Nyheder

tirsdag 20. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Juleferie i ungdomsafdelingen

Ungdomstræningen holder juleferie mellem 20. december og 8. januar. Vi ser frem til at mødes en flok veludhvilede atleter mandag den 9. januar kl 17:00, hvor træningen genoptages.

Husk, at sidste tilmelding til de kommende indendørsstævner nærmer sig hastigt. For yderligere information aktiviteter

Hilsen,
Ungdomstrænerne

onsdag 14. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Hvidovre Indoor 1

Søndag den 4. december startede TIF’s ungdomsafdeling vintersæsonens konkurrenceaktivitet. Her deltog Liva og Julius Christoffersen samt Caroline Vilstrup i Hvidovre Indoor 1 i Atletik hallen på Hvidovre Stadion. For både Liva og Caroline var det deres allerførste atletiksstævne, mens Julius, der startede med atletik i 2015, var med sit første indendørsstævne. Atletik hallen i Hvidovre giver kun mulighed for at løbe den lidt usædvanlige sprintdistance 50 m. Liva løb i sit debutløb 9,86 s og blev dermed nr. 9 hos de 8-9 årige piger på 50 m. Julius deltog på de 10-11 årige drenges 50 m distance og vandt sit indledende heat i fine 7,82 s. Dermed kvalificerede Julius sig til finalen, hvor han formåede at forbedre sin tid med 4 hundrededele til 7,78 s og løbe ind på en meget flot 2. plads. Caroline havde en travl søndag, idet hun deltog på både 50 m og i længdespring og kuglestød hos de 10-11 årige piger. På både 50 m og i kuglestød blev Caroline nr. 4. med henholdsvis 8,15 s og 5,89 m. I længdespring var der stor variation på længderne for Caroline, men i 2. forsøg ramte Caroline bare helt rigtigt og nåede ud på hele 3,64 m, hvilket rakte til en flot 3. plads bland de i alt 14 deltagende piger. Det blev også til en samlet 3. plads i 3-kamp konkurrencen for de 10-11 årige piger, hvor placeringerne for 50 m, længdespring og kugle tæller med.

Resultatliste, 3-kamp resultater

mandag 12. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra søndagsstævne i Ballerup Super Arena

Den 11. december deltog brødrene Valdewmar og Wilhelm Kopp i et mindre søndagsstævne i Ballerup Super Arena, hvilket var vintersæsonens første indendørsstævn for begge. Valdewmar deltog i kuglestød hos de 10-11 årige drenge, hvor han opnåede en 2. plads. Med et stød på 6,81 m med den 2.0 kg tunge kugle satte Valdemar personlig rekord med hele 65 centimeter. Wilhelm deltog også i kuglestød samt favoritøvelsen højdespring og prøvede kræfter med aldersgruppen 14-15 år, selv om han først rykker op i denne klasse næste år. I kuglestød blev Wilhelm nr. 3 med et stød på 8,80 m og det var første gang at han prøvede kræfter en 4.0 kg kugle. I højdespring sikrede Wilhelm sig en sikker sejr efter at have klaret 1,65 m i første forsøg. Wilhelm forsøgte sig også på rekordhøjden 1,70 m, men valgte at nøjes med et enkelt forsøg på grund at lidt knæproblemer.

Resultatliste

lørdag 19. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Træner til Trongårdens IF’s ungdomsafdeling søges

Ungdomsafdelingen i Trongårdens IF har oplevet stor medlemstilgang og søger derfor en ungdomstræner til gruppen af 9-12 årige som træner mandage og onsdage 17:00 – 18:30. Der søges pt. efter en person, som kan stå for træningen 1 gang om ugen.

Ungdomstræneren skal sammen med det eksisterende team varetage den daglige træning. Ungdomstræningen koordineres således at de aktive inddeles i aldersgrupper og/eller discipliner således at alle trænere har en selvstændig gruppe. Atletikkendskab vil være en fordel, men den største forudsætning er lysten til at arbejde med børn og unge.

