Nyheder - 2011

fredag 23. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Træning

Juleferie i ungdomsafdelingen

Ungdomsafdelingen holder juleferie til og med den 3. januar. Det betyder at første træning efter juleferien er onsdag den 4. januar 2012 kl. 16:00 i Lundtoftehallen.

Glædelig jul og godt nytår fra Ungdomsafdelingen

søndag 18. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 3. runde af Inov-8 Frost Cup

3. runde af Inov-8 Frost Cup blev arrangeret af Event4u og Trongårdens IF søndag den 18. december. Arrangementer var henlagt til DTU, som er et meget velkendt område for TIF’s løbere. Den 2,5 km lange rundstrækning bestod bla. af dele af løbegruppens 1000 m og 1500 m intervalrute, som benyttes om vinteren.

Vejret kunne have været værre (tænk bare på sidste år), men så sandelig også bedre. Temperaturer på ca. 4 grader gjorde at løberne frøs både før og efter løbet og at arrangørerne frøs det meste af tiden. Desværre kom der også et mindre islag, der speciel på de første omgange gjorde udsatte dele af ruten temmelig glat. Men det er måske ikke overraskende alt man risikerer at møde nogle verjmæssige udfordringer til en “Frost Cup” og løberne klarede sig fint igennem udfordringerne.

TIF var igen repræsenteret på fornemste vis af Rebekka Dybdahl Hjulgaard, der endnu en gang løb i mål som nr. 2 på kvindernes 5 km distance. Første omgang blev tilbagelagt på 10:50 og sluttiden blev 21:51, hvilket kun er 4 sekunder langsommere end Rebekka’s tid fra 2. runde. Sammenlagt ligge Rebekka efter 3 af i alt 4 runde på en sikker førsteplads på kvinderne 5 km.

Hurtigst på kvindernes 5 km distance var Dorte Gram i tiden 19:30, mens mændenes 5 kn blev vundet af Sharif Toran, Amager AC, i tiden 15:44. På den dobbelte distance var Lillan Sindahl Glümer, KTK, hurtigst hos kvinderne i tiden 38:58 og Thomas Bonne hurtigst hos mændene i tiden 34:14. I alt gemmemførte 107 løbere 5 km distancen, mens 113 nåede mållinien på 10 km distancen.

4. og sidste runde af Frost Cup afvikles den 8/1 2012 i Værløse.

Resultatlister

søndag 4. december

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 1. runde af Vinterturneringen for ungdom i Ballerup

5 tapre TIF ungdommer kæmpede sig igennem 1. runde af Vinterturneringen for ungdom, der blev afviket lørdag den 3 december med Ballerup AK som arrangør. Vejrguderne havde valgt at vise sig fra værste side netop denne dag, så menuen stod på crossløb i hård blæst og regn ude på en åben mark i Ballerup.

Det lykkedes kun lige med nød og næppe vore første 3 løbere i 10-11 års aldersgruppen at finde starten, inden den blev skudt af omme bag en træbevokset bakkeskråning. Den helt store markering var måske blevet sparet væk, fordi den samme rundstrækning på ca 1,5 km skulle bruges til alle 3 distancer (2, 3 og 4 km) , og derfor krævede 3 forskellige start steder. Der var vinterturneringsdebut i Emil Andersen og Tobias Vig-Andersen, der solidarisk valgte at følges ad hele vejen. Tobias løb i mål i tiden 11:56, mens Emil var lige efter i tiden 12:07. Rebekka, der også debuterede i vinterturneringssammenhæng fortsatte den gode stime af løb, hun har haft i forbindelse med Frost Cup, og sikrede sig en meget flot 2. plads hos de 10-11 årige pige med kun 4 sekunder ned til 3. pladsen. Vinder blev Ingrid Eckard, Sparta i tiden 7:59.

Magnus Hamann Poulsen og Kasper La Cour skulle løbe i 14-15 års gruppen sammen med de 16-17 årige og distancen var her 4 km. Ungdomstræner Ivano Castelli var lidt skeptisk mht startstedet, der var lagt lige umiddelbart før et skarpt venstresving. Men drengene var advaret, og der var heldigvis ikke nogen styrt. Både Magnus og Kasper fandt hurtigt en god rytme og placerede sig midt i feltet og den placering holdt de helt til mål. Kasper løb i mål i tiden 17:08 på en 13. plads ud af i alt 25 gennemførende drenge, mens Magnus var lige efter som nr. 15 i tiden 17:19.

