Nyheder - Resultater

lørdag 25. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Etape Bornholm

5-dages etapeløbet Etape Bornholm blev i år afviklet fra den 20 til den 24 juli. Lige som sidste år var både Jens Larsen og Thomas Hjorth Hansen tilmeldt, men Jens måtte desvære stå over på grund af en achilleseneskade, og dermed var Thomas dennegang alene om at repræsentere TIF.

På grund af studietravlhed har træningsmængden i år endnu ikke helt været på niveau med sidste års for Thomas, der sidste år forbedre sig med over 9 minutter i Etape Bornholm og gennemførte i den samlede tid 2:57:17. Målsætningen i år var derfor at prøve at løbet godt på de to 10 km distancer og prøve at komme i nærheden af sidste års tid. På første etape, der er 10 km gadeløb i Hasle løb Thomas trods en noget generende vind og en temmelig kuperet rute flotte 40:43. Det var hele 55 sekunder hurtigere sidste år. Anden etape var 5,8 km strandløb ved Dueodde, og også her var Thomas tiden hurtigere end sidste år. Med tiden 26:03 øgede Thomas forspringet i forhold til sidste år til 1 minut. På tredjedagen blev der løber 7,8 km skovløb i Almindingen, og her kunne Thomas ikke gentage sidste år superflotte løb. Med tiden 32:35 var Thomas nu samlet 4 sekunder bagud i forhold til sidste år. På den særdeles krævende 4 etape, der slutter på toppen af Hammeren, satte Thomas med tiden 37:02 yderligere 17 sekunder til. Sidste etape var en reel og rimelig hurtig 10 km landevej i Rønne. Trods 4 hårde etaper havde benene det faktisk rimeligt godt og ambitionen var derfor en tid omkring 40 minutter – og det lykkedes. Med tiden 40:06, der er Thomas’s 4 hurtigste på distancen og kun knapt ½ minut fra PR, leverede Thomas en meget flot afslutning. Tiden var over et minut hurtigere end sidste års tid, og detr esulterede i en sammenlagt tid på 2:56:29. Dermed blev Thomas samnnelagt nummer 122 blandt ialt 998 gennemførende mænd og satte ny personlig rekord på Etape Bornholm.

Hos mændene vandt William Morwabe, Køge Atletik, med tiden 2:08:15, mens sejren hos kvinderne gik til Anne Holm Baumeister fra den arrangerende klub Viking Atletik med tiden 2:27:16. Anne slutte af med imponerende 34:00 på sidste etape.

Etape Bornholm 2015

lørdag 9. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Tårnby Games

Det store 2-dages atletikstævne Tårnby Games, der er for både for seniorer og ungdsom, blev afviklet i weekenden den 2. og 3. maj. Fra Trongårdens IF’s ungdomsafdeling deltog 3 drenge. Sebastian Magmussen, der er i gang med sin første sæson, var i aktion både lørdag og søndag og deltog i hele 6 øvelser i aldersgruppen 11-12 år. På 60 m løb Sebastiaon 10,34 s, mens det på den for aldersgruppen lidt uvante sprintdistance 100 m blev til 17,53 s. I længdespring forbedrede Sebastian sig i alle 3 spring og sluttede af med 3,22 m, mens han i kuglestød stødte 5,22 m med den 2 kg kunge kugle. I boldkast blev til 30,11 m og en 9. plads og i højdespring blev det til en flot 5. plads til Sebastian med højden 1,10 m, som han klarede i første forsøg. I aldersgruppen 12-13 år deltog Oscar Langtved Pallisgaar på 80 m, hvor han satte en stor personlig rekord med tiden 12,94 s. Oscar var også med i længdespring, hvor han ikke helt kunne få afsættet til at stemme denne gang og endte med 3,23 m i første og eneste godkendte forsøg. I aldersgruppen 14-15 år debuterede Tobias Vig-Andersen på 800 m distancen, hvor han løb fine 2:33,50.

lørdag 2. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Glostrup Games

Ungdomsafdelingens undedørs stævneaktivitet blev indledt lørdag den 25. april med Glostrup Games. Til start på Glsotrup Stadion kom Valdemar kopp hos de 8-9 årige drenge, storebror Willhelm Kopp og Oscar Langtved Pallisgaar hos de 12-13 årige drenge og Tobias Vig-Andersen hos den 14-15 årige drenge.

Valdemar havde en travl formiddag med hele 4 øvelser. På 40 m blev Valdemar nr. 3 i sit indledende heat i tiden 7,46 s og var meget tæt på at kvalificere sig til finalen. I boldkast blev Valdemar nr. 6 med et kast på 18,60 m og i længdespring blev det til en 13. plads med et spring på 2,97 m. Dagens absolutte topresultat opnåede Valdemar i kuglestød, hvor han satte PR med et stød på 5.74 m og dermed sikrede sig en meget flot 1. plads og tur øverst på medaljeskamlen.

