Nyhed

lørdag 9. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Forsinket rapport fra Eurotrack 2011

Her er en noget forsinket rapport fra Eurotrack 2011, der blev afholdt i weekenden den 25. og 26. juni med Frederiksberg IF Atletik & Motion som arrangør.

Hos de 12-13 årige piger have Tina Bischoff Gellin en super weekend på Frederiksberg Stadion. På 80 m blev Tina nr. 4 i sit indledende heat i tiden 11,39 s, hvilket var var Tina’s hidtil hurtigste tid på 80 m Desværre var der for meget medvind (+3,3 m/s), og dermed er den officielle PR stadig 11,47 s. I højdespring klarede Tina alle højder fra 1,15 m til og med 1,41 m og alle i første forsøg. Dermed forbedrede Tina sin personlige rekord med 3 centimeter og sikrede sig 2. pladsen i højdespringskonkurrencen. I længdespriing blev Tina nr. 6 med et spring på 4,54 m. Det var Tina’s klart længste spring nogensinde, men desværre var medvinden på 3,4 m/s. Heldigvis fik Tina også 4,41 m i godkendt vind (+1,9 m/s), som dermed er Tina’s nye officielle PR. Endelig blev det også til PR i kuglestød, hvor Tina forbedrede sin PR fra Lyngby Games med en ½ meter til 8,94 m.

På 100 m var der 3 deltagere fra TIF. Hos de 16-17 årige piger leverede Clara Fonnesbæk Jensen et superflot løb. Clara blev nr. 2 i tiden 13,37 s, og det er en forbedring af hendes årsbedste med over ½ sekund og en forbedring af hendes PR fra sidste års Eurotrack med hele 0,33 s. Tina H. Johansen løb hos seniorerne sin hurtigste tid på 100 m nogensinde. Tiden 13,22 s blev dog hjulpet på vej af en medvind på hele 4,6 m/s. Dermed har Tina den hidtil hurtigste TIF tid hos kvinderne i år,mens Clara’s 13,37 s er den hurtigste tid i godkendt vind. Søren F. Rasmussen vandt mændenes 100 m i tiden 11,49 s. Der var Søren’s hurtigste tid i år, men også han var uheldig med vinder, der med +2,1 m/s dog kun lige netop var over de tilladte 2,0 m/s.

Resultatliste: piger/kvinder, drenge/mænd