Nyheder - Træning

lørdag 23. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ingen atletiktræning for ungdom i påsken

I den kommende uge (uge 13 fra d. 25/3 til 31/3) er der ingen atletiktræning for ungdom på grund af påskeferie.

Da det er traditionen, at ungdommerne afslutter indendørstræningen til påske og påbegynder undendørstræningen efter påske, bliver næste træning derfor:

Onsdag den 3. april kl. 16.30 på LYNGBY STADION

og herefter træner ungdommerne som normalt udendørs hver mandag og onsdag kl. 16.30 – 18.00 på Lyngby Stadion.

torsdag 7. februar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ingen ungdomstræning i vinterferien i uge 7

I uge 7 (11. – 17. februar) vil der på grund af vinterferie ikke være ungdomstræning.

tirsdag 18. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Årets sidste søndagstræning i Dyrehaven er d. 30/12 kl. 10!

Årets sidste søndagstræning i Dyrehaven er søndag den 30/12 kl.10!! Folk opfordres til at møde op til en gang hyggelig træning i godt selskab. Bagefter får vi et glas champagne og ønsker hinanden godt nytår.

Vær opmærksom på at at mødetidspunktet er kl. 10 og at datoen er søndag den. 30 december. Der er altså ikke fællestræning i Dyrehave nytårsaftensdag, som vi ellers ofte plejer.

onsdag 14. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Sæsonafslutning og lagkagefest i ungdomsafdelingen

Ungdomsafdelingen afholdt mandag den 5. november den traditionelle lagkagefest med masser af velfortjent kage ovenpå en sommer sæson med mange gode træningstimer på stadion. Der var på denne sidste træningsdag mulighed for at forældrene også kunne træne med. Så det blev på trods af småregn ca. en halv times sprinttræning for de i alt 60-70 børn og voksne. Træningen skabte god appetit, så der var bagefter god afsætning på de mange og flotte kager, som mange helt sikkert med stort engagement havde brugt tid på at lave til dagen. Der blev så uddelt præmier og stævne diplomer i forlængelse af vores eget lille klubstævne, der havde været afholdt den 1. og 3. oktober, og desuden var der DAF diplomer til alle, som havde fået noteret resultater i 2012. Der burde næsten også have været præmier til flotteste eller bedste kage, men det kan måske overvejes til næste år. Trænerne benyttede lejligheden til at præsentere sig selv, og både forældre og unge nød tilsyneladende godt af at hilse på hinanden denne dag over et stykke kage.

Indendørs træningen er nu startet indendørs for de yngste (under 12 år), mens de ældste benytter stadion måneden ud.

Træningstiderne indendørs er:

  • Mandag – Trongårdsskolen – 16.30 – 18.00
  • Onsdag – Lundtoftehallen – 16.00 – 17.30

tirsdag 30. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Om ungdomstræning onsdag den 31. oktober

Ungdomstræningen for børn under 12 er aflyst onsdag den 31. oktober. Det var på grund af fodboldkamp på Lyngby Stadion oprindelig planen at flytte træningen til Slotsparken, men det er simpelthen blevet for mørkt til at træningen kan afvikles forsvarligt i Slotsparken efter vi er gået over til vintertid.

Træningen for de største (Ivano’s hold) er dog ikke aflyst. De mødes som sædvanligt på stadion kl 16.30 og skal lave bakketræning på en gadebelyst cykelsti i nærheden.

søndag 14. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

“FUS” træning i Dyrehaven starter søndag d. 28 oktober

Den 33. sæson med skovtræning i Dyrehaven starter søndag 28 oktober kl 11:00 fra Fortunen. Traditionen tro løbes en god times tid med en skiftende kombination af fartleg og bakkespurter. Der fortsætter hver søndag helt frem til påsken. I forbindelsen med jul og nytår kan der forekomme en justering af tidspunktet, så flest mulige kan være med.

Denne specielle TIF variant af sjov og intens vintertræning er grundlagt tilbage i 1980. I spidsen står den dag i dag den erfarne sprinter og træner Jørgen ”FUS” Markussen. Med skoven og området omkring Ulvedalene som baggrund kan formen forbedres, og det gælder alle – ikke kun sprint- og mellemdistanceløbere. På grund af de mange spurter og ryk, er der naturligt en samling af deltagerne før den næste ”fælles start”. Det giver en unik mulighed for at træne med på tværs af alder, køn og aktuel tophastighed. Enhver kan tilpasse niveauet efter aktuel dagsform. Det er muligt at træne sammen på trods af forskellig baggrund og gruppen spænder over flere generationer af TIF’ere. Det kan kaldes det sti- og bakketræning eller med et mere moderne udtryk ”trail running”.

Mødestedet er den røde port ved Fortunen (mellem pony udlejningen og hotellet) og husk at der startes kl 11 præcist.