Nyheder - Resultater

søndag 22. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra i Østmesterskaber i mangekamp for ungdom

Maria Haugaard Bohl Andersen og Katharina Dalsgaard deltog lørdag den 21. august i mangekamp for ungdom i Roskilde. Pigerne deltog begge i aldersgruppen 12-13 år, hvor mangekampen består af 5 øvelser: 60 m hæk, kuglestød, længdespring, spydkast og 600 m.

På 60 m hæk løb Maria og Katharina henholdsvis 12,21 s og 13,21 s og der var for begge piger første gang de prøvede kræfter med hækkenhøjden 76,2 cm. I kuglestød stødte Maria 7,81 m, mens det lykkedes Katharina i sidste forsøg at få den 2 kg tunge kugle ud på flotte 8,06 m. For begge piger var det ny PR i kuglestød. I længdespring nåede Katharina ud på 4,38 m, men Maria med 4,22 m kun var 2 centimeter fra sin PR. I spydkast (400 gram) var det øvelsedebut til Maria , som fik noteret 15,98 m, mens Katharina nåede ud på 20,93 m. Før den afsluttende 600 m lå Katharina og Maria henholdsvis 8. pladsen og 10. pladsen. 600 m er Maria favoritøvelse og hun vandt da også øvelsen i den flotte tid 1.48,52. Tiden gav hel 970 point og var denmed de 12-13 årige pigers pointmæssigt næstebedste resultat i mangekampen. Resultatet bragte Maria op på en samlet 7. plads i mangekampen med ialt 3106 point. Også Katharina, der for første gang løb 600 m, leverede er flot løb og kom i mål i tiden 2.04,31. Tiden gav 743 point, hvilket var Katharinas højeste pointscore i de fem øvelser. Sammenlagt blev Katharina nr. 9 i mangekampen med 3015 point.

5 kampen for de 12-13 årige piger blev vundet af Benedicte Heegaard, Sparta AM, med 3957 point, mens Cecilie Bønnelycke Hansen, Hvidovre AM, og Nickoline Skifter Andersen, Slagelse Atletik DELTA, blev henholdsvis nr. 2 og 3 med 3896 og 3779 point.

Resultatliste

søndag 22. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra DM 10.000 og Baneturnering i Bagsværd

DM 10.000 m blev afviklet sammen med 6. og sidste runde af Baneturneringen på Bagsværd Stadion den 21. august med Bagsværd Atletik Club som arrangør. Trongårdens IF havde hele 9 løbere til start, og de blev bakket godt op af både famile, venner, klubkammerater og en som altid højtråbende træner.

På 800 leverede Jeppe Sidenius en fornem indsats og forbedrede sin PR og klubårsbedstetid med næsten et sekund. Med tiden 1.58,89 rykker Jeppe op fra en placering som nr. 42 på TIF alletidersbedste rangliste på 800 m til nr. 38. Blandt de løbere som Jeppe passerede er Per A. Jørgensen, som tilbage i 1988 løb 1.59,4. 22 år efter er Per stadig going strong. I Bagsværd forbedre Per sin årsbedste til nu 2.19,31 og indfriede dermed sæsonens målsætning, som var en tid på 800 m under 2.20. Også Frederik Hoff var til start på 800 meter i Bagsværd men var efter en lille sommerferiepause og lidt sygdom ikke helt op toppen, Frederik kæmpede som dog som altid med alt havde han havde på dagen og kom i mål i tiden 2.19,91.

På 3000 meter distancen fik Claes Crilles Scherwin en god denut i Trongårdens IF’s flotte blå klubtrøje. Efter et hård udlæg og føring i det meste af heatet kæmpede Claes sig i mål i tiden 10.11,92. Tiden er en forbedring af Claes’s PR med godt 2 sekunder og nu klubårsbedste på mæmdenes 3000 m.

Der var hele dagen en rimelig kraftig vind på Bagsværd Stadion og den var til stor gene for løberne og ikke mindst 10.000 m løberne, der jo skulle 25 gange rund. Da 10.000 m løbene var dansk mesterskab for både senior og alle veteranklasser løb kvinderne ikke sammen med mændene. Det betød at der kun var 10 kvinder til start i Karen Wonsylds heat og Karen kom da også til at løbe alene på samtlige 25 omgange. Karen, der for første gang prøvede kræfter pmed 10.000 m bane, lagde hård ud og passerede 5 km i meget flotte 19.54. På den sidste halvdel af løbet kom det hårde udlæg og den generende vind til at koste rigtigt mange kræfter, men med en god sidste kilometer lykkedes det Karen at nå målstregen i tiden 41.27,34. Tiden er hele 50 sekunder bedre end Karens PR på 10 km landevej og rakte til en 4. plads ved senior DM på 10.000 m.