Rebekka scorede 8 point og tilsammen scorede de 5 TIFere 12 point. Bagefter var der vist ret stor enighed om, at det hårdeste i løbet havde været kampen mod den bidende, kolde vind og de frosne fingre. Så det gjorde godt med hjemmebagte boller, en hurtig kop kakao – og en varm bil.

Resultater, Fotos (Kim Gudmann)

mandag 28. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

3. plads til Rebekka Hjulgaard i 2. runde af Inov-8 Frost Cup

2. runde af Inov-8 Frost Cup blev afviklet søndag den 27. november i Utterslev Mose med løbeklubben Degnemoseløberen som arrangør. Meterologerne havde varslet sæsonens første storm i weekenden og selv om den først for alvor ramte norssjælland og København sidst på eftermiddagen, så måtte løberne kæmpe med en hel del vind og kraftige vindstød. Den 5 km lange rute bød på både asfalt og grus samt en smule græs.

Trongårdens IF var repræsenteret af talentfulde Rebekka Dybdahl Hjulgaard, der er årgang 2002. Rebekka forbedre sin PR fra 1, runde af Inov-8 Frost Cup og løb sig med tiden 21:47 ind på en meget flot 3. plads hos kvinderne. Efter 2. runder af Inov-8 Frost Cup ligger Rebekka på en samlet førsteplads hos kvinderne med god 3 minutter ned til nummer 2.

Hurtigst hos kvinderne på 5 km distancen var Signe Gasbjerg med tiden 18:46, mens Sharif Toran, Amager AC, vandt hos mændene i tiden 16:18. På den dobbelte distance vandt Peter Bech i tiden 34:10, mens sejren hos kvinderne gik til Line Brix Frandsen, Hareskovens Triathlon Klub, i tiden 40:35.

3. runde den 18. december på DTU i Lyngby. Her er det Trongårdens IF, der står for arrangementer, så husk at afsætte dagen, så du kan hjælpe til med til at give de mange deltage en god oplevelse.

Resultater: 2. runde, samlet stilling

mandag 7. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 1. afdeling af Inov-8 Frost Cup

Første afdeling af Inov-8 Frost Cup blev afviklet søndag den. 6. november med Herlev Løbe og Atletikklub. Der var ialt 253 gennemførende løbere fordelt på 135 på 5 km distancen og 118 på 10 km distancen. Fra Trongårdens IF deltog Rebekka Dybdahl Hjulgaard, der er årgang 2002. Rebekka opnåede en meget, meget flot 2. plads hos kvinderne på 5 km distancen. Rebekka passerede første omgang af den 2,5 km lange rundstrækning på 10:46 og løb i mål i den imponerende tid 22:06.

2. afdeling af Inov-8 Frost Cup afvikles søndag den 27. november i Utterslev Mose, mens 3. runde afvikles af Trongårdens IF den 18. december på DTU i Lyngby.

Resultatliste

mandag 7. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

To marathonløb med kun 6 ugers mellem af Steen Hoff

Trongårdens IF’s flittigste marathonløber Steen Hoff, detog søndag den 25. september i Berlin Marathon. Berlin Marathon er en af verdens bedste og hurtigste marathon ruter og denne gang var vejrforholdene også helt perfekte. Patrick Makau, Kenya, udnyttede de perfekte forhold til at sætte ny verdenrekord på marathon distancen med tiden 2:03:38 (2:55,8 pr. km!). Også Steen udnyttede forholdene og støtten fra de mange tilskuere og lagde ud med 1:45:17 halvvejs. Tempoet på den sidste halvdel gik kun en smule ned og Steen nåede mållinien i tiden 3:36:30 som nr. 6797 og nr. 1340 i sin aldersgruppe M45.

Kun 6 ugere senere stod Steen endnu en gang på startlinien for at prøv kræfter med et af verdens store marathonløb. Denne gang var det New York Marthon der blev afviklet søndag den 6. november. Også i New York var forholdene rigtigt gode om end temperaturen var en smule lavere en i Berlin og også denne gang var det en Kenyaner der løb rigtigt stærkt. Geoffrey Mutai løb 2:05:05, hvilket er en fantastisk tid på den kuperede og ikke hel nemme rute og en forbedring af løbsrekorden med over 2 minuter. Steen’s mellemtider var næsten identiske med tiderne i Berlin frem til 30 km og ½-marathon blev passeret i tiden 1:45:24. På de sidste godg 10 km begyndte det kuperede terræn og sikert også Berlin Marathon at kunne mærkes i benene, men Steen kænpede sig i mål i flotte 3:46:18 som nr. 9829.

I alt er Steen nu oppe på 3 marathonløb i 2011, idet Steen også løb Barcelona Marathon i marts måned.

Resultat – Berlin MarathonNew York Marathon

<