Nyheder - 2018

søndag 7. oktober

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra Afslutningsstævne 2018 på Greve Stadion

Den 29. og 30. september blev Afslutningsstævne 2018 på Greve Stadion med Greve Atletik som arrangør. Selv om der arrangeres enkelt udendørsstævner senere på året, så mærkerer dette stævne traditionelt afslutningen på udendørssæsonen. Fra Trongårdens IF’s ungdomsafdeling deltog i alt 9 ungdommere. Theo Linck Holbek, Nikoline Willadsen, Filippa Thyssen og Frederikke Sundorph var med til deres allerførste atletikstævne og de fik alle en rigtig flot debut.

Hos de 8-9 årige drenge deltog Theo i boldkast og kuglestød. I kuglestød fik Theo den 2 kg tunge kugle ud på 4,02 m og i boldkast sendte Theo bolden, der vejer 145 g, ud på 23,84 m, hvilket rakte til en 11. plads blandt 18 drenge. Hos de 10 årige piger deltog Nikoline i længdespring og 60 m. I længdespring nåede Nikoline ud på 3,31 m og blev her nr. 16 blandt hele 26 deltagende piger. På 60 m vandt Nikoline sit indledende heat i tiden 10,04 s og kvalificerede sig dermed til B-finalen. Her blev Nikoline nr. 3 i tiden 10,16 s. Hos de 10 årige piger deltog også Selma Guldager Knudsen, der først er startet med atletik i år. I sit indledende heat på 60 m løb Selma 10,13 s og i B-finalen var Selma med tiden 10,17 s en enkelt hundrededel efter Nikoline. Selma deltog i kuglestød og debuterede i højdespring, hvor hun var til start hos de 11 årige piger. I kuglestød satte Selma personlig rekord med 4,02 m og i højdespring nåede hun 1,05 m.

Filippa og Frederikke deltog begge i 3 øvelser hos de 11 årige piger. På 60 m hæk løb Frederikke i indledende heat 14,08 s mens Filippa i samme heat løb 15,91 s. I B-finalen forbedrede både Frederikke og Frederikke deres tid fra indledende og løb henholdsvis 13,57 s og 15,73 s. I længdespring nåede Filippa ud på 2,79 m, mens Frederikke i sit 3. og sidste forsøg nåede ud på 3,18 m. På 200 m distancen løb Frederikke og Filippa henholdsvis 34,93 s og 37,61 s. Hos de 11 årige piger deltog også Viola Lei Hansgaard, der allerede har dyrket atletik i nogle år og allerede har deltaget i en masse stævner. I højdespring klarede Viola 1,25 m i tredje forsøg og havde derefter 3 forsøg på 1,30 m, som er 2 centimeter over hendes personlige rekord. Det lykkedes ikke at klare denne gang, men de 1,25 m rakte til en flot 3. plads. Også i kuglestød blev det til en flot 3. plads. Her stødte Viola den 2 kg tunge kugle ud på 8,59 m og forbedrede dermed sin personlige rekord med 14 centimeter. Viola er kun årgang 2008 og derfor er de 2 tredjepladser ekstra flotte, idet de blev opnået i konkurrence med 11 årige piger.

Hos de 13 årige var Valdemar Qvistgaard med hos drengene og Thea Lei Hansgaard hos pigerne. Valdemar nåede ud på 3,66 m i længdespring og klarede 1,20 m i højdespring. I spydkast lykkedes det Valdemar at sende det 400 g tunge spyd ud på 18,74 m og forbedrede dermed sin personlige rekord med 38 centimeter. PÅ 600 m var Valdemar tæt på PR og løb 1:58:79. I længdespring var Thea et stykke fra sin PR, men 4,47 m rakte alligevel til en fin 4. plads. På 60 m hæk tidligere på dagen var Thea til gengæld flyvende. Thea vandt sit indledende heat på 60 m hæk og satte personlige rekord med 11,26 s. I den A-finale forbedrede Thea den nyesatte PR og løb sig ind på en 6. plads i tiden 11,18 s. Thea deltog også i sin første højdespringskonkurrence i denne sæson. Her var Thea rigtigt godt springende og blev nr. 6 med 1,30 m. Det var en forbedring af hendes personlige rekord fra sidste år med hele 10 centimeter.

Hos 14-15 årige drenge var Lauge Rasmussen til start. Lauge er i år begyndet at deltage i senior-løbegruppens træning og gået meget frem i år. Lauge leverede en supeflot præstation og løb sig ind på en flot 3. plads i tiden 4:41:25. Det var en forbedring af hans personlige rekord med 5 sekunder og dermed har Lauge forbedret sig med hele 30 sekunder på 1500 m i forhold til sidste år.

Resultatliste

fredag 21. september

Af webmaster
Under Klubben

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i TIF d. 25/10

Ordinær generalforsamling i Trongårdens IF
Torsdag den 25. oktober 2018 kl. 20.00
Mødelokale 1 – stueetagen i Lyngby Idrætsby

Dagsorden er i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Det reviderede regnskab forelægges
  4. Behandling af evt. indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest den 13. oktober 2018)
  5. Fastlæggelse af kontingent
  6. Valg
    • På ordinært valg:
      • Mæstformand
      • Kasserer
      • Formand for seniorudvalg
      • Formand for informationsudvalg
      • Revisor
      • Revisorsuppleant
    • På valg udenfor tur (Vakante pladser):
      • Formand for ungdomsudvalg
      • Formand for stævneudvalg
      • Aktiv repræsentant
    • Valg af øvrige medlemmer af stående udvalg:
      • Seniorudvalg (andre medlemmer, holdledere for veteran, DT pige og herrer)
      • Ungdomsudvalg (andre medlemmer)/li>
      • Stævneudvalg (andre medlemmer, DGM udvalg)
      • Informationsudvalg (andre medlemmer)
      • Festudvalg (andre medlemmer)
  7. Eventuelt
    • Årets atlet og Årets klubkammerat

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Trongårdens IF

Indkaldelse i pdf format

tirsdag 11. september

Af webmaster
Under Resultater

Superflot 400 m af Thea Lei Hansgaard

Lørdag den 8. september deltog Thea Lai Hansgaard i de åbne Slagelse mesterskaber og debuterede på 400 m distancen hos de 12-13 årige piger. Thea blev blev nr. 2 i superflotte 69,01 s og dermed løb Thea sig ind på en øjeblikkelig 4. plads på årets danske rangliste på 400 m for 12-13 årige piger. Thea deltog også i længdespring og i spydkast og vandt begge øvelser meget sikkert. I længdespring nåede hun ud på 4.58 m og i længdespring sendte hun det 400 m g tunge spyd ud på 28,32 m.

Resultatliste

mandag 27. august

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra Esrum Sø Rundt

Det traditionsrige løbearrangement Esrum Sø Rundt blev afviklet søndag den 26. august og fra TIF’s løbegruppe deltog Asbjørn Eller Skaarup og Mikkel Høegh. Begge løbere deltog på den 27 km (26.928 meter) lange Kongeetape, hvor der løbes i et det udfordrende og kuperede terræn rundt om Esrum Sø. Der sluttes af i Slotshaven, hvor der på de sidste 900 meter til mål er en stigning på hele 24 højdemeter (til sammenligning er der på Geels Bakke et knap 600 meter langt stykke med en stigning på 21 meter). Der er en officiel tidsmåling ved halvmaraton og både ½-maraton distancen og den fulde distance er DAF opmålt.

Asbjørn passerede halvmaraton i fine 1:16:11 og kom i mål på flot 8. plads i tiden 1:38:05. I forhold til en flad og hurtig halvmaraton, kan man normalt trække 3-4 minutter fra sin halvmaraton mellemtid, så løbet viste, at Asbjørn er godt på vej mod topformen på halvmaraton distancen. Mange bruger Esrum Sø Rundt som en test af formen inden deltagelse i et af efterårets maraton løb. Det gjaldt også for Mikkel, der skal løbe Berlin Marathon i september. Mikkel passerede halvmaraton i tiden 1:29:43 og løb i mål som nr. 72 i tiden 1:54:47, så en maraton tid i Berlin tæt på de 3 timer er ikke helt urealistisk.

Vinder hos mændene på kongeetapen blev Omar Hassan i 1:31:38, mens hurtigste kvinder blev Sylvia Kiberenge i tiden 1:39:36. I alt gennemførte hele 788 løbere kongeetapen.

Resultatlister

søndag 26. august

Af webmaster
Under Resultater

Super flotte resultater Tracks stævne nr. 11 på Tårnby Stadion

Torsdag den 21. august blev årets Track stævne nr. 11 afviklet på Tårnby Stadion med Amager Atletik Club som arrangør. Det blev en rigtig dejlig aften på Tårnby Stadion tirsdag aften – perfekte vejrforhold og imponerende præstationer fra 5 deltager fra TIF’s løbegruppe. Arrangørerne have lagt en tidsplan med rimelig god til imellem de forskellige heat, men det betød til gælgæld alle løb ble afviklet lige efter planen uden forsinkelser – dejligt.

Jens Larsen lagde ud med 18:21:08 i C-heatet på 5000 m efter at have lavet det meste at arbejdet selv. Det var en forbedring af Jens’s årsbedste på distancen med hele 12 sekunder og faktisk hans hurtigste tid på 5000 m i hele 15 år – fantastisk!! I Claus fulgte med det samme op i B-heatet med 16:55:46 efter en voldsom finish. Claus Damgaard Nielsen har være under 17 minutter 3 gange efter at han genoptog løbekarrieren med det var Claus’s hurtigste tid på 5000 m i 13 år – endnu engang fantastisk!

I B-heatet på 800 m løb Michael Pedersen Skovlund sig fuldstændigt ud og det lykkedes kun med en allersidste kraftanstrengelse at nå helt frem til målstregen. Det var dog anstrengelserne værd, idet tiden 2:13:39 var forbedring på 2 tiendedele af Michaels klubårsbedste, som han satte kun 2 dage før ved Sparta Copenhagen Games. I C-heatet fyrede unge Lauge Rasmussen den af fra start og kom hjem i 2.17.75. Dermed forbedre Lauge sin personlige rekord med over 3 sekunder og er nu hele 12 sekunder hurtigere end sidste år – imponerende! Per lagde meget, meget hurtigt ud og rundede 400 m i lige over 70 sekunder – og det var nok også lidt for hurtigt. Per A. Jørgensen fik sig dog kæmpet hjem i tiden 2:30:46 og selv om han lige missede at nå under de 2:30, så var det stadig hele 12 sekunder hurtigere en sidste år.

Resultatliste

søndag 26. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Sparta Copenhagen Games

I weekenden den 18. 0g 19. august blev Sparta Copenhagen Games, der er et to-dages atletikstævne for både ungdom og seniorer afviklet på Østerbro Stadion. Fra Trongårens IF’s ungdomsafdeling deltog Viola Lei Hansgaard og Frederik Sonne i aldergruppen 10-11 år, mens Thea Lei Hansgaard, Amalie Nymann Thomsen, Ida Hørdum Nielsen og Valdemar Qvistgaard deltog i aldersgruppen 12-13 år, og endelig var Michael Pedersen Skovlund ene om at repræsentere TIF hos seniorerne.

Frederik have en travl lørdag, idet han deltog i hele 4 øvelser og havde øvelsesdebut i dem alle. I højdespring klarede Frederik 10,06 m og på 400 m løb han 87,97 s. På 60 m kvalificerede Frederik sig til finalen med en 4. plads i sit heat og tiden 10,18 s. I finale, der lå samtidig med boldkast, blev han nr. 8 i tiden 10,41 s. I boldkast leverede Frederik en rigtig flot serie, og det længste kast blev målt til 37,69 m, hvilket rakte til en flot 4. plads. Trods lidt modvind på -0,5 m/s nåede Viola ud på flotte 3,90 m og der var kun 6 centimeter far hendes personlig rekord. PR blev der til gengæld til i kuglestød, hvor Viola med hele 8,45 m forbedrede sin rekord med over en halv meter og sikrede sig en flot 2. plads.

Blev lørdag nr. 5. med 26,89 m i spydkast, og deltog søndag på 200 m og i længdespring. På 200 m satte Thea ny personlig rekord med 26,61 s, hvilket rakte til en 7. plads. Her var Ida og Amalie også til start og Ida løb 30,00 s, mens Amalie debuterede på 200 m distancen med 31,89 s. I længdespring blev Thea en flot nr. 3 med et spring på 4,88 m, hvilket kun var 7 centermeter fra hendes personlige rekord. Amalie var også med i længdespring og satte med 4,20 m allerede i første forsøg en kæmpestor personlig rekord med over en halv meter. Amalie og Ida deltog også i kuglestød og her stødte Amalie 7,00 m, mens Ida med et stød på 9,55 m blev 7. Ida have lige som Amalie også en travl søndag med 3 øvelser, og hun deltog også i højdespring, hvor hun klarede 1,31 m. Valdemar deltog i både højdespring og 1000 m og klarede i højdespring 1,26 m. På 1000 m distancen blev Valdemar nr. 7 og satte med tiden 3.33,79 en flot ny personlig rekord.

Michaeldeltog på 800 m og selv om han kom til at løbe alene næste lige fra start og hele vejen til mål, så leverede han en rigtig flot indsats. Med tiden 2.13,59 forbedrede han sin egen klubårsbedste tid med over 2 sekunder.

Resultatlister