Nyheder - 2014

onsdag 24. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Lidt lys i den mørke tid

Efter lang ventetid og en beundringsværdig vedholdende indsats fra TIF’s bestyrelse er der nu endelig fra Lyngby-Taarbæk Kommune givet tilladelse til at benytte lysanlægget på den det nye atletikstadion.

onsdag 24. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

3. plads til Natasja i 2. afdeling af Frost Cup

2. afdeling af Frost Cup blev afviklet den 14. december, hvor Herlevløberne stod sammen med Event4u for arrangementer. Der var start og mål på Herlev Stadion, og der blev løbet på en 2,5 km lang rute på cykelstier og fortove. Fra TIF deltog Natasja Munch på 10 km distance, hvor hun var 6. hurtigst hos kvinderne i tiden 41:36 og blev nr. 3 i aldersgruppen 0-34 år. Hurtigste kvinde var Anna Westergaard i tiden 39:16, mens hurtigste mand var Anders Götze i tiden 34:44. I den samlede stilling ligger Natasja efter 2 afdelinger nr. 2 i klassen Lang Damer 0-34 år.

Resultatlister

torsdag 11. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Flotte resultater og placeringer ved indendørsstævne i Malmö

Sista_Chansen_2014

Lørdag den 6. december var 3 af TIF’s ungdommere til start i indendørsstævnet ”Sidste Chancen” i Malmø. Josephine Eyrich, Clara Vo og Julia Bielefel deltog alle 3 i klassen piger 15 år og for Clara var det hendes første stævne, mens Josephine og Julia havde lidt stævneerfaring fra årets Lyngby Games. Clara blev en flot nr. 3 i højdespring med resultatet 1,42 m. Samme placering opnåede Josephine i længdespring med et spring på 3,80 m. Her nåede Clara ud på 3,61 m, mens Julia var lige bag efter med 3,52 m. For Julie var det en forbedring på 17 cm af hendes resultat fra Lyngby Games.

Resultatliste

mandag 1. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra første indendørsstævne i Hvidovre

Søndag den 30. november deltog 4 aktive fra TIF’s undomsafdeling i vintersæsonens første indendørststævne i atletik hallen på Hvidovre Stadion. Hos de 8-9 årige piger var der stævnedebut til Sofie Langtved Pallisgaard, mens Nicoline Graae debuterede allerede sidste vinter. På 50 m forbedrede Nicoline sin tid fra sidste vinter med et ½ sekund til tiden 9,31 s og var kun en enkelt hundrededel fra at kvalificere sig til finalen. Sofie fik en fin debut med tiden 9,81 s på 50 m og 2,87 m og en 9. plads i længdespring. Nicoline var også med i længdespring og her sikrede hun sig en flot 3. plads med et spring på 3,16 m. Resultatet var en forbedring af hendes hidtil bedste resultat fra Lyngby Games 2014 med hele 26 centimeter. Dagens anden tredjeplads opnåede Nicoline i spydkast. Indendørs kastes med skumspyd og Nicoline sendte spyddet ud på 10,70 m.

Hvidove_inde_1_001

Hos de 12-13 årige drenge havde Oscar Langtved Pallisgaard en særdeles travl søndag, idet have deltog i hel 5 forskellige konkurrencer. På 50 m, hvor Oscar havde øvelsesdebut, blev han nr. 4 i tiden 8,78 s. I højdespring blev det til 1,00 m og i kuglestød, hvor der i aldersgruppen stødes med 3 kg kugler, satte Oscar personlig rekord med et stød på 5,90 m. I længdespring og spydkast deltog både Oscar og Sebastian Stejlgaard, der var med i sit kun andet atletikstævne. Oscar sprang 3,30 m i længdespring, hvilket rakte til en 5. plads. Sebastian var lige efter med 3,29 m og forbedrede sig dermed 13 centimeter i forhold til hans første konkurrence i september. I spydkast blev Sebastian nr. 3 med et kast på fine 18,43 m, men Oscar på fjerdepladsen kastede 16,40 m. Sebastian’s kast var mere en 3 meter længere end hans resultat udendørs i september, men resultater indendørs og udendørs er dog ikke umiddelbart sammenlignelige, da der indendørs kastes med skumspyd. Resultaterne fra 50 m, kuglestød og længdespring udgjorde tilsammen konkurrencen i 3-kamp og her blev Oscar nr. 3 hos de 12-13 årige drenge.

Resultatertrekamp

søndag 30. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 1. afdeling af Frost Cup 2014/2015

1. afdeling af Frost Cup 2014/2015 afviklet i Hareskoven og blev arrangeret af Haretri og event4u. Der blev løbet på en 6 km lang lettere kuperet rute på primært store stier og skovveje i Hareskoven. Der var mulighed for at løbe både 6 km og 12 km. Fra TIF løbegruppe deltog Natsaja Munch, der har en travl sæson og ikke mindst et travlt efterår med masser af konkurrencer. Natasja havde valg den lang 12 km distance, hvor ruten skulle gennemløbets 2 gange. Til trods for to halvmarathonløb i benene gennemførte Natasja i fine 53:25 og løb i mål som nr. 5 hos kvinderne. Hurtigst hos kvinderne på 12 km distancen var Anna Westergaard i tiden 49:40, men Casper Strecke Skovgaard, TRI4, var hurtigst hos mændene i tiden 43:57.

Resultatlister

søndag 30. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Rapport fra årets klubfest i ungdomsafdelingen

TIF’s ungdomsafdeling mærkerede fredag den 21. november afslutningen på sæsonen 2014 med en stor klubfest. Fest menuen bestod af buffet plus dessert og efterfølgende var det musik, dans og leg.

medaljeslugerne_fra_TIF

Der har i år i ungdomsafdelingen været både stor konkurrenceaktivitet og stor træningsaktivitet på det nye atletikstadion, og ved klubfesten blev en række ungdommere hædret for deres indsats i årets løb.

  • Årets 2 mest stævne aktive
    Tobias Vig Andersen og Oscar Langtved Pallisgaard
  • Årets humørbombe
    Carla Skousen
  • Årets fightere
    Asger Öjelund og Rebekka Hjulgaard
  • Årets fund
    Clara Vo og Astrid Reinholdt