Nyhed

søndag 29. august

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Flotte præstationer og placeringer i Esrum Sø rundt

Søndag den 29. august deltog en stor gruppe TIF løbere i motionsløbsarrangementet Esrum Sø Rundt. Fredernsborg Atletik Klub står for det store arrangement, hvor der foruden selve Esrum Sø Rundt løbet på 26,6 km også løbet 5 og 10 km samt 1,5 km børneløb. Løberne på den lange 26,6 km distance startede ud i solskinsvejr, men i modsætning til løberne på de øvrige distancer, så blev de på den sidste tredjedel af turen rundt op Esrum Sø generet af nogle kraftige regnskyl – ikke lige det man har mest brug for når kræfterne er ved at slippe op.

10 km distancen bestod af en 5 km rundstræning i Fredensborg Slotspark, som skulle gennemløbes 2 gange. Da Slotsparken er rimelig kuperet, betød det, at Claus Damgaard Nielsen og Søren-Nicolaj Rasmussen var på en hård opgave sammen med de øvrige 254 løbere der gennemførte de 10 km. Claus, der tilbage i 2002 tangerede klubrekorden på 10 km i tiden 30.57, viste med en 8. plads hos mændene i tiden 38.46 at hans stadig er godt løbende. Søren-Nicolaj kunne på den hårde rute ikke helt løbe op til hans superttid på 39.26 fra DM 10.000, og kom i mål på en 15. plads i fine 40.40 i sin debut på 10 km landevej.

Både Jesper Drøgemüller, Jens Larsen, Ricki Nielsen, Steen Hoff, Martin Steen Mortensen samt Lisbeth Jørgensen tog turen rundt om Esrum Sø og alle gennemførte trods regnen og de mange stigninger, som ruten byder på, i fin stil. Jesper lagde sig fra starten på en 6. plads og kom til at løbet det meste af løbe helt alene. 5 km og 10 km blev passeret i henholdsvis 18.08 og 36.22. Herefter fik Jesper korrigeret det meget hurtige udlæg lidt og passerede ½-marathon i 1:17.42, hvilket kun er 34 sekunder fra Jespers PR på denne distance. Med en rigtig god afslutning i Slotshaven og ikke mindst på den meget hårde stigning med ca. godt 2 km igen lykkedes det Jesper at sikre sig meget imponerende 4. pladsen hos mændene i tiden 1:38,04.. Jens lagde fornuftigt ud på de første 5 km og øgde derefter tempoet lidt. 10 km blve passeret i 40.57 og ½-marathon blev passeret i samme høje tempo i tiden 1:27.36. Bortset fra lidt krise på den hårde stigning i Slotshave holdt Jens tempoet til målstregen, som han passerede i tiden 1:51,50, hvilket rakte til en placering som nr. 50 hos mændene. Ricki og Lisbeth fulgtes ad tilk 5 km som blev passeret i fornuftige 23.23. Herefter trak Ricki lidt fra og både Ricki og Lisbeth begyndte at løbe sig op igennem feltet. Ricki passerede ½-marathon i tiden 1:31.36 og med overskud til både at smile og nyde turen gennem Slotshaven kunne Ricki løbe i mål i tiden 1:55.25. Lisbeth’s ½-marthon tid blev 1:33:32 og selv om kulde og de mange kilometer efterhånden begynde at sætte sine spor lykkedes de Lisbeth at holde tempoet på de sidste 5,5 km. Lisbeth løb i mål i tiden 1:58:24 og det rakte til en flot 5. plads hos kvinderne. Steen og Martin, der er nyeste medlem i TIF’s løbegruppe, passsrede begge 5 km i en tid lige under 25 minuter. Herefter øge Steen tempoet og passerede ½-marathon i tiden 1:40.16 og der er faktisk godt 1½ minut hurtigre en Steen’s tid i BT-halvmarathon i foråret. Steen holdt tempoet til må som han passerede i 2:06.52. Martin passerede ½-marathon i tiden 1:42.26 og selv om kræfterne var sluttet op på de sidste kilometre, så lykkdes at kæmpe sig i mål i tiden 2:13. 22 og dermed nå målsætningen om et tempo på 5 minuter pr kilometer.

Som det efterhånden er en tradition, så sluttede TIF’erne løbeturen af med medbragt kaffe og hjemmebagt kage.

Resultatliste