Nyheder

mandag 22. januar

Af webmaster
Under Resultater

Flotte placeringer i Hvidovre Indoor Open 2

Hvidovre Indoor Open 2 blev afviklet søndag den 7 januar i Hvidovre Hallen og havde deltagelse af søstrene Viola og Thea Lei Hansgaard samt Valdemar Qvistgaard. Hos de 10-11 årige piger var Viola til start på både 50 m samt længdespring og kuglestød. Viola vandt sit indledende heat i tiden 8,91 s og kvalificerede sig dermed til A-finalen, hvor hun blev nr. 3 og forbedrede sin tid til 8,86 s. I længdespring nåede Viola ud på flotte 3,67 m i sit 3 forsøg og sikrede sig dermed 2. pladsen. I kuglestød blev det til en sikker førsteplads med et stød i sidste runde på 8,56 m med den 2 kg tunge kugle. I 3-kamp’s konkurrencen bestående af 50 m, længdespring og kuglestød blev Viola nr. 2. Thea var i aldersgruppen 12-13 år også til start på 50 m samt i kuglestød og længdespring. Thea vandt både sit indledende heat og den efterfølgende finale på 50 m i henholdsvis 7,72 s og 7,65 s. I længdespring blev Thea også nr. 1 og sprang her 4,36 m, og det blev til hattrick i kuglestød, hvor Thea stødte den 2 kg tunge kugle ud på 9.54 m. Dermed vandt Thea naturligvis også 3-kampen meget klart med maksimumpoint. Valdemar debuterede både på 50 m og i længdespring hos de 12-13 årige drenge. I sit indledende heat på 50 m løb Valdemar 8,77 s og i B-finalen forbedre han sin tid til 8,67 s. I længdespring nåde Valdemar ud på flotte 3,95 m og det rakte til en fjerdeplads.

Resultatliste

søndag 21. januar

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra Nike Marathontest 1

Jens Larsen og Asbjørn Eller Skaarup var søndag den 21. januar til start i Sparta’s Nike Marathontest 1, og fik begge en rigtig god start på 2018 sæsonen. Distancen var 10 km, og der blev løbe på den efterhånden velkendte og DAF-opmålte 5 km rundstrækning i og omkring Fælledparken. Jens lagde rimeligt hurtigt ud med 19:39 på de første 5 km. Herefter gik Jens en lille smule ned i tempo, men ikke mere end at han kunne løbe i mål i meget fine 39:30. Det var Jens’s hurtigste 10 km i 3 år og tiden rakte til, en flot 5. plads i aldersgruppen 55-59 år. Til trods for en rimeligt hård træningspas dagen før, så leverede Asbjørn en flot og meget veldisponeret indsats. Asbjørn fulgte planen hele vejen og lade ud med 17:09 på de første 5 km. På den anden halvdel kunne Asbjørn øge en lille smule og løb i mål som sammenlagt nr. 15 i tiden 34:10. Vider hos mændene blev Peter Alexander Uldall Torp i tiden 30:45, mens Martin Egebjerg Olesen blev nr. 2 i samme tid. Hos kvinderne vandt Rikke Due Andersen, der er i aldersgruppen 45-49, med fine 37:31.

Resultatlister

mandag 8. januar

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra 3. runde af Vinterturnering Øst for ungdom

3. runde af Vinterturnering Øst for ungdom blev afviklet lørdag den 6. januar og Trongårdens IF’s ungdomsafdeling var repræsenteret af 8 løbere. Helsingør Atletik stod for et fint arrangement og de have lagt den ca. 1 km lange cross rute, der skulle gennemløbes enten 2, 3 eller 4 gang, i en mindre park. Ruten har heldigvis ikke når så mudret, som i de 2 første runder, men stadig udfordrende med bl.a en lang græsbakke midt på ruten.

Hos de 12-13 årige piger var hele 5 TIF’ere til start og de løb ca. 3 km. Thea Lei Hansgaard og Nikoline Gesser Graae løb i mål samtidigt i tiden 14:00 og blev henholdsvis nr. 10 og 11. Caroline Andrea Vilstrup var 44 sekunder efter som nr. 20 og Amalie Nymann Thomsen og Josefine Hauch løb henholdsvis 17:34 og 17:35. Thea, Nikoline og Caroline udgjorde TIF’s hold der opnåede en fornem 3. plads. Hos de 12-13 årige drenge, der ligeledes løb ca. 3 km, blev Valdemar Østerberg Qvistgaard nr. 17 i tiden 13:35 og Julius Adelmann Christofferse nr. 33 i tiden 15:02. Hos de 14-15 årige, der skulle ud på 4 omgange og ca. 4 km, løb Lauge Rasmussen efter en 15. og 16. plads i de 2 første runde sig ind på en meget flot 9. plads i tiden 15:40.

