Nyheder - Resultater

mandag 17. maj

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret,Resultater

Resultater fra 1. runde af VT Øst på Lyngby Stadion

Så er resultaterne fra 1. runde af Veteranturneingen Øst på Lyngby Stadion mandag den. 17. maj klar. Du finder resultatlisten for kvinder hold og mix hold (mænd/kvinder) under Resultater.

søndag 16. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Superpræstation af Ricki Nielsen på den kinesiske mur

Ricki Nielsen deltog den 15. maj i The Great Wall Marathon i Kina, der i år blev afholdt for 11. gang. Som navnet antyder, så er det ikke tale om noget helt almindeligt marathonløb, idet løbet delvist foregår på selve den kinesiske mur, hvor der er rigtigt mange trapper, som løberne skal op og ikke mindst ned af. På The Great Wall Marathon hjemmesiden finder du en beskrivelse af ruten, fotos m.m.. At der er tale om et meget krævende marathonløb kan også ses af at løbsrekorden hos mændene indehaves af Niels Magnus Jensen, Danmark, med 3:16:55, mens kvindernes rekord på 3:50:21 indehaves af Sara Winter, New Zealand.

Det lykkedes Ricki at kæmpe sig igennem de 42 km og de mange trapper på fantastiske 4:19:44. Denne præstation rakte til en placering som nr. 12 hos mændene og som nr. 2 blandt de danske deltagere. Ricki var 53 sekunder om at nå frem til startstregen og dermed var Ricki’s personlige tid (nettotid) 4:18:51. På personlig tid var Ricki’s placering hos mændene faktisk nr. 11. Vinder hos mændene blev Qiang Tong i tiden 3:24:44 og Inez-Anne Haagen, Tyskland, hos kvinderne i tiden 3:56:38. Ialt gennemførte 351 mænd og 135 kvinder The Great Wall Marathon 2010.

Resultatlister

onsdag 12. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 1. runde af Baneturneringen

1. runde af Baneturneringen 2010 blev afviklet tirsdag den 11. maj på Østerbro Stadion med Sparta AM som arrangør og dejligt mange deltagere. På en aften med svag vind, sol og relativt kølige temperaturer formåede Trongårdens IF’s 3 deltagere alle at udnytte de gode forhold og levere 3 flotte præstationer.

Talentfulde Frederik Hoff på 14 år skulle for første gang prøve kræfter med de voksne på 800 m og gik uimponeret til opgaven. På første omgang lagde hans sig på 3 pladsen lige efter haren Heidi Jensen, Sparta AM. Ud på anden omgang gik Frederik i front og den placering holdt han til mål. Dermed vandt Frederik sit heat i tiden 2.15,82, hvilket er en forbedring af hans godt en uge gamle PR fra Tårnby Games med næsten 3 sekunder.

Jens Larsen og Karen Wonsyld deltog begge på 3000 m, hvor træneren havde tilmeldt dem på henholdsvis 10.55 og 11.30. De tider syntes hverken Jens eller Karen åbenbart var ambitiøse nok, for begge lagde hård ud og passerede 1 km i ca. 3.33 og 3.41. Både Jens og Karen formåede at holde det høje tempo hele vejen hjem og kom i mål i henholdsvis 10.39,02 og 11.03,65. Ingen af de to tider var PR, men begge var meget flotte tider og noget af det bedste de har præsteret i mange år. Karens tid var endda kun ca. 1½ sekund fra hendes PR på 11.02,2 fra 1995. Jens’s PR er på 9.46,34 er fra 2002, hvor Jens var en ung mand på 39 år.

På de to Picasa Webalbum Gudmandsphotos og Christian kan du finde fotos fra stævnet – bla. flere gode fotos af både Jens og Karen.

Næste runde af Baneturneringen er den 10. juni i Ballerup, hvor distancerne er 1500 m, 3000 m og 10.000 m.

