Nyhed

søndag 15. januar

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 2. runde i ungdommernes Vinterturnering i Allerød

2. runde af vinterturneringen for ungdom lørdag den 14. januar blev afviklet i Tokkekøb Hegn i Allerød, Vinteren viste sig denne gang fra sin bedste side, og den strålende sol havde lokket en del flere tilskuere med ud at kigge på. Cross ruten så forholdsvis fredelig ud, men den viste sig dog at være lidt hård på specielt den ene langside på grund af et knoldede græsunderlag, en jævn stigning og en kold modvind.

Trongårdens IF mødte op med 6 løbere og heriblandt debutanten, Nikoline Leonora Gesser Graae, som endog også var dagens yngste deltager. Nikoline, der først bliver 7 år i år, men løb de 2 km cross i imponerende stil i tiden 12:48 og placerede sig som en flot nr. 16 ud af de 31 piger i gruppen til og med 9 år.

Rebekka Dybdahl Hjulgaard, Emil Andersen og Tobias Vig-Andersen stillede til start i samme felt som Nikoline, men deltog i aldersgruppen 10-11 år. Rebekka lå lige som i første runde med helt fremme. Med en fantastisk slutspurt lykkedes det lige netop Rebekka at snuppede 1. pladsen blandt pigerne 10-11 år. Slutiden blev 8:02 og afstanden ned til Ingrid Eckardt, Sparta, på 2. pladsen var kun 1 sekund. Sammenlagt efter 2 runder ligger Rebekka nu på en samlet 1. plads hos de 10-11 årige piger. Drengene var blevet hærdet af cross-debuten i Ballerup, og de rykkede flere placeringer op i forhold til sidste gang. Tobias blev således en fin nr. 17 i tiden 9:08, mens Emil kom lige efter som nr. 23 i tiden 9:53.

Tina Bischoff Gellin og Kasper La Cour startede begge i gruppen 14-15 år, der skulle ud på hele 4 km. Det gjorde de, som resten af TIF gruppen i fin stil og kom i mål som henholdsvis nr. 15 og 14. i deres grupper. Tina’s tid blev 21:35, mens Kasper tilbagelagde de 4 km cross i tiden 18:31.

2. runde af vinterturneringen var et rigtigt godt arrangement af Blovstrød Løberne som TIF’erne sædvanen tro afslutte af med dejlig, varm kakao – og varme biler.

Resultatlister og fotos på Kim gudmand’s Gallery (bl.a. nogle fine fotos af Tina og Rebekka)