Nyhed

onsdag 3. oktober

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra efterårsudgaven af Griseløbet.

Efterårsudgaven af Griseløbet, der arrangeres af SNIK, blev afviklet søndag den 30. september og havde deltagelse af 3 TIF’ere. Særdeles talentfulde Rebekka Dybdahl Hjulgaard deltog på 5 km distancen og løb sig ind på en 4. plads hos kvinderne i den superflotte tid 20:52. Dermed forbedre Rebekka sin personlige rekord sat i årets forårsudgave af Griseløbet med hele 26 sekunder. Rebekka kom på sejersskamlen, idet tiden rakte til en 2. plads i aldersklassen til og med 14 år for Rebekka, der kun er 10 år gammel. Også Natasja Munch deltog 5 km distancen og løb sig ind på en 6. plads i fine 21:11. På den dobbelte distance blev Claus Damgaard Nielsen nr. 8 i tiden 36:32 og var dermed kun 2 sekunder fra sin åsrbedste. Både Natasja og Claus brugte Griseløbet som en sidste forberedelse til efterårets store opgave, som er Eremitageløbet søndag den 7. oktober.

På kvindernes 5 km vandt Helene Thorpholm i tiden 19:49, mens sejren hos mændene gik til Martin Fuglkjær Kristensen i tiden 17:04. På den dobbelte distance vandt Kasper Laumann Hartlev i tiden 32:33. På kvindernes 10 km vandt Arndis Hafborsdottir i fine 38:10. Arndis, der er fra Island og på studieophold i Danmark, er netop begyndt at træne med i TIF’s løbegruppe.

Resultatliste