Nyhed

lørdag 7. maj

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 1. dagen af Tårnby Games

Det store to-dagesstævne Tårnby Games 2011 afvikles i wekenden den 7. og 8. maj med Amager Atletik Club som arrangør. På førstedagen havde Trongårdens IF tre 100 m løbere til start. På trods af strålende solskin var forholdene desværre ikke helt optimale for sprinterne, idet der var en temmelig kraftig modvind på opløbssiden.

Med en modvind på -0,9 m/s blev Søren F. Rasmussen nr. 3 i sit indledende heat på 100 m i tiden 12,15 s og kvalificerede sig dermed til finalen. Til start var også Ole Wæver, der i vinters satte veteranrekord for M50 på 50 m og 60 m. Ole var meget uheldig med vinden og fik i en modvind på -3,0 m/s noteret 12,74 s. I finale forbedrede Søren sin tid til 11,96 s og det rakte til en 6. plads.

På kvindernes 100 m var Tine H. Johansen tilbage i startblokkene efter en 2010 sæson med knapt så meget sprinttræning og kun deltagelse i en enkelt konkurrence. Tine fik en god sæsondebut og løb trods en modvind på -1,9 m/s fine 13,84 s. I finalen, hvor modminden var -1,2 m/s, blev det til 13,94 s til Tine.

Resultatliste