Nyhed

mandag 13. juni

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra DM hold i Odense

I weekenden den 11. og 12. juni blev nyskabelsen DM Hold afviklet i Odense med Odense Atletik/OGF og DAF som arrangør. DM Hold er et holdmesterskab for de 4 hovedgrupper sprint/hæk, mellem-/langdistance, spring og kast. Visionen for DM hold er, at det skal være det største og bedste stævnetilbud til alle atletikudøvere i Danmark fra 14 år og opefter. Med 283 deltagere fik arrangementet en god start, omend den absolutte danske elite manglede i mange øvelser. Eksempelvis snuppede danmarks suverænt bedste atletikklub Sparta kun ialt 2 bronzemedaljer i de 4 hovedgrupper hos mændene. Trongårdens IF var repræsenteret i Odense, men havde dog klubbens ungdomstræner Ivano Castelli med på 800 m. Ivano stiller op for sin italienske klub O.S.A Saronno, men træner til dagligt i TIF’s løbegruppe. Som aftalt med Mathias Reedtz, KIF, trak Ivano de første 300 m, mens Mathis trak fra 300 til 600 m. 600 m blev passeret i ca. 1.28 og i en meget tæt spurt lykkedes det Ivano at presse sig foran Mathias i ny sæsonbedste 1.56,09 mens Mathias på 2. pladsen løb 1.56,14.

Resultatliste (mænd)
Resultatliste (kvinder)

Fotos (med mange rigtigt gode fotos fra 800 m løbet)