Nyheder

søndag 20. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Imponerende ½ marathon af Jens Larsen i Griseløbet

Jens_Griseloebet_2016

Søndag den 20. marts deltog Jens Larsen i Griseløbet, der er en klassisk forårsbebuder blandt løbere. Griseløbet arrangeres af SNIK og distancerne er 5 km, 10 km og ½ marathon. Jens, der har haft en god og stabil træning i vinter, stillede til start på ½ marathon distancen efter en konkurrence pause på knapt ½ år. Jens lagde ud med 20:43 efter 5 km og det var umiddelbart et lidt optimistisk tempo – men det viste sig at det var det slet ikke. Tempoet blev nemlig holdt med 20:44, 20:37 og 20:50 på de næste tre 5 km og Jens nåede målstregen i imponerende 1:27:14. Tiden rakte til en 12. plads blandt mændene en en meget flot førsteplads i aldersgruppen 50-54 år.

Vinder på ½ maraton distancen hos mændene blev Michael Jeppesen i tiden 1:12:12, mens sejren hos kvinderne gik til Pia Joan Sørensen i tiden 1:25:18. På 10 km distance var hurtigste mand og kvinde henholdsvis Kristian Munk Nielsen i tiden 33:07 og Malene Munkholm i tiden 37:24. Endelig var hurtigste mand og kvinde på 5 km distancen henholdsvis Daniel Bækkegård i tiden 16:03 og Bendix Müller i tiden 21:07.

Resultatelister

mandag 7. marts

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret,Resultater

Resultater fra 5. afdeling af Frostcup

5. og sidste afdeling af POLAR Frostcup 2015/2016 blev afviklet den 6. marts med Events4u og Trongårdens IF som arrangør. Det var 5. gang i træk at Trongårdens IF var med til at arrangerer en afdeling af Frostcup, og som sædvanligt blev der løbet distancerne 5 km og 10 km på en 2,5 km rundstrækning på DTU med start og mål på Studentertorvet. Heldigvis var der i år næsten ingen vind, men ellers var vejret næsten en tro kopi af vejret sidste år. En temperatur på 3-4 grader og regnvejr lige fra morgenstunden, der efterhånden gik over i slud, gav både arrangører og deltager en særdeles våd og kold oplevelse.

På 5km distancen var Kent Nørmark hurtigst ti tiden 16:29, mens Signe Meisner-Jensen var hurtigst hos kvinderne i tiden 17:38. På den dobbelte distance var Patrick Leese første over målstregen i tiden 33:34, mens Kamilla Vallin vandt hos kvinderne i tiden 37:58.

lørdag 23. januar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Ny ungdomstræner i Trongårdens IF

Trongårdens IF styrkede i oktober 2015 ungdomstrænerstaben med Lefteris Kastrinakis. Lefteris har en stærk teoretisk og praktisk baggrund med en universitetsgrad i idræt og pædagogik samt adskillige års erfaring som atletiktræner i Grækenland. Herudover har han tidligere selv dyrket atletik på eliteniveau og glæder sig meget til at viderebringe hans viden og erfaring.

lørdag 10. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Efterårsferie og vintertræning i ungdomsafdelingen

Ungdomsafdelingen holder efterårsferie i uge 42 og herefter starter den indendørs vintertræning op mandag den 19. oktober.

Indendørstræningen for ungdom har tidligere været fordelt på Trongårdsskolen mandag og Lundtoftehallen onsdag, men det er nu lykkedes at få samlet begge træningsdage på Lyngby Stadion. Træningen vil foregå i den helt nye hal 2 og tidspunktet er ændret en lille smule i for til tidligere år, således at det både mandag og onsdag er kl 17:00 til 18:30.

