søndag 5. juni
Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater
2. plads til Emily Koepsell i Landsbyløbet
Lørdag den 4. juni deltog Emily Koepsell i motionsløbet Landsbyløbet. Der er både et børneløb, en 11 km gå-rute, samt 5 km, 11 km og ½-marathon for de voksne løbere. Alle distancerne går gennem en eller flere af landsbyerne i Egedal Kommune og der er start og mål ved Kulturhuset i Smørum. Da der der løbes midt på dagen, hvor det var meget varmt med temperaturer omkring 25 grader, valgte Emily 11 km distancen. Der blev løbet på både asfalt, grusstier og en lille smule græs og ruten var temmelig kuperet. Emily leverede trods varmen og bakkerne en rigtigt godt præstation og brugte 47:30 på at løbe de 10,860 km som ruten er kontrolopmålt til. Det rakte til en flot 2. plads hos kvinderne kun 9 sekunder efter vinderen og et gavekort på 500 kr.
Vinder på kvindernes 11 km distance blev Maj-Britt Hinrichsen i tiden 47:21, mens Torben Juul Nielsen, Viking Atletik, vandt hos mændene i tiden 37:07. På ½ marathon gik sejren hos kvinderne og mændene henholdsvis til Christina Hedegård Bruhn, Sparta, i tiden 1:25:45 og Tommy Larsen, SØAM, i tiden 1:20:39