Nyhed

mandag 22. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 2. runde af Orbicon Nytårscup 2010

Søndag den 21. november 2010 blev 2. runde af Orbicon Nytårscup 2010 afviklet i Århus. Løbet er et serieløb på fire runder, der afvikles i løbet af efteråret/vinter 2010. Der løbes en eller to omgange på en DAF opmålt 5 kilometer rute. Løbet foregår på skiftende underlag på en forholdsvis jævn rute. Der løbes på cykelstier, skovstier, grusstier og græs.

Jens Larsen var tilmeldt på 10 km. Startfeltet på over 600 deltagere blev hurtigt spredt ud på ruten. Jens holdt et jævnt tempo og arbejdede sig op gennem feltet. Begyndende opbrud af en gammel skade gjorde, at Jens løb i mål efter 5 kilometer.

Tempoet var lagt efter den dobbelte distance, men med tiden 18:18 og en placering som nummer 14 sammenlagt, blev det alligevel et rigtigt godt løb. Tiden var en forbedring af årsbedste med over ½ minut og næsthurtigste tid på årets 5 km rangliste i TIF.

Efter løbet var der suppe, som løberne kunne varme sig på. Næste løb er afvikles den 13. december og kan klart anbefales, hvis man er på de kanter.

Resultater, Fotos