Træningstider

mandag 5. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Eremitageløbet 2015

Søndag den 4. oktober blev Eremitageløbet nr. 47 afviklet i Dyrehaven og denne gang måtte løbere og tilskuere undvære de sidste par års flotte solskinsvejr. Med faste tørre stier, ingen vind og temperatur omkring 12 grader var betingelserne gråvejret til trods dog stadig rigtigt gode for nogle hurtige tider. Oppe i front af feltet blev der da også løbet endog meget hurtigt. Vinderen hos mændene Abdi Hakim Ulad var kun var 21 sekunder fra at slå Henrik Jørgensens legendariske rekord fra 1987, og på kvindensiden var vinderen Sylvia Kiberenge endda endnu tættere på en løbsrekord, idet hun med tiden 44:01 kun var 8 sekunder fra Dorte Vibjergs rekord fra 1998.

Eremitageløbet 2015

Blandt TIF’erne var Jeppe Sidenius igen i år hurtigst. Efter en skadesplaget sæson er formen på vej tilbage og Jeppe gik optimistisk efter at slå sin supertid på 46:00 fra sidste år. Satsningen holdt desværre ikke helt hjem denne gang og på den sidste del faldt Jeppe tilbage og fulgtes med Claus D. Nielsen. Claus leverede en meget flot præstation og var med tiden 47:48 over 1 minut hurtigere end sidste år. Tiden rakte til en samlet nummer 53 hos mændene og en flot nr. 9 i sin aldersgruppe 40-44 år. Jeppe spurtede fra Claus på den sidste bakke mod mål og blev nr. 47 hos mændene i tiden 47:32. Søren-Nikolaj Rasmussen, der også er på vej tilbage efter en skadesperiode, løb fine 54:28, hvilket kun var 42 sekunder langsommere end hans personlige rekord fra sidste år. Søren Bentsen løb et meget veldisponeret løb, men han har efterhånden også lidt erfaring på ruten. Den var Sørens Eremitageløb nr. 35 ud af de ialt 47 mulige! Søren løb i den flotte tid 56:36 og det rakte til en placering som nr. 59 i sin aldersgruppe 50-54 år og var en forbedring på godt 2 minutter i forhold til sidste år. Sverre Vange, der næsten har Dyrehaven som sin baghave, var naturligvis med igen i år og løb denne gang 57:27. Jens Larsen er netop begyndt at træne igen efter en løbepause på ca. 3 måneder på grund af en skade, men Eremitageløbet skulle han naturligvis være med til. Det var nemlig Jens’s Eremitageløb nr. 30 i år. Målsætningen var en tid under 1 time og den blev rigeligt opfyldt, idet Jens passerede målstregen i tiden 58:10. Per A. Jørgensen har – selv om skader har drillet lidt – haft en god banesæson og var med kun 18 sekunder efter Jens. Med tiden 58:28 var Per dermed igen sikkert under 1 time og tiden var godt 2 minutter hurtigere end sidste år.

mandag 5. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i TIF d. 29/10

Ordinær generalforsamling i Trongårdens IF
Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 20.00 i Lyngby Idrætsby

Dagsorden er i henhold til vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Det reviderede regnskab forelægges
  4. Behandling af evt. indkomne forslag (skal være bestyrelsen i hænde senest 15-10-15)
  5. Fastlæggelse af kontingent
  6. Valg
    • På ordinært valg:
      • Formand (Allan Prier er villig til genvalg)
      • Sekretær (Jesper Drøgemøller er villig til genvalg)
      • Formand for ungdomsudvalg (vakant – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Formand for stævneudvalg (vakant – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Aktivrepræsentant (vakant – Bestyrelsen har ingen kandidat)
      • Revisor (Jens Larsen er villig til genvalg)
      • Revisorsuppleant (Søren Rasmussen er (måske) villig til genvalg)
    • På valg udenfor tur:
      • Formand for seniorudvalg (vakant – Bestyrelsen har ingen kandidat)
    • Valg af øvrige medlemmer af stående udvalg:
      • Seniorudvalg (andre medlemmer, holdledere for veteran, DT pige og herrer)
      • Ungdomsudvalg (andre medlemmer)
      • Stævneudvalg (andre medlemmer, DGM udvalg)
      • Informationsudvalg (andre medlemmer)
      • Festudvalg (andre medlemmer)
  7. Eventuelt
    • Årets atlet og Årets klubkammerat

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i TIF

 1 2 3 ... 12 13 14 15 16 17 18 ... 99 100 101