I mændenes 2. heat på 10.000 m var både Jens Larsen, Ricki Nielsen og Søren-Nikolaj Rasmussen til start. Jens havde løbet en enkelt 10. 000 m bane, hvor han måtte udgå, mens det for Ricki og Søren Nicolai var en helt ny oplevelse. Også i dette heat komme TIF’erne til at ligge alene det meste af vejen. Ricki trak de første 3-4 km med Jens lige efter sig og Søren-Nikolaj et lille stykke efter. Herefter øgede Jens farten en lille smule og rykkes fra Ricki, samtidig med at Søren-Nikolaj nåede op. Jens fortsatte alene og efter et flot løb med positiv split (hurtigst på anden halvdel) løb Jens i mål i fllotte 38.52,03. Tiden er mere 46 sekunder hurtigere en Jens’s årsbedste på 10 km landevej og rakte til en placering som nr. 10 i veteranklassen 45-49 år. Ricki og Søren-Nicolai fulgtes ad frem til der var knapt 2 km igen. Her rykke Riki fra og holdt forspringer hele vejen hjem, Ricki kom i mål i tiden 39.12,72, mens Søren-Nikolaj’s tid blev 39.28,09. Kanon flot præstation som for Ricki’s vedkommendene resulterede i en 4. plads i veteranklasse 30-34 år, mens Søren-Nicolaj blev nr. 19 i senior klassen.

I mændenes 3. heat på 10.000 m skulle Jesper Drøgemüller for anden gang prøve kræfter med 10.000 m. Jesper løb tidligere på året 34.35, 81 og har en PR på landevej på 34.13 fra 2008. Efter et par omgange lå også Jesper alene, men løb alligevel stabile omgange på 81-82 sekunder. 5000 m blev passeret i tiden 16.54 og herefter begynde tempoet og vinden at tærre på kræfterne. Heldigvis fik Jesper god hjælp på den sidste del af løbet af Per le Fevre Hansen, Blovstrød Løverne, der var nået op til Jesper med knapt 3 km igen.. Med flot fightervilje lykkedes det Jesper at passerer målstregen i PR tiden 34.03,63 og sikre sig TIF tredje 4. plads, idet Jesper blev nr. 4 i veteranklassen 35-39 år.

Resultatliste

lørdag 31. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

4 x PR i 5. runde af Baneturneringen i Allerød

5. runde af Baneturneringen blev afviklet torsdag den. 29 juli på Skovvang Stadion i Allerød med Blovstrød Løverne som arrangør. Distancerne var denne gang 800 m, mile og 5000 m og Trongårdens IF havde 6 mand til start. Det havde regnet meget kraftigt i løbet af dagen, men heldigvis klarede det lidt op om aftenen. Med næsten ingen vind og kun en lille bitte smule regn, var det derfor gode muligheder for at løbe stærkt.

Jeppe Sidenius og Jens Larsen ramte ikke helt dagen og udgik på henholdsvis 800 m og 5000 m. Til gengæld var der en PR som belønning til TIF’ere der nåede målstregen. Til trods for at de ca. 50 deltagere på 5000 m blev sendt af sted i 2 store heat, kom næsten alle TIF’ere uheldigvis til at ligge alene det meste af vejen rundt på de 12½ omgange. En af dem var Marin Søe som kæmpede hård for at holde tempoet oppe. Det lykkes heldigvis så god at Marin kunne kæmpe sig i mål i tiden 19.51,89 og dermed sætte PR med knapt 1½ sekund. Også Ricki Nielsen måtte trække det meste af vejen. Ricki fik (til trænerens store overraskelse) selskab af Søren-Nikolaj Rasmussen efter et par omgange. Det lykkedes Søren-Nikolaj at blive hængende hos Ricki og han var endda oppe og hjælpe med at holde farten oppe et par gange. Med en imponerende sidste omgang rykkede Ricki fra Søren-Nikolaj og kom i mål i tiden 18.32,86 og forbedrede dermed sin PR med hele 16 sekunder. Søren-Nikolaj kom i mål i tiden 18.39,95 efter en fornem præstation og forbedrede sin PR 25 sekunder. I 2. heat kom Jesper Drøgemüller til at ligge alene på samtlige 12½ omgange. Jesper fulgte den planen, der var lagt hjemmefra, og lå efter 3 km til en tid under 16.10. Det havde dog kostet mange kræfter at holde det høje tempo helt alene og til sidst slap kræfterne op. Det lykkedes dog Jesper at fighte sig i mål i tiden 16.19,83 og sikrede sig dermed en ny personlig rekord med knapt 1½ sekund.

