangør. Efter en del års fravær fra ungdomsholdkonkurrencer var Trongårdens IF’s ungdomsafdeling repræsenteret hos de 12-15 årige drenge. Holdet bestod af Sebastian Stejlgaard og Oscar Langtved Pallisgaard, der er årgang 2002, Wilhelm Kopp og Lauge Rasmussen, der er årgang 2003, Noah Holm, der er årgang 2024, samt Nikolaj Dibbern Aage, Benjamin Stejlgaard og Julius Adelmann Christoffersen. der er årgang 2005. De 8 drenge havde en dejlig dag på Ballerup Stadion, hvor der var en rigtig god stemning med godt vejr, masser af atleter, masser af aktivitet og hele 42 hold til start. Drengene blev godt støttet af forældre og ikke mindst ungdomstræner Magnus Hamann Poulsen, der have en lang og særdeles travl søndag.

Sebastian Stejlgaard sørgede for en rigtig god start for holdet, idet han på 100 m hæk løb 18,56 s og der med forbedrede sin personlige rekord med 8 tiendedele. For både Nikolaj og Oscar var det første gang at de skulle deltage i en længdespringskonkurrence med afsæt fra planke og den udfordring klarede begge rigtigt flot. Nikolaj, der normalt konkurrerer i aldersgruppen 12-13 år, hvor der springes fra zone, nåede ud på 3,50 m, mens Oscar satte en ny stor personlig rekord med et spring på 4,15 m. Oscar var også frisk på en debut i diskoskast for at holdet ikke skulle gå glip af point i denne øvelse. Med kun meget lidt træning i diskoskast, der er en teknisk svær øvelse, lykkedes det Oscar at få den 1 kg tunge diskos ud på 12,78 m. Julius og Noah debuterede begge på 100 m sprint distancen og var her oppe mod nogle store drenge. Julius løb 15,03 s, mens Noah var en anelse hurtigere med tiden 14,90 s. I spydkast deltog Sebastioan og Julius. Sebastian ikke rigtigt få tilløbet til at stemme, men i fjerde og sidste forsøg ramte han tilløbet og sendte det 600 g tunge spyd ud på 25,90 m, hvilket var personlig rekord med over 1½ meter. Julius kaster normalt med 400 g spyd i aldergruppen 12-13 år, så resultatet 22,59 m af Julius var en rigtig flot præstation. Ligesom Julius var Benjamin også voldsomt udfordret af en redskabsvægt, der var betydeligt tungere en der normalt konkurreres med i aldersgruppen. Benjamin kæmpede dog bravt og sendte den 4 kg tunge kugle ud på 3,78 m. Med i kuglestødskonkurrencen var og Wilhelm og han leverede en super flot konkurrence. Allerede i først forsøg sendte Wilhelm kuglen ud på 9,97 m, hvilket var personlig rekord med knapt ½ meter. Denne rekord stod dog ikke længe, idet han efterfølgende forbedrede den til flotte 10,54 meter, hvilket rakte til en 4 plads i konkurrencen. Wilhelm var også til start i favoritøvelsen højdespring, hvor han i år har haft store problemer med tilløbet. Tilløbet var stadig ustabilt i Ballerup, men Wilhelm kæmpede rigtigt flot og formåede at tangere sin personlige rekord fra indendørssæsonen med 1,73 m. Wilkelm have en del nedrivninger og mange spring, og det overbelastede desværre det ene knæ, og ham måtte derfor trække sig fra konkurrencen efter det første forsøg på 1,76 m. De 1,73 m rakte til en andenplads i konkurrence i samme højde som vinderen og giver Wilhelm en øjeblikkelig 1.plads på den danske rangliste i højdespring for 14-15 årige drenge. På 300 m havde både Nikolaj og Noah øvelsesdebut, og også her var det nogle store drenge blandt modstanderne. Mikolaj løb 55,29 s, mens Noah løb 48,72 s. Lauge debuterede på 3000 m og leverede en meget flot præstation. I varmen løb Lauge 11.15,37, hvilket rakte til en 9. plads og var kun knapt 7 sekunder fra Jens Larsen’s klubårsbedste resultat. Lauge tog sig også af 800 meter nogle timer senere og løb her 2.34,74. På grund knæproblemerne måtte Wilhelm stå over på 100 m stafetten, men Lauge sprang til trods for en hård dag med to lange løb. Stafetholdet bestod af Sebastian, Oscar, Julius og Lauge have ikke øvet skifter, men en time før løbet satte Magnus ind med skifte-træning, og der resulterede i nogle fine skifter og sluttiden 55,19 s.