I alt indsamlede de 8 TIF’ere 332 point og ligger dermed efter 3 runder på en 11. plads i holdkonkurrencen. Samlet ligger de 12-13 årige piger før sidste og afgørende runde samlet nr. 3 og Thea Lei Hansgaard ligge individuelt på en meget flot 5. plads.

Resultater

søndag 7. januar

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra Crossløb i Svendborg

“Bevæg dig for livet – Løb”, der er et samarbejde mellem DGI Løb og DAF. arrangerer sammen med lokale lokale løbeklubber og foreninger en lang række cross løb over hele Danmark. Der er i vinter 6 forskellige løbsserier og Michael Pedersen Skovlund har valgt at deltage i crosløbsserie på Fyn. Søndag den 7. januar deltog Michael i det 5. løb i serien i Svendborg. Løbet foregik i Hallindskoven på en kuperet og udfordrende rute. Michael var til start på den korte distance, der var på ca. 2,6 km, og trods et mindre styrt, så opnåede han med tiden 10:13 en flot 3. plads i sin aldersgruppe og en samlet placering som nr. 13. I alt gennemførte 158 deltager den korte distrance og 352 deltager den lange distance på knapt 8 km.

Resultaterlister

mandag 1. januar

Af webmaster
Under Resultater

Rapport fra Änglemark Nytårsløb 2017

Asbjørn Eller Skaarup, Jens Larsen og Michael Pedersen Skovlund have alle 3 valgt at afslutte 2017 med en sidste konkurrence. De deltog alle i Änglemark Nytårsløb 2017, der arrangeres af Sparta. Der løbes på en 5 km rundstrækning i og omkring Fælledparken og der er mulighed for at løbe 5 km, 10 km og ½ marathon. Asbjørn have valgt at den lange distance og lagde hård ud med 17:20 på de første 5 km svarende til en sluttid lige over 1:13. Tempoet gik herefter noget ned, men det lykkedes alligevel Asbjørn at løbe en flot 5 plads hjem i en ny årsbedste tid på 1:15:25. Jens havde planlagt at løbe 10 km og lagde forsigtigt ud med 4:15 på den første kilometer. Herefter satte han farten betydeligt op og passerede 5 km i tiden fine 19:37. Jen valgte dog herefter at droppe anden omgang, da de gamle ben begyndte at brokke og lidt. Michael fik en rigtig god afslutning på 2017 med en 8. plads i sin aldersgruppe 40-44 år med tiden 19:22, der svarer til fine 3:52 pr. km.

Resultatlister

mandag 18. december

Af webmaster
Under Resultater

Flotte resultater i Hvidovre Indoor 1 af søstrene Viola og Thea

Søndag den 17. december deltog de 2 søstre Viola og Thea Lei Hansgaard i indendørsstævnet Hvidovre Indoor 1 i atletikhallen på Hvidovre Stadion. De to piger har tidligere konkurreret for Holte Atletik, men det var først gang at de var til start for Trongårdens IF. I aldersgruppen 12-13 år debuterede Thea på 50 m distancen med tiden 7,60 s og kvalificerede sig dermed til A-finalen,. Her blev hun en flot nr. 3 i tiden 7,61 s. I længdespring nåede Thea ud på 4,46 m, hvilket kun var 11 centimeter fra hende PR sat udendørs i sommers og rakte til en 4. plads. I kuglestød blev Thea en meget flot nr. 2 med et stød på 10,81 m., hvilket var en forbedring af Thea’s personlige rekord med hele 73 centimeter. Viola deltog i aldersgruppen 8-9 år, hvor hun deltog i 3 øvelser og vandt dem alle 3! På 50 m hæk med løb Viola 12,00 s, og i højdespring klarede hun 1,10 m. I kuglestød havde 3 rigtigt gode forsøg og det længste blev målt til 7,07 m, hvilket var en stor ny personlig rekord.

Resultatliste