På 8oo m var også Ivano Eligio Castelli til start. Ivano, der har en PR fra tidligere i år på 1.52,52, træner sammen med Trongårdens IF på Lyngby Stadion men stiller op for sin italienske klub O.S.A. Saronno Libertas. Efter en første omgang på lige under 57 sekunder gik Ivano frem i front med 300 m igen. Her blev han til mål og sikrede sig dermed sejren i tiden 1.55,00.

Resultatliste

lørdag 31. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Samlet 2. plads til Maria i Etape Bornholm

Sidste etape af det store løbearrangement Etape Bornholm blev afviklet fredag aften den 30. juli. To af Trongården IF’s ungdommere Maria Haugaard Bohl Andersen og Katharina Dalsgaard har været med hele ugen, hvor de har deltaget i kidsrace – dvs. børneudfgaven af Etape Bornholm, hvor der løbes i alt 3 etaper og tilbagelægges en samlet distance på ½ marathon.

3. og sidste etape var et 4,2 km langt gadeløb i Rønne. Helt i front var resultatet en kopi af de to første etaper, idet Dorthea Jørgensen for 3. gang vandt med Maria på en meget flot 2. plads. Maria passerede målstregen godt et ½ minut efter vinderen i den meget imponerende tid 16:10 (3,50 km/min). Dermed blev Maria naturligvis også samlet nummer 2. og sikrede sig en flot 2. præmie bestående af et gavekort på 1000 kr. til New Balance. Maria’s samlede tid blev 42:26 og det var 1:28 efter vinderen og 1:47 foran nr. 3.

Katharina gennemførte 3. etape i tiden 19:30 og det rakte til en 19. plads. Med tiden 50:23 opnåede Katharina en flot samlet 18. plads blandt de i alt 57 piger i aldersgruppen 12-14 år der gennemførte de 3. etaper.

Resultatliste

torsdag 29. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Maria ligger nummer 2 i Etape Bornholm

I denne uge afvikles Etape Bornholm, der som navnet antyder er et motionsløb, der består af 5 etaper, der afvikles 5 aftner i træk forskellige steder på Bornholm. Der er også en konkurrence for ungdom og for børn (kidsrace) og de består begge af 3 etaper. I klassen piger 12-14 år deltager Maria Haugaard Bohl Andersen og Katharina Dalsgaard, der begger er årgang 12 år.

1. etape blev løbet mandag den 26. juli, hvor børnene løb 3,4 km på en flad rute i Hasle, hvor underlaget var cykel- og skovstier. Katharina kom i mål i tiden 17:06 og der rakte til en 17. plads. Maria løb sig ind på en meget flot andenplads i tiden 14:32 og var kun 37 sekunder fra vinderen Dorthea Jørgensen.

2. etape bestod af et 2,9 km langt skovløb på en kuperet rute i Almindingen onsddag aften den 28. juli. Katharina forbedrede sig 2 pladser i forhold til 1. etape og blev nr. 15 i tiden 13:47. Maria blev igen nr. 2 og var med tiden 11:44 dennegang kun 17 sekunder efter vinderen, der igen var Dorthea Jørgensen.

Sammenlagt ligger Maria på en superflot 2. plads og er før 3. og sidste etape, der løbes i Rønne fredag aften den 30. juli, 54 sekunder fra 1. pladsen og har 59 sekunder ned til 3. pladsen. Katharina ligger på 15. pladsen sammenlagt blandt de ialt 57 piger, der har gennemført begge etaper.

Etape Bornholm website, resultatlister

fredag 23. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Karsten Nielsen veteraneuropamester i trespring

Europamesterskaberne for veteraner (EVACS 2010) afholdes den 15. – 24. juli i Nyíregyháza i Ungarn. Trongårdens IF er ved disse mesterskaber repræsenteret af Karsten Nielsen, der torsdag den 22. juli leverede en fremragende præstation i trespring. Karsten deltog i aldersgruppen M45 (45 – 49 år), som han i år er rykket op i.

Allerede i sit første forsøg lade Karsten sig i spidsen af konkurrencen med et spring på 12,87 m og øgede i andet forsøg til 13,05 m (0,0 m/s). Med et sidste forsøg på 12,84 m blev Karsten en suveræn europamester i trespring for M45 med hele 3 spring, der var længere en nærmeste konkurrents.Sølvmedaljen gik til Poul Zipperle, Italien med et spring på 12,76 m, mens Nicolas Telle, Frankrig, vandt bronze med 12,60 m.

Resultatet på 13,05 m er en forbedring af Karstens klubårsbedste på over en halv meter og ny dansk rekord for aldersgruppen M45. Dermed er Karsten indehaver af både undendørs- og indendørsrekordens, i det han ved NM indendørs for veteraner i marts slog indendørsrekorden med et spring på 12,85 m.

STORT TILLYKKE TIL KARSTEN !

EVACS 2010 website, resultatliste