Også Oscar og Willhelm havde en travl dag på Glostrup stadion med henholdsvis 3 og 5 øvelser. Der var debut til både Oscar og Willhelm på 200 m distancen, hvor de løb henholdsvis 31:89 s og 35:15 s. Willhelm debuterede også på 80 m, hvor han blev nr. 3 i sit indledende heat med tiden 12:31, mens Oscar debuterede i boldkast med resultatet 22,46. I længdespring opnåede Willhelm ud på 3,92 m, mens Oscar satte en ny flot personlig rekord med 3,60 m i sit sidste og eneste godkendte forsøg. I kuglestød opnåede Willhelm en 4. plads med et stød på 7,45 m og i højdespring blev placeringen endnu bedre. Her satte Willhelm en stor personlig rekord med hele 8 centimeter, og resultatet 1,38 m rakte til en 3. plads.

Tobias er rykket op i aldersgruppen 14-15 år i år og dermed også fået nye udforstinger i form af f.eks. 100 m og længdespring uden zone afsæt. På 100 m løb Tobias 15,79 s i modvind på hele 1,6 m/s og i længdespring nåede Tobias ud på 3,59 m. Dermed forbedre Tobias sin PR (uden zone afsæt) fra januar med 30 centimeter.

Resultater

lørdag 2. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Personlig rekord til Natasja i BT halvmarathon

Selv om BT halvmarathonm afvikles på TIF’s hjemmebane med start på Firskovvej, så var TIF’s løbegruppe i årets udgave, der blev afviklet den 26. april, kun repræsenteret af en enkelt løber. Til gengæld så leverede Matasja Munch en meget flot indsats. Vejret var med næsten ingen vind og temperaturer omkring 9-10 grader næsten perfekt, omend det godt måtte have været 2-3 grader varmere. Målsætningen var et tempo på 4:20 og en sluttid på ca. 1:31:30, og Natasja lagde hurtigt ud i 4:15 tempo og en passertid ved 5 km på 21:13. Det høje tempo blev holdt til 10 km, der blev passeret i tiden 42:36. På de næste 5 km gik farten lidt ned, men her skal løberne også op af den lange og krævende “Klampenborg bakke”. På den sidste del af ruten lykkedes det Natasja at presse tempoet lidt op igen og hun nåede målstregen på Rundforbi Stadion i tiden 1:30:50. Dermed blev Natasja nummer 23 hos kvinderne og satte ny personlig rekord med hele 1 minut og 23 sekunder.

Vinder hos kvinderne blev etipoiske Roman Mengistu i tiden 1:13:26, mens sejren hos mændene gik til William Morwabe fra Kenya i tiden 1:05:12.

Resultater

onsdag 25. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra DM 10 km landevej i Strib

Lørdag den 21. marts blev årets danske mesterskab på 10 km landevej afholdt i Strib ved Middelfart med “Lillebælt i Løb” som arrangør. Mesterskaberne var rigtigt godt arrangeret – dog med undtagelse af vejret. 3-4 graders varme og kraftig blæst lagde en dæmper på tempoet for mange og en hel del udgik undervejs. Fra Trongårdens IF’s løbegruppe deltog Thomas Hjorth Hansen, Jens Larsen og Søren Bentsen. Thomas leverede en rigtig flot indsats og formåede til trods for de ikke optimale vejrforhold at løbe 39:31 og dermed sætte ny personlig rekord med 4 sekunder. Jens, der har klubårsbedste på 10 km distancen med 39:25, var tvivlsom starer på grund af lidt skadesproblemer, men med et forsigtigt udlæg lykkedes det Jens at gennemførte unden problemer i tiden 41:00. Søren har siden 2000 holdt sig til Eremitageløbet og Christianshavnermilen, men fik et fornemt comeback til 10 km distancen med tiden 41:14.

Resultatlister

mandag 9. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra de danske indendørs mesterskaber for ungdom

Årets danske indendørs mesterskaber for ungdom lev af holdt den 7-8 marts i Spar Nord Arena i Skive, hvor Danmarks eneste atletikbane med officielle mål befinder sig. Trongårdens IF var repræsenteret af Clara Vo og Yousef Al Basar, der begge deltog i aldersgruppen 16-17 år. For både Clara og Yousef var det deres allerførste deltagelse i et stort mesterskab og begge fik en rigtig fin debut. Clara har kun deltaget i et enkelt atletikstævne tidligere, hvor hun i januar måned klarede 1,42 m i højdespring. I Skive klarede Clara i højdespring 1,40 m i sit tredje forsøg og rev derefter ned 3 gange på den næste højde 1,46 m, som var 4 cm over hendes PR. Yousef blev nr. 6 på 60 m hæk i fine 10,03 s og forberede dermed sin personlige rekord sat tidligere i år med 0,15 s.

DMU_Inde_2015_Claraf

DMU_Inde_2015_Yousef

Resultater

 1 2 3 ... 8 9 10 11 12 13 14 ... 65 66 67