mandag 5. november
Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater
Guld til Rebekka i øst mesterskaber i cross for ungdom
Søndag den 4. november blev årets østdanske cross mesterskaber for ungdom afviklet med Bagsværd AC som arrangør. Arrangementet foregik i det kuperede terræn bag ved Bagsværd ro stadion. Trongårdens IF havde kun Rebekka Hjulgaard til start, men hun repræsenterede til gengæld klubben på fornemste vis. Rebekka deltog hos de 10 årige piger, der løb 2 km cross. De 10 årige piger løb sammen med de 11 årige piger og det blev et tæt løb med 5-6 piger helt i front. Rebekka var stærkest af alle og vandt med knapt 5 sekunder ned til nr. 2 i sin egen aldersgruppe og med knapt 2½ sekund ned til hurtige pige blandt de 11 årige piger. Dermed vandt