Nyhed

mandag 12. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

5 x guld og 3 x sølv til TIF ved DM inde for veteraner

Søndag den 11. marts blev DM indendørs for veteraner afviklet i Hvidover Hallen med Hvidovre AM som arrangør. Deltagerantallet var i mange aldersgrupper og øvelser temmelig beskedent, så med 4 deltagere og 8 starter var Trongårdens IF rimeligt godt repræsenteret.

Tine Johansen havde debuterede som veteran og deltog på 50 m i aldersgruppen 30-34 år, hvor hun desværre var eneste deltager. Det forhindrede dog ikke Tine i at løbe et rigtigt godt løb i tiden 7,32 s, og dermed naturligvis sikre sin en sikker guldmedalje. Karsten Nielsen var også eneste deltager i trespring i aldersgruppen 50-54 år. Desværre blev Karsten skadet under opvarmningen og fik derfor ikke noteret noget spring.

Janne Nexø og Ole Wæver deltog begge i både 50 m, længdespring og kuglestød og dermed også i 3-kampen (50 m, længdespring og kuglestød). I både Janne’s aldergruppe 55-59 år og Ole’s aldergruppe 50-54 år var der konkurrence om medaljerne og i kuglestød havde Ole eksempelvis hele 7 konkurrenter.

Som ventet blev Janne topscore med hensyn til medaljer. På 50 m vandt Janne guld i tiden 8,11 s, som er 6 hundrededele hurtigere end hendes tid fra sidste år. Det blev ligeledes til en guldmedalje i længdespring med ny årsbedst på 3,62 m. I den for Janne noget uvante øvelse kuglestød, lykkedes det Janne i sidste forsøg at støde den 3,0 kg tunge kugle ud på 7,44 m, og dermed sikre sig sølvmedaljen. I 3-kampen blev det til en sikker guldmedalje med 2080 point.

I længdespring vandt Ole sølv med et spring på 4,82 m og kun 3 centimeter ned til 3. pladsen. Ole’s tre sidste forsøg var alle lange, men desværre også overtrådt. Det var første gang i 35 år at Ole prøvede kræfter med kuglestød, og ikke overraskende endte Ole da også på sidstepladsen med et stød på 8,18 m med den 6,0 kg tunge kugle. Ole have dog ikke sat flere point til en at han stadig havde en spinkel chance for sejren i 3-kampen. Ole var klart hurtigst på 50 m og sikrede sig dermed en guldmedalje i tiden 6,61 s. Dermed nåede Ole op på 2107 point i 3-kampen og blev nr. 2 med kun 7 point op til vinderen Knud E. Pedersen fra FIF Hillerød.

Resultatliste