tirsdag 18. maj
Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben
Cheftræner til ungdomsafdelingen søges
Trongårdens IF, som hører hjemme på Lyngby Stadion, er i gang med at restrukturere klubbens ungdomstræning. Vi søger i den forbindelse en cheftræner til at udvikle ungdomsafdelingen og varetage træningen af klubbens 13–16 årige atleter mandage og/eller onsdage fra kl. 16:30 til kl. 18:00. Gruppen består på nuværende tidspunkt af ca. 15 talentfulde aktive. Du vil i træningen skulle arbejde tæt sammen med de øvrige trænere i ungdomsafdelingen.
Vi kan tilbyde:
- Godtgørelse efter aftale
- Betalt deltagelse i videreuddannelseskurser
- Velfungerende og engagerede trænerteams.
- En masse motiverede børn og unge
- Et godt forældresamarbejde
- Godt samarbejde mellem ungdoms- og senior trænere.
Vores forventninger:
- Erfaring med atletik
- Deltagelse i ungdomsstævner i weekenderne efter gensidig aftale
- Kan lide arbejdet med børn og unge
Hvis du kunne tænke dig at indgå i et velfungerende trænerteam, så kontakt ungdomsleder Per Aggerholm Sørensen på paggerholm@gmail.com.