Nyheder - Træning

søndag 15. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Al træning flyttes tilbage til Lyngby fra mandag d. 16/9

Det nye atletikstadion på Lynby Stadion området er nu ved at være færdigt. Efter hvad vi har fået at vide skulle det være muligt at træne på det nye flotte atletikstadion fra mandag den 16. september, idet opstrengningen nu er afsluttet. AL træning flyttes derfor nu tilbage til Lyngby. Der vil dog fortsat blive arbejdet på det arbejdet på den nye atletikstadion med bl.a opsætning af hegn, og det er derfor naturligvis vigtigt at træningen ikke er til gene for dette arbejde.

torsdag 12. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ungdomstræningen tilbage til Lyngby fra mandag d. 16/9

Der er nu tartan på det nye atletik stadion, den første maling er tør, og meget tyder på at de sidste streger snart er sat. Ungdomsafdelingen har derfor besluttet, at holder fast ved at tage den første træningsdag på det nye Lyngby Atletik Stadion mandag den 16. september. Man mødes ved indgangen til Lyngby Svømmehal præcis kl 16.30. Herfra følges man over til det nye anlæg. Hvis banerne mod forventning lige skal tørre en enkelt dag mere, går vi ned i Slotsparken.

God træning – i Lyngby!

Mvh Ungdomstrænere og Ungdomsudvalg i TIF

søndag 11. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ungdomstræningen flyttet tilbage til Rudegaard Stadion!

Desværre bliver byggeriet af det nye atletikstadion på Lyngby Stadion området ikke færdigt til den 16. august som oprindeligt planlagt. Byggeriet er forsinket 2½-3 uger og bliver tidligst færdigt den 6. september og dette forudsætter godt vejr. For at kunne tilbyde vores ungdommere de bedst mulige træningsforhold er det derfor besluttet at rykke ungdonstræningen tilbage til Rudegaard Stadion, Kongevejen 164, 2840 Holte, indtil det nye stadion kan tages i brug. Der er dermed ungdomstræning på Rudegaard Stadion fra mandag den 12. august. Træningstiderne er uændrede – dvs. mandag og onsdag fra 16:30 til 18:00.

Forsinkelsen betyder naturligvis også at indvielsen af det nye stadion må udskydes. Der er endnu ikke fastlagt en ny dato, da tidspunktet for afslutning af byggeriet ikke er kendt på nuværende tidspunkt.

God Træning!
Ungdomsudvalget og ungdomstrænerne i TIF

søndag 23. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Ungdomsafdelingen holder ferie i juli

Det er godt at se, at mange har fundet vej til Holte, og ikke har ladet sig kue af, at træningen for en tid har været flyttet til Rudegaard Stadion. Turene til Holte slutter dog snart. Sidste ungdomstræning på Rudegaard Stadion bliver:

onsdag den 26. juni 2013

Vi møder op efter en kort pause i juli (hvor vi har erfaring med, at de fleste har andre planer)

på Lyngby Stadion mandag den 5. august 2013

I starten bliver det formentlig ikke på selve det nye stadion, da det først forventes klart et par uger senere, men vi vil benytte os af Slotsparken olign, indtil det rigtige anlæg er færdigt.Vi forventer således, det nye stadion står klar til indvielse

onsdag den 21. august

Så reserver gerne allerede nu denne dato, så vi kan få en festlig dag

GOD FERIE
Mvh Bestyrelsen/Ungdomsafdelingen/Ungdomstrænerne i TIF

torsdag 30. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Løbetræning torsdag d. 30 maj flyttet til Lyngby Stadion

På grund af et arrangement er det ikke muligt at træne på Rudegaard Stadion i Holte torsdag den 30. maj. Løbegruppens træning er derfor flyttet til Lyngby Stadion. Mødestedet er ved hovedindgangen til svømmehallen og mødetidspunktet er som sædvanligt kl 18:00. Der vil blive løbet intervaller i Sorgenfri Slotspark.

lørdag 4. maj

Af webmaster
Under Arrangementer,Ikke kategoriseret,Træning

Afslutning på Lyngby Stadion og start på Rudegård Stadion for TIF Ungdom

Vi har nu endelig besluttet, hvad vi gør i ungdomsafdelingen, når banerne fjernes fra det nuværende Lyngby Stadion. Sidste træning bliver ’i midten af maj’.

Så vi tager til

RUDEGÅRD STADION, KONGEVEJEN 164, HOLTE

fra og med

ONSDAG 22. MAJ 16.30 – 18.00

og fortsætter her

HVER MANDAG og ONSDAG 16.30 – 18.00

indtil det nye stadion er klart i Lyngby (aug/sept 2013).

Vi slutter af på festlig maner ved at erstatte den sædvanlige træning med et lille, internt stævne for ungdommerne

MANDAG 13. MAJ, 16.30 – 18.00

efterfulgt af en

FÆLLES STAFFET FOR ALLE (børn, forældre, unge, voksne, veteraner, trænere, sprintere, garvere, aktive, passive,…..revl og krat!)

efterfulgt af

EN PØLSE PÅ GRILLEN!

Vi opfordrer alle, der har en ide til, hvordan det i øvrigt kan markeres eller har tid og lyst til at være med til at stable det på benene, melder tilbage til undertegnede (lijo2408@gmail.com) snarest.

Tilmelding følger…

Glæder os til at se så mange som muligt.

Mvh Ungdomsudvalget og Bestyrelsen i TIF