torsdag 6. september
Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater
Resultater fra diverse motionsløb først i september – opdateret
Efteråreter højsæson for motionsløb og TIF løbegruppe har haft flere i aktion her først i september.
Mandag den 1. september deltog Søren Bentzen i september udgaven af Christianshavnermilen. Det var Sørens 3. start i Christianshavnermilen i år og denne gang løb han de 7,532 km i tiden 31:03, hvilket rakte til en 13. plads i aldersgruppen 40-49 år. Tiden var en forbedring af Sørens årsbedste på distancen med over 1 minut, så det tyder på at Søren for alvor er på vej i form til Eremitageløbet.
Resultater fra Christianshavnermilen
Den 3. september var Per A. Jørensen i aktion på 5 km distancen i septemberudgaven af Novo Nordisk løbet. Der er start og mål ved Bagsværd Rostadion og nogle udfordrende bakker på ruten. Med tiden 21:13 forbedrede Per sin årsbedste sat samme sted i april måned med næsten 1 minut. Efterårets stor løbemål for Per er i lighed med Søren Eremitageløbet den 7. oktober og ligesom Søren ser også Per ud til at være på rettevej mod topformen.
Resultatliste fra Novo Nordisk løbet
Natasja Munch deltog i søndag den 2. september i Smuk kvindeløb i Hillerød og have en superdag. Tiden for de 5 km blev så flot som 20:34 og det var næsten 1 minut hurtige end Natacha løb sidste år samme sted. Natasja var 12. hurtigst blandt de i alt 1524 tilmeldte kvinder og blev nr. 3 i sin aldersgruppe 20-29 år. Tiden er samtidig ny klubårsbedste for kvinderne på 5 km distancen. Hurtigst i Hillerød var Dorte Dahl i tiden 17:24.