søndag 6. februar
Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater
Superløb af Jens Larsen i Nike Marathontest 1
Jens Larsen deltog søndag den 6. februar i Nike Marathontest 1, der arrangeres af Sparta. Grundet arbejde blev lørdagens tempo tur for Jens’s vedkommende nemlig forlagt til Østerbro. Distancen i den første marathontest var 10 km, og der blev løbet på en rute i og omkring Fælledparken. Ruten var fald, bred og uden mange sving. Vejret var let blæsende med en temperatur omkring 5 grader. Der var på forhånd tilmeldt over 3500 løbere, men det var dog ikke alle der kom til start. Mange tilmeldinger på dagen, bevirkede at starten blev udskudt nogle minutter.
Jens fandt en gruppe at løbe med og åbnede meget hurtigt med en 5 km tid på 19.05. På de sidste 5 km måtte Jens selv holde farten, men han formåede alligevel at at øge tempoet en smule på den anden halvdel, der blev tilbagelagt i tiden 18:58. Det gav en samlet til på 38:03 og en placering som nr. 69 hos mændene. Tiden er Jens’s hurtigste tid på 10 km landevej siden 2002 og mere en ½ minut bedre end hans årsbedste fra sidste år. Sæsonens foreløbige mål om at komme under 38 min må være inden for rækkevidde!
Nike Marathontest 2 afvikles søndag den 13. marts og her er distancen 15 km.