Nyhed

lørdag 23. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 5. runde af Baneturneringen

5. runde af Baneturneringen 2011 blev afviklet tirsdag den 19. juli på Østerbro Stadion. AK 73 have for første gang kastet sig ud i at arrangere en Baneturneringsrunde og den opgave klarede de fint. Det var for en gang skyld ikke typisk dansk sommevejr (Læs: regnvejr). Faktisk strålede solen fra en næst skyfri himmel. Der var dog en smule vind, der generede løberne. Runden bestod af 800 m og 3000 m for mellemlangdistanceløberne og 200 m for sprinterne.

Tine H. Johansen fik en rigtig god debut på 200 m med tiden 28,31 s, der er ny klubårsbedste på kvindernes 200 m. Tina blev 3 i sit heat og nr. 2 blandt de 5 kvinder i heatet. Ole Wæver, der for knapt 3 uger siden blev nordisk veteranmester på 200 m i klassen m50, løb i 2. heat 25,40 s og var dermed 0,14 s fra sit årsbedste resultat på distancen. I sidste og hurtigste heat blev Søren F. Rasmussen nr. 4. Tiden blev 24,11 s og var 0,09 s fra hans eget klubårsbedste resultat.

På 800 m førte Ivano Castelli stort set fra start til mål og vandt i tiden 1.56,69, efter 57,2 s på første omgang. Jeppe Sidenius lå midt i feltet og løb meget flot og afslappet på de først ca. 600 m. I opløbet kom syren, men det lykkedes Jeppe at kæmpe sig i mål i den meget flotte tid 1.58,76. Tiden var en en forbedring af Jeppe personlige rekord med 0,13 s.

På 3000 m fik Jens Larsen, der løb i 2. heat, lidt ekstra men ufrivillig opvarmning. Efter ca. 150 m blev heatet stoppet (over højtaleranlægget), da der var problemer med tidtagningen. Da heatet endelig kom rigtigt i gang kom Jens desværre til at løbe alene det meste af vejen. Efter en længere konkurrence pause efter en skade leverede Jens en solid indsats og løb 10.49,09. Lige som i årets øvrige Baneturneringsrunder have arrangørerne valgt at putte rigtigt mange løbere i hvert heat. For at undgå problemer i starten lagde Jesper Drøgemüller derfor meget hård ud i det 3. og hurtigste på 3000. Jesper sprintede frem til fronten og hold den de første ca. 300 m. Det gav en hurtig første kilometer på 3.03. Det hårde udlæg havde kostet lidt kræfter og trods en god finish missede Jesper sin personlige rekord med 1 sekund. Tiden blev 9.18,06 og den rakte til en 10. plads i heatet.

Resultatlister, Fotos