mandag 28. november
Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater
3. plads til Rebekka Hjulgaard i 2. runde af Inov-8 Frost Cup
2. runde af Inov-8 Frost Cup blev afviklet søndag den 27. november i Utterslev Mose med løbeklubben Degnemoseløberen som arrangør. Meterologerne havde varslet sæsonens første storm i weekenden og selv om den først for alvor ramte norssjælland og København sidst på eftermiddagen, så måtte løberne kæmpe med en hel del vind og kraftige vindstød. Den 5 km lange rute bød på både asfalt og grus samt en smule græs.
Trongårdens IF var repræsenteret af talentfulde Rebekka Dybdahl Hjulgaard, der er årgang 2002. Rebekka forbedre sin PR fra 1, runde af Inov-8 Frost Cup og løb sig med tiden 21:47 ind på en meget flot 3. plads hos kvinderne. Efter 2. runder af Inov-8 Frost Cup ligger Rebekka på en samlet førsteplads hos kvinderne med god 3 minutter ned til nummer 2.
Hurtigst hos kvinderne på 5 km distancen var Signe Gasbjerg med tiden 18:46, mens Sharif Toran, Amager AC, vandt hos mændene i tiden 16:18. På den dobbelte distance vandt Peter Bech i tiden 34:10, mens sejren hos kvinderne gik til Line Brix Frandsen, Hareskovens Triathlon Klub, i tiden 40:35.
3. runde den 18. december på DTU i Lyngby. Her er det Trongårdens IF, der står for arrangementer, så husk at afsætte dagen, så du kan hjælpe til med til at give de mange deltage en god oplevelse.
Resultater: 2. runde, samlet stilling