Tilsammen scorede de 8 TIF drenge 4229 point og dermed ende de på 11. plads blandt den 12. deltagende hold hos de 12-15 årige drenge. Sparta blev en suveræne vinder med 9701 point.

Resultater

Anders Stejlgaard tog en serie rigtig flotte billeder fra stævnet. Du kan finde hele serien her.

lørdag 27. maj

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra 1. runde af Mastersturneringen Sjælland-nord

Trongårdens IF deltog tirsdag den 23. maj i 1. runde af Mastersturneringen Sjælland-nord. Her var TIF’s veteranhold, der desværre var ramt af skader og sygdom, oppe imod Ballerup AK, Ben Hur, Bagsværd AC og de tog sammebragte hold FIF Hillerød Atletik/Helsingør Atletik og Glostrup IC/IK Hellas IF. Traditionen tro så havde FIF Hillerød Atletik påtaget at stå som arrangør og Hillerød Stadion er efterhånden ved at være vores veteraners hjemmebane.

Som altid gik holdleder Frank Larsen forrest og tog sig af 3 kasteøvelser. I både hammerkast, kuglestød og diskoskast leverede Frank sit bedste kast i fjerde og sidste runde, og det hang måske lidt sammen med at Frank ikke rigtigt er blevet set på træningsbanerne de sidste par år. På den baggrund leverede Frank endnu en gang nogle rigtig, rigtig flotte resultater og samlede i alt 1926 point sammen til holdet og scorede 754 point i favoritøvelsen hammerkast. I kuglestød og hammerkast, hvor redskabsvægten i Frank’s aldersklasse 60-64 år er 5 kg, opnåede Frank 9,27 m og 36,09 m, mens Frank sendte den 1 kg tunge diskos ud på 25,85 m. Den sidste kasteøvelse spydkast tog Mogens Maltby sig af og i hans aldersklasse 55-59 år er redskabsvægten 700 g. Mogens sendte allerede i første forsøg spyddet ud på 38,34 m. Det var konkurrencens 3. længste kast og rakte til fine 721 point. De 38,34 m var faktisk ca. ½ meter længere en sidste Mogens kaste spyd for 2 år siden. Mogens tog sig også også af højdespring, hvor han klarede alle højder til og med 1,35 m i fin stil.

TIF’s mellem/lang løbegrupper var repræsenteret af Jens Larsen og Per A. Jørgensen. Jens løb 5000 m, og selv om han kom til at løbe helt alene alle 12½ omgang, så leverede han en fin indsats med tiden 19.11,76. Per stille op på de for ham temmelig uvante øvelser 100 m, 400 m og længdespring. På 100 m løb Per 16,11 s og resultatet i længdespring, der var Per’s første registrerede længdespringsresultat i TIF’s resultatdatabase, blev 3,48 m. Per var lidt nervøs inde 400 m starten og mente ikke at han kumme komme meget under 80 sekunder. Der var der dog ingen grund til, idet han til trods for både 100 m og længdespring i benene løb fine 69,32 s. I alt indsamlede Per 1052 point til holdet.

Det samlede antal point for TIF blev 4869 point, og dermed endte holdet på sidstepladsen mens FIF Hillerød Atletik/Helsingør Atletik vandt 1. runde med 9106 point. Holdet havde dog huller på på 1500 m, stangspring og 1000 m stafet og der er “veteranpotentiale” i klubben til at være med helt fremme, hvis det skulle lykkes at stille i allerstærkeste opstilling.

2. runde af Mastersturneringen Sjælland-nord afvikles den 13. juni, så hvis du er kvalificeret til at være med på holdet – dvs gammel nok 🙂 – så reserver allerede nu tirsdag aften den 13. juni.

Resultatliste