torsdag 9. august
Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater
Rapport fra de Østdanske mesterskaber for veteraner
Den 30. juni afholdte Fremad Holbæk de østdanske mesterskaber for veteraner. Selv om mesterskaberne var slået sammen med mesterskaberne for vest, så var antallet af deltagere på Holbæk Stadion meget beskedent. Trongårdens var repræsenteret af 3 deltager, der tilsammen vandt 6 guldmelaljer. Ingen af dem havde desværre nogen konkurrenter i de øvelser de stille op i, men dette hindrede dem dog ikke i at levere en række fine resultater.
I klassen K30 løb Tine Johansen 13,46 s på 100 m og var dermed 5 hundrededele fra sit årsbedste resultat. På den dobbelte distance, der blev løbet kun ca. 1 time efter 100 m, satte Tine med tiden 28,24 s en ny flot personlig rekord på 200 m. I klassen K55 løb Janne Nexø 15,35 s og 14,50 s på 80 m hæk. I længdespring nåede Janne i sit føreste forsøg ud på 3,96 m og det var ny årsbedste med 12 centimeter. I klassen M35 forbedrede Søren F. Rasmussen med tiden 53,62 s sit årsbedste resultat på 400 m med næsten et halvt sekund.