Nyheder - 2010

onsdag 29. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Berlin Marathon 2010


I foråret besluttede nogle medlemmer af garvergruppen sig for at arrangere en tur til Berlin Marathon 2010. Efter en del overtalelse lykkedes det at få flere med på vognen og det endte med et hold bestående af i alt 6 TIF’ere. Det store antal og måske gruppens sammensætning fik TIF’s løbetræner Lars Steen Sørensen til at beslutte sig for at tage med for at forsøge at holde styr på tropperne. Efter en lang forberedelsesfase kom tiden endelig til den store udfordring.

Turen gik til Berlin med Marathonexpressen fredag den 24. september. Det blev en lang (DSB!) og munter togtur før de håbefulde TIF’ere ankom til Berlin’s Hovedbanegård. Turen var booket hos Albatros Travel, og det viste sig at lejlighederne var virkelig velplacerede i forhold til start- og målområdet, idet de lå klods op og ned af Brandenburger Tor.

Lørdag morgen startede dagen med en let joggetur, hvorefter resten af dagen blev brugt på afslapning og indtag af store mængder mad. Dette medførte til Lars’ bekymring visse symptomer på voldsom kulhydratloading og energioverskud!

Søndag morgen kl. 9:00 den 26. september skulle slaget slås i Berlin’s gader. Det viste sig at vøre en kold og regnfuld sændag i Berlin, men selv om det ikke er særlig sjovt start ud på 42,195 km med løbesko, der allerede er våde, så var stemningen god i truppen før løbet. Der var på trods af vejret god tilskueropbakning på hele ruten, og alle havde en stor oplevelse. Ricki W. Nielsen lagde lidt hurtigt ud med 1:36.33 ved ½-marathon passagen, så der måtte kæmpes på den sidste halvdel af løbet. Ricki bed dog tænderne sammen og kæmpede sig hjem i tiden 3:24:50 og forbedrede dermed sin PR med over ½ time. Lisbeth havde med egne ord en LANG oplevelse, hvor ikke specielt de sidste 2 kilometer blev meget, meget hårde. Ikke desto mindre gennemførte Lisbeth løbet i den meget flotte tid 3:19:10. Tiden rakte til en placering som nr. 167 blandt de i alt 7.430 gennemførende kvinder og som nr. 26 i klassen 45-49 år. Jens Larsen har en PR på maraton på 2:50.05, men den er 14 år gammel og derfor var ambitionen i Berlin en tid omkring 3 timer. Efter et flot og meget veldisponeret løb og kom Jens i mål i tiden 3:03:55, der rakte til en placering som nr. 242 i klassen mænd 45-49 år. Karen Wonsyld debuterede på distancen og var en smule betænkelig ved situationen før start. Hun lyttede dog til Lars’s anbefalinger og lavede et kontrolleret udlæg. Karen formåede at holde tempoet til 37 km og kæmpede sig i mål i den flotte sluttid 3:29:12. Karen blev nr. 354 hos kvinderne og er nummer 2 blandt de kun 3 TIF kvinder, der har prøvet kræfter med marathon. Jesper Drøgemüller lyttede også til Lars’s råd, og løb ligeledes fornuftigt fra løbets start. Han formåede at løbe positiv split og løb ca. 1 minut hurtigere på anden halvdel af løbet og satte med tiden 2:47:08 personlig rekord med knapt 8 minutter. Jesper blev nr. 320 blandt de i alt 26.597 gennemførende mænd og nr. 82 i sin aldersgruppe 35-39 år og rykkede op som nr. 15 på TIF’s alletidersrangliste på marathon. Desuden var vores nyeste medlem af garvergruppen Martin Steen Mortensen i Berlin på egen hånd. Til trods for en relativ kort maraton-forberedelse gennemførte Martin i den flotte tid 3:47:38.

Resultaterne blev fejret på et steakhouse i Berlin før turen igen gik mod Lyngby. Alle var godt trætte og mærkede efter dagens strabadser, så hen ad af aftenen faldt der noget mere ro over forsamlingen end på udrejsen!

