Nyhed

tirsdag 26. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra første etape af Etape Bornholm

Natasja Munch er Trongårdens IF’s repræsentant i årets udgave i det store motionsetapeløb Etape Bornholm. Der er i alt 5 etaper, som afvilkes fra den 25. til den 29. juli, og den samlede distance er 42,195 km.

På 1. etape i Hasle var distancen 10 km, og der blev løbet på en flad DAF opmålt rute på skov, asfalt- og cykelveje og med en afstikker ud langs havet. Natasja løb i mål i tiden 44:50 som nr. 47 blandt de i alt 734 kvinder, der gennemførte 1. etape. Tiden er en forbedring på knapt 2½ minut af Natasja’s årsbedste på 10 km distancen.

Vinder hos kvinderne blev Kirsten Marathon Melkevik fra Norge i tiden 33:44, mens bedste danske på andenpladsen blev Maria Sig Møller i tiden 33:50. Hurtigst hos mændene var Jussi Utriainen, Finland, i tiden 30:00, men hurtigste dansker her var Alex Puggaard, Sparta, på 5. pladsen i tiden 31:39.

Resultatlister