Nyhed

lørdag 31. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Samlet 2. plads til Maria i Etape Bornholm

Sidste etape af det store løbearrangement Etape Bornholm blev afviklet fredag aften den 30. juli. To af Trongården IF’s ungdommere Maria Haugaard Bohl Andersen og Katharina Dalsgaard har været med hele ugen, hvor de har deltaget i kidsrace – dvs. børneudfgaven af Etape Bornholm, hvor der løbes i alt 3 etaper og tilbagelægges en samlet distance på ½ marathon.

3. og sidste etape var et 4,2 km langt gadeløb i Rønne. Helt i front var resultatet en kopi af de to første etaper, idet Dorthea Jørgensen for 3. gang vandt med Maria på en meget flot 2. plads. Maria passerede målstregen godt et ½ minut efter vinderen i den meget imponerende tid 16:10 (3,50 km/min). Dermed blev Maria naturligvis også samlet nummer 2. og sikrede sig en flot 2. præmie bestående af et gavekort på 1000 kr. til New Balance. Maria’s samlede tid blev 42:26 og det var 1:28 efter vinderen og 1:47 foran nr. 3.

Katharina gennemførte 3. etape i tiden 19:30 og det rakte til en 19. plads. Med tiden 50:23 opnåede Katharina en flot samlet 18. plads blandt de i alt 57 piger i aldersgruppen 12-14 år der gennemførte de 3. etaper.

Resultatliste