Gudmandsphotos kan du finde billeder fra løbet. Kim Gudmand fik vidst ikke fanget nogle TIF’er dennegang, men man billederne giver et godt indtryk af vejrforholdene undervejs.

Resultatliste

mandag 27. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra Griseløbet efterår 2010

Søndag den 26. september var en travl dag for Trongårdens IF’s løbegruppe, idet der både blev afviklet Berlin Marathon og efterårets udgave af Griseløbet i Nærum. I Griseløbet blev Søren-Nikolaj Rasmussen nr. 28 hos mændene i tiden 39:28. Tiden var dermed præcis den samme som Søren-Nikolaj’s supertid fra august måned på 10.000 m bane og en forbedring af hans PR på 10 km landevej med mere en et minut. På den halve distance blev Claes Scherwin nr. 7 i tiden 17:50 og forbedrede dermed sin egen klubårsbedste på 5 km landevej med 25 sekunder. Også to af klubben ungdommere prøvede kræfter med 5 km distancen. Frederik Hoff sikrede pladsen øverst op præmieskamlen hos drengene til og med 14 år. Frederik, der fra start var med helt fremme i 5 km feltet, løb 18:50 og forbedre sin PR på 5 km landevej med 6 sekunder. Kasper La Cour, der kun er årgang 12 år, blev nr. 4 i klassen drengene til og med 14 år og var med tiden 21:44 kun 11 sekunder fra sin PR.

Resultatlister, Fotos

torsdag 23. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Generalforsamling i Trongårdens IF den 28. oktober 2010

Der indkaldes hermed til
ordinær generalforsamling i Trongårdens IF

Torsdag den 28. oktober 2010, kl. 19.30
Mødelokale 1, Lyngby Stadion

Dagsorden er i henhold til vedtægterne

  1. Valg af dirigent
  2. Formanden aflægger beretning
  3. Det reviderede regnskab forelægges
  4. Behandling af evt. indkomne forslag
  5. Fastlæggelse af kontingent
  6. Valg
  7. På ordinært valg bestyrelsen

    • Næstformand
    • Kasserer
    • Formand for seniorudvalg
    • Formand for informationsudvalg


    Vakante pladser i bestyrelsen

    • Formand for ungdomsudvalget


    Øvrige medlemmer af stående udvalg.

    • Seniorudvalg:
      • Medlemmer
      • Holdleder, veteran
      • Holdleder, herrehold
      • Holdleder, pigehold
    • Ungdomsudvalg:
      • Medlemmer
    • Stævneudvalg:
      • Medlemmer
    • Informationsudvalg:
      • Medlemmer
    • Festudvalg:
      • Medlemmer

    Revisor

    Revisorsuppleant

  8. Eventuelt
    • Årets Atlet og Årets klubkammerat
    • Farvel og tak til diverse

Husk at eventuelle forslag skal fremsendes skriftligt til undertegnede senest 14 dage før generalforsamlingen.

På vegne af bestyrelsen
Allan Prier

mandag 20. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

3. plads til TIF i øst hold mesterskaber for ungdom


Trongårdens IF’s 12-13-årige ungdommere deltog søndag den 19. september i øst hold mesterskaberne for ungdom. Mesterskaberen blev som det efterhånden er tradition afholdt i Hillerød med FIF Hillerød som arrangør.

Der dystes i henholdsvis pige-, drenge- og mix-klasser. Trongårdens IF stillede op i mix-klassen med Magnus Hamann Poulsen, Magnus Hein , Kasper La Cour, Tina Gelin Bischoff, Katharina Dalsgaards og Maria Hougaard Andersen. Det var næsten samme trup som året før. Dengang blev det en meget tæt kamp med AK Delta om guldet (ud af 2 deltagende hold). Vi fik 1. pladsen, men havde sidste år den fordel at deltage i aldersgruppen, 10-11-årige, og være blandt de ældste. I år var der tilmeldt 8 hold i mix-klassen for de 12-13 årige og dermed var der masser af konkurrence om medaljerne.

