Nyheder - Træning

søndag 19. marts

Af webmaster
Under Klubben,Træning

Velkommen til 2 nye ungdomstrænere

Ungdomsafdelingen i Trongårdens IF har i løbet af efteråret og vinteren oplevet en stor medlemstilgang, og klubben har derfor udvidet ungdosmtrænerteamet med Jeppe Sidenius og Amalie Rasmussen. Jeppe er aktiv i klubben som mellem og langdistanceløber og har blandt andet tidligere været ungdomstræner i klubben i en årrække. Amalie har tidligere dyrket atletik i Greve og er specialiseret i sprint og hæk. Tilgangen af disse to rutinerede atleter betyder, at ungdomstrænerteamet og de aktive vil have de bedste muligheder for at bygge videre på den gode træning, når træningen flytter udendørs mandag 3. April.

mandag 13. februar

Af webmaster
Under Træning

Vinterferie i ungdomsafdelingen i uge 7

Ungdomsafdelingen holder vinterferie i uge 7, og der vil dermed ikke være ungdomstræning fra og med den 13. februar og til den 19. februar. Første træningsdag efter vinterferien er dermed mandag den 20. februar.

søndag 29. januar

Af webmaster
Under Klubben,Træning

Venteliste for ungdomsgruppen 8 år til og med 11 år

Det har desværre været nødvendigt at indføre venteliste for ungdomsgruppen 8 år til og med 11 år. Ventelisten er indført for at sikre en optimal kvalitet af ungdomstræningen for denne aldersgruppe. Ventelisten består indtil bestyrelsen i Trongådens IF får ansat yderligere ungdomstrænere. For at tilmelde sig til ventelisten skriv til Formand Allan Prier via allan@prier1.dk.

Ungdom, der er ældre end 11 år, kan fortsat melde sig ind via de normale indmeldingsblanketter.

Bestyrelsen

tirsdag 20. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Juleferie i ungdomsafdelingen

Ungdomstræningen holder juleferie mellem 20. december og 8. januar. Vi ser frem til at mødes en flok veludhvilede atleter mandag den 9. januar kl 17:00, hvor træningen genoptages.

Husk, at sidste tilmelding til de kommende indendørsstævner nærmer sig hastigt. For yderligere information aktiviteter

Hilsen,
Ungdomstrænerne

mandag 10. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Efterårsferie og efterårstræning i ungdomsafdelingen

Efterårsferien nærmer sig hastigt hvilket betyder, at der ikke er træning mandag 17. oktober og onsdag 19. oktober. Der vil ligeledes ikke være træning for den ældste gruppe lørdag 15. oktober.

De to yngste grupper under ungdomstrænerne Magnus, Maria og Markus påbegynder indendørstræningen mandag 24. oktober. Træningen vil fortsat være mandage og onsdage 17:00 – 18:30 og vil foregår i Hal 2 (den nye hal) på Lyngby Stadion. Det er vigtigt at huske, at det ikke er tilladt at benytte udendørs sko i hallen.

Den ældste gruppe under ungdomstræner Lefteris vil blive udendørs så længe vejret tillader det. Husk derfor at medbringe passende påklædning.

Med venlig hilsen
Ungdomstrænerne

torsdag 23. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Sommerferie i ungdomsafdelingen

Ungdomsafdelingen holder sommerferie fra og med fredag den 26. juni og til og med søndag den 7. august. Alle trænerne glæder sig til at se de aktive igen efter en veloverstået sommerferie.

Mange hilsner
Ungdomstrænerne

<