onsdag 1. maj
Af webmaster
Under Resultater
Rapport fra den Den Grønne Halvmarathon
TIF løbegruppe havde søndag den 28. april 4 mand til start i Den Grønne Halvmarathon, der afvikles på vores egen hjemmebane – dvs. med start og mål på Lyngby Hovedgade og med en ruter rundt i Lyngby og Virum. Både 10 km og halvmarathon ruten er temmelig kuperet og ikke hurtige ruter, men alligevel løb alle superflotte tider.
Jeppe Sidenius løb 10 km distancen og havde Asbjørn Eller Skaarup, der i år har sat PR på 10 km med 32:28 med til at hjælpe sig rundt. De lagde hurtig ud og var fra starten med helt fremme og fulgtes ad indtil der var ca. 1 km meter tilbage. Her trykkede mellemdistanceløberen Jeppe til og løb i mål i tiden 33:52 på en flot 4. plads mens Asbjørn kom i mål lige efter som nr. 5 i tiden 34:05. Jeppes tid var en ny flot PR med 14 sekunder. Dermed rykkede Jeppe op som nr.29 på TIF’s alletiders ranglisten.
På halvmarathon distancen var der debut til Ricki Nielsen, der har løbet marathon før (bl. 3:24:50 i Berlin i 2010) med ikke havde en officiel tid på den halve distance. Planen var at løbe 4:45 min/km og løbe med overskud hele vejen rundt – og begge dele lykkedes. Faktisk blev det til 4:41 min/km og dermed en sluttid på fine 1:38:50. Mikkel Høegh have en kun 3 uger gammel marathon i benene, idet han i Rotterdam Marathon kæmpede sig i mål med store blodige vabler. Selv om Mikkel er kommer sig hurtigt oven på turen rundd i Rotterdam, så var det dog kun planen at gennemføre Den Grønne Halvmarathon som en gang lidt hård distancetræning. Mikkel lagde dog hurtig med ca. 19:30 efter 5 km og fandt så ind i et godt tempo lige under 4 min/km. Det holdt han så hele vejen og kunne derfor løbe i mål i tiden 1:23:30, og forbedrede dermed sin personlige rekord med 37 sekunder.