Tina og Kasper lagde begge ud med højdespring. De klarede begge 1,30 m og satte dermed også begge to personlig rekord. Maria og Magnus Hamann Poulsen fulgte i kuglestød op med endnu 2 personlige rekorder. Maria stødte med 2,0 kg kugle på 7,63 m., mens Magnus med 3.0 kg kugle stødte 6,86 m. På 80 m hæk var Magnus med tiden 15,76 s kun var 1/10 s fra in PR. Tina løb herefter 80 m, hvor hun blev nr. 2 i sit heat med tiden på 11,96 s. Den samme distance var debut for Magnus Hein, der løb fine 13,58 s. Katharina Dalsgaards første start var i favorittenøvelsen længdespring. Katharina leverede en meget flot præstation med 3 spring over 4,50 m. Med et spring på 4,60m Katharina bedst hos pigerne og kun 6 cm fra sin PR. Længdespring gik ligeså rigtigt godt for Kasper, som med et spring på 4,14 m for første gang kom over 4 m (endda hele 2 gange i konkurrencen). Katharina tog sig af spydkast, hvor hun kom ud på 19,91 m, som individuelt rakte til en fin 2. plads hos pigerne. Herefter skulle Maria ud på sin favorit distance 1000 m, hvor der kun to årgang 97 drenge, som kunne holde hende bag sig. Med supertiden 3.15,56 forbedrede Maria sin PR med 2 sekunder og rykkede op på 5 pladsen på TIF’s alletiders top-10 rangliste. Magnus Hein debuterede også på 1000 m og kom ligeledes under 4 min med 3.42.39 min. Så der ser ud til at være potentiale på både pige- og drengesiden til den forestående Vinterturnering.

Trongårdens IF sluttede dagen af på flotteste vis ved at bevare koncentration og løbe en perfekt 4×80 m stafet. Forinden var 3. pladsen hentet med kun 60 point ned til nr. 4. Men en samlet 3. plads i stafetten ud af de 8 hold styrkede bare positionen. Så den dejlige dag med flotte resultater, glade deltagere, kaffe, kage og pølsehorn i delvis sol sluttede med en tur på medaljeskamlen og en bronze medalje til TIF. Herefter tog regnen over – og deltagerne og suporttere tog trætte hjem.

Resultatlister, Fotogalleri

fredag 10. september

Af webmaster
Under Aktiviteter,Ikke kategoriseret

Ingen 3. runde af Danmarksturneringen for TIF’s mænd

Der bliver desværre ikke nogen 3. runde af Danmarksturneringen for Trongårdens IF’s mænd. Det har ikke været muligt at finde en arrangør til matchen, og den har derfor måtte aflyses. Trongårdens IF’s mænd sluttede på en flot 2. plads i 2. division øst og skulle derfor have kæmpet om kvalifikation til næste års 1. division øst. Hvilken betydning aflysningen får for sammensætningen af divisionerne til næste år er endnu uvist.

fredag 10. september

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Klubårsbedste og PR til Jeppe på 400 m

Jeppe Sidenous deltog onsdag den 8. september i et mindre stævne på Hvidovre Stadion. Med en særdeles kraftig vind på opløbssiden på mere en 3 m/s og ingen eltid var forholdene ikke helt optimale. Til trods for dette levere Jeppe en flot præstation og satte personlig rekord med over 2 sekunder. Tiden 53,4 s er ny klubårsbedste på 400 m og dermed har Jeppe nu klubårsbedste på både 400 m, 800 m og 1500 m samt på 1000 m distancen. Til start i samme heat var også Ivano Castelli, der netop er startet som ungdomstræner i Trongårdens IF. Ivano, der har en PR på 400 m på 50,24 s løb trods den besværlige vind og en lettere forkølelse fine 51,2 s.