Nyheder - Klubben

mandag 26. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i TIF d. 27/10

Ordinær generalforsamling i Trongårdens IF
Torsdag den 27. oktober 2016 kl. 20.00
Mødelokale 1 – stueetagen i Lyngby Idrætsby

Dagsorden er i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Det reviderede regnskab forelægges
  4. Behandling af evt. indkomne forslag (skal modtages senest 13. oktober)
  5. Fastlæggelse af kontingent
  6. Valg
    • På ordinært valg:
      • Næstformand
      • Kasserer
      • Seniorudvalgsformand
      • Formand for informationsudvalg
      • Revisor
      • Revisorsuppleant
    • Vakante pladser:
      • Formand for ungdomsudvalg
      • Formand for stævneudvalg
      • Aktiv repræsentant
    • Valg af øvrige medlemmer af stående udvalg:
      • Seniorudvalg (andre medlemmer, holdledere for veteran, DT pige og herrer)
      • Ungdomsudvalg (andre medlemmer)
      • Stævneudvalg (andre medlemmer, DGM udvalg)
      • Informationsudvalg (andre medlemmer)
      • Festudvalg (andre medlemmer)
  7. Eventuelt
    • Årets atlet og Årets klubkammerat

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i TIF

Indkaldelse i pdf format

lørdag 23. januar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Ny ungdomstræner i Trongårdens IF

Trongårdens IF styrkede i oktober 2015 ungdomstrænerstaben med Lefteris Kastrinakis. Lefteris har en stærk teoretisk og praktisk baggrund med en universitetsgrad i idræt og pædagogik samt adskillige års erfaring som atletiktræner i Grækenland. Herudover har han tidligere selv dyrket atletik på eliteniveau og glæder sig meget til at viderebringe hans viden og erfaring.

mandag 5. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i TIF d. 29/10

Ordinær generalforsamling i Trongårdens IF
Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 20.00 i Lyngby Idrætsby

Dagsorden er i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Det reviderede regnskab forelægges
  4. Behandling af evt. indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest 15-10-15)
  5. Fastlæggelse af kontingent
  6. Valg
    • På ordinært valg:
      • Formand (Allan Prier er villig til genvalg)
      • Sekretær (Jesper Drøgemøller er villig til genvalg)
      • Formand for ungdomsudvalg (vakant – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Formand for stævneudvalg (vakant – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Aktivrepræsentant (vakant – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Revisor (Jens Larsen er villig til genvalg)
      • Revisorsuppleant (Søren Rasmussen er (måske) villig til genvalg)
    • På valg udenfor tur:
      • Formand for seniorudvalg (vakant – Bestyrelsen har ingen kandidat)
    • Valg af øvrige medlemmer af stående udvalg:
      • Seniorudvalg (andre medlemmer, holdledere for veteran, DT pige og herrer)
      • Ungdomsudvalg (andre medlemmer)
      • Stævneudvalg (andre medlemmer, DGM udvalg)
      • Informationsudvalg (andre medlemmer)
      • Festudvalg (andre medlemmer)
  7. Eventuelt
    • Årets atlet og Årets klubkammerat

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i TIF

søndag 19. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Stillingsopslag – Ungdomstrænere søges til Trongårdens IF

Trongårdens IF tilbyder atletiktræning for en stadig voksende ungdomsafdeling mandag og onsdag fra 16.30 til 18.00 (børn fra og med 9 år) samt torsdag fra 16.30 til 18.00 for mikro-hold (børn 5-8 år).

Til at sikre den fortsatte udvikling af ungdomsafdelingen søger Trongårdens IF en chefungdomstræner samt en ungdomstræner, der skal supplere den nuværende trænerstab.

Ansvarsområderne er som følger:

Chefungdomstræneren har det overordnede ansvar for at koordinere og planlægge ungdomstræningen i Trongårdens IF med gode muligheder for at sætte sit eget præg på tingene. Som chefungdomstræner forventes man at koordinere og tage hånd om stævne tilmelding og deltagelse, samt sikre samarbejdet med de øvrige ungdomstrænere, forældre og bestyrelse. Chefungdomstræneren træner børnene minimum 2 gange pr. uge (og gerne 3), og må meget gerne deltage i planlægning og udførsel af sociale arrangementer.

Ungdomstræneren gennemfører den daglige træning (1-2 gange pr. uge) i samarbejde med chefungdomstræneren og de øvrige ungdomstrænere på basis af de generelle retningslinjer udarbejdet af chefungdomstræneren. Typisk koordineres ungdomstræningen således at ungdomsgruppen inddeles i aldersgrupper og/eller discipliner, og der forventes en god grad af selvstændighed. Vi forventer at ungdomstræneren er villig til at tage med til stævner og deltage i sociale arrangementer sammen med børnene. Stillingen vil være velegnet til en yngre ”førstegangs” træner.

Ansættelsesforhold efter aftale. Trongårdens IF kompenserer for både træning og deltagelse til stævner efter aftalte takster. Trongårdens IF er også indstillet på at sikre relevant uddannelse og kompetenceudvikling.

Er du interesseret i at høre mere, så send gerne en motiveret ansøgning inklusive en beskrivelse af din hidtidige erfaring med Atletik og ungdomstræning til bestyrelsen@tif.dk

onsdag 27. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Ungdomstræner situationen

Trongårdens bestyrelse meddeler hermed at samarbejdet med chef ungdomstræner Tino Brahmer Svendsen – pr. dags dato – er ophørt.

Der arbejdes allerede intensivt på at finde en ny ungdomscheftræner, men indtil sommerferien er der lavet en plan der sikrer at der minimum er 3 kvalificerede trænere tilstede mandag og onsdag og 2 trænere på torsdage til mikro-atletik.

Vi takker Tino for det store engagement han har udvist i den tid han har været i foreningen.

Hvis der er spørgsmål omkring dette, står bestyrelsen naturligvis til rådighed.

Bestytyrelsen
Trongårdens IF

onsdag 24. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Lidt lys i den mørke tid

Efter lang ventetid og en beundringsværdig vedholdende indsats fra TIF’s bestyrelse er der nu endelig fra Lyngby-Taarbæk Kommune givet tilladelse til at benytte lysanlægget på den det nye atletikstadion.