Resultatliste

onsdag 5. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Lovende sæsonåbning i Tårnby Games

Traditionen tro blev banesæsonen åbnet med Amager AC’s 2 dages stævne Tårnby Games, der i år lå den 1. og 2. maj. Fra Trongårdens IF deltog 3 af klubbens talentfulde ungdommere, som på trods af især på førstedagen ikke specielt høje temperaturer leverede en række flotte resultater. Katharina Dalsgaard og Kasper La Cour deltog i aldersgruppen 12-13 år og Frederik Hoff i aldersgruppen 14-15 år. For alle 3 gælder at de i år er rykket en aldersgruppe op og dermed er yngst i deres respektive aldergruppe.

Katharina var med i hele 5 øvelser. På 200 m blev det til en flot PR med 30,21 s, hvilket rakte til en 10 plads. I længdespring, hvor der var hele 46 piger til start blev Katharina nr. 9 med et spring på 3,89 m. I højdespring var der udendørs PR med 1,28 m, men Katharina har dog springet 2 cm højere indendørs i år. På både 80 m og i kuglestød var der øvelsesdebut og her opnåede Katharina henholdsvis 12,82 s og 7,30 m.

Kasper var med i højdespring og på 200 m og satte personlig rekord i begge øvelser. På 200 m blev det til 30,84 s, mens Kasper forbedrede sin indendørs PR fra i vinters med 5 cm til 1,25 m.

Frederik har tidlige prøvet kræfter med 80 m hæk, men i år er hækkehøjden øget fra 76,2 cm til 84 cm. I sit indledende heat blev Frederik nr. 2 i tiden 18,34 s og kvalificerede sig til finalen. Her blev Frederik en flot nr. 4 i tiden 18,42 s. På de to mellemdistancer 800 m og 1500 m var Frederik flyvende og satte stor personlig rekord på begge distancer. På 800 blev Frederik nr. 8 i tiden 2.18,56 s, men det blev til en 7. plads og imponerende 4.41,20 på 1500 m.

Resultatliste

onsdag 5. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Supertider af Jens og Karen i Ekstrabladet City Løb

Jens Larsen og Karen Wonsyld deltog tirsdag aften den 4. maj i Ekstrabladet City Løb, der blev arrangeret af Sparta AM. Der løbes på en 5 km lidt kringlet rundstrækning omkring den sorte diamant i København. Jens og Karen lod sig dog ikke holde tilbage af hverken mange sving eller det kolde og temmelig blæsende vejr og løb begge et superflot løb på 5 km distancen. Jens kom i mål i tiden 18:51, som nr. 35 hos mændene, mens Karen opnåede en meget flot 7. plads hos kvinderne i tiden 19:30. Resultaterne var ikke PR for hverken Jens eller Karen, men begge resultater var ny klubårsbedste og deres bedste resultat på 5 km landevej i ihvertfald dette årtusind.

Vinder hos kvinderne på 5 km blev Christina Hedegård Bruhn, Sparta AM, i tiden 18:28, mens vinderen på mændenes 5 km blev Benjamin Wolthers, Sparta AM i tidem 15:01. På mændenes og kvindernes 10 km distance gik sejren til henholdsvis Steen Walter, Sparta AM, med 31:56 og Signe Gasbjerg, Sparta AM, med 35:47.

Resultater

mandag 12. april

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra østmesterskaberne på landvej for ungdom

Frederik Hoff var eneste repræsentant for Trongaarden IF i ved de øst danske mesterskaber på landevej, der blev afviklet søndag den 11. april i området omkring Byparken i Skovlunde.

Frederik deltog i klassen for de 14-15 årige, der løb 5 km. Ruten skulle gennemløbes 2 gange og foregik dels på asfalt gennem villakvarterer og dels på grusstier i parken. Vinden var stærk og feltet blev hurtig delt op i nogle smågrupper og det blev meget svært at komme op gennem feltet, hvis man ikke var med fra starten.

Frederik blev nr. 8 i et stærkt felt og ikke mindst det faktum at hans PR sat ved Griseløbet for 14 dage siden blev forbedret med 30 sekunder og at 19 minutters grænsen blev brudt med 18:56 tegner rigtig godt for fremtiden.

Resultater, Fotos (Gudmandsphotos)