Ansættelsesforhold efter aftale. Trongårdens IF kompenserer for både træning og deltagelse til stævner efter aftalte takster. Trongårdens IF er også indstillet på at sikre relevant uddannelse og kompetenceudvikling.

Er du interesseret i at høre mere eller kender du nogen som kunne være interesseret, så kontakt næstformand Per Aggerholm Sørensen paggerholm@gmail.com.

lørdag 22. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Husk TIF generalforsamling torsdag den 27/10 – bemærk ændret sted

Husk at afsætte tid til TIF generalforsamling på torsdag den 27. oktober kl. 20:00. Generalforsamlingen foregår stadig i Mødelokale 1, men mødelokalet ligger ikke som tidligere annonceret på 1. sal i Lyngby Idrætsby, men derimod i stueetagen (til venstre for indgangen til svømmehallen). Læs mere om generalforsamlingen her.

søndag 16. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Mange flotte TIF præstationer i årets Eremitageløbet

Årets Eremitageløb blev afviklet i Dyrehaven søndag den 9. oktober. Efter en god sensommer havde efteråret desværre indfundet sig med en temperatur omkring de 8 grader, men tørvejr og god faste stier gav alligevel løberne gode betingelser for hurtige tider.

Hurtigst blandt TIF’erne blev Jeppe Sidenius, der er mellemdistanceløber og egentlig mangle noget træningsmængde i forhold til de lang distancer. Det kunne man dog ikke ikke se i årets Eremitrageløb, hvor Jeppe leverede en imponerende præstation og et meget veldisponeret løb, hvor han formåede at øge tempoet på de sidste 3 km. Jeppe løb i mål i tiden 45:11 som nr. 26 blandt mændene og forbedre dermed sin Eremitageløbsrekord med 45 sekunder. Claus Damgaard Nielsen formår altid at levere nogle rigtigt gode løb i Eremitageløbet, som altid har været et af han favoritløb. I år var ingen undtagelse, og Claus var med tiden 47:43 5 sekunder hurtigere end sidste år. Tiden rakte til en samlet placering som nr. 60 og som n. 11 i sin aldersgruppe mæmd 40-44 år. Jens Larsen løb sit Eremitageløbet nr. 31 og var lang bedre forberedt end end sidste år, hvor han gennemførte med meget lidt træning på grund af en langvarig skade. I år var Jens da også over 4½ minut hurtigere end sidste år og løb flotte 53:30 efter et veldisponeret løb og en rigtig god finish på målstigningen. Tiden rakte til en samlet placering som nr. 256 og nr. 18 i sin aldersgruppe mænd 50-54 år. Søren-Nikolaj Rasmussen lagde hård ud og kræfterne var ved at slippe op til sidste, men Søren-Nikolaj kæmpede sig i mål i fine 54:37. Tiden var kun 9. sekunder langsommere end sidste år og rakte til en samlet placering som nr. 328. Hverken Søren Bentsen og Sverre Patursson Vange havde helt fået trænet optimalt op til Eremitageløbet på grund af skader, arbejde m..m, men begge er trofaste deltagere og var naturligvis til start igen i år. Sørens har så vidt vixdes TIF rekorden i gennemførte Eremitageløb, idet han nu har gennemført imponerende 35!. Sørens og Sverre lå meget tæt på hinanden det meste af vejen med til sidste trak Søren lidt fra og kom i mål i tiden 59:05, mens Sverre løb 59:32. Blandt ungdommerne leverede Julie Sand Christensen et godt løb og blev med tiden 1:14:16 nr. 14 blandt pigerne til og med 14 år.

På herresiden gentog Abdi Hakim Ulad sejren fra sidste år og vandt meget sikkert i tiden 40:37 med næste 1½ minut ned til nr. 2. Hos kvinderne blev der sat løberekord, idet Anna Emilie Møller, Blovstrød Løverne, med tiden 43:45 forbedrede den 18 år gamle rekord med 14 sekunder.

Resultatliste

 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 95 96 97