Nyheder - Aktiviteter

onsdag 16. marts

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

TIF’s mænd og kvinder nu i 1. division i Danmarksturneringen

Dansk Atletik Forbund har nu offentliggjort divisionsopdelingen og turneringsformen for Danmarksturneringen 2011. 2. division er nu helt afskaffet og det samme er den 2. indledende runde. Der er nu kun en landsdækkende elitedivision med 8 hold for mænd og kvinder samt en 1. division øst og vest med de resterende tilmeldt hold. Det betyder at både TIF’s mænd og kvinder nu er tilbage 1. division i Danmarksturneringen!

1. dvsion øst for kvinder består af følgende hold

  1. Bagsværd AC
  2. Ballerup AK
  3. Fremad Holbæk
  4. Greve Atletik
  5. Køge Atletik
  6. Sparta (2. hold)
  7. Vordingborg Atletik Klub
  8. Trongårdens IF

1. dvsion øst for mænd består af følgende hold

  1. Amager AC
  2. Bagsværd AC
  3. Ballerup AK
  4. Fremad Holbæk
  5. Greve Atletik
  6. Helsingør IF – Atletik
  7. HG Atletik, Triathlon & Motion
  8. Sparta (2. hold)
  9. Trongårdens IF

Danmarksturneringen afvikles med en 1. runde samt final og kvalifikationsmatcher. 1. runde i 1. division øst for både mænd og kvinder afholdes søndag den 15. maj på Greve stadion, med Greve Atletik som arrangør. Kvalifikationsmatcher til elitedivisionen afholdes søndag den 12. september.

På DAF’s hjemmeside kan du læse mere om Danmarksturneringen 2011.

mandag 7. februar

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

Tilmelding til DM indedørs for veteraner

DM Indendørs for veteraner afvikles søndag den 27. februar med Hvidovre Atletik som arrangør. Hvis du ønsker at deltage så send en mail til Janne Nexø på email porsche@sport.dk med følgende indhold

  • Fulde navn
  • Fødselsår/aldersgruppe
  • Øvelse(r) – gerne med PR/årsbedste

Da Hvidovre AM har påtaget sig arrangementet i sidste øjeblik kan det blive nødvendigt at de deltagende klubber stiller med dommere ud fra antal aktive som deltager.

Læs mere om arrangementet i invitationen.

fredag 10. september

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

Ingen 3. runde af Danmarksturneringen for TIF’s mænd

Der bliver desværre ikke nogen 3. runde af Danmarksturneringen for Trongårdens IF’s mænd. Det har ikke været muligt at finde en arrangør til matchen, og den har derfor måtte aflyses. Trongårdens IF’s mænd sluttede på en flot 2. plads i 2. division øst og skulle derfor have kæmpet om kvalifikation til næste års 1. division øst. Hvilken betydning aflysningen får for sammensætningen af divisionerne til næste år er endnu uvist.

lørdag 3. april

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

Foredrag om atletik/løb vs. mad/drikke den 20/4

Tirsdag den 20. april 2010 kl. 20 holder Kasper Hansen et foredrag med titlen ATLETIK/LØB VS. MAD/DRIKKE – Hvad, hvornår og hvor meget bør du indtage når du træner?.

Kasper Hansen er tidligere trespringer og har i en årrække været tilknyttet Bagsværd Atletik som træner. Herudover har han en bachelor i kost og ernæring med speciale i idrætsernæring, og han har derfor stor viden og erfaring indenfor kostens betydning for optimal træning.

Foredraget afholdes på Lyngby Stadion i Mødelokale 1 (ved siden af klublokalet) den 20. april 2010 kl. 20, og forventes at vare ca. 1,5 – 2 timer.

Til arrangementet vil der blive serveret kaffe og the samt noget til den søde tand.

Tilmelding og afmelding til arrangementet skal ske senest den 18. april 2010 på droegemuller@gmail.com.

Pages:  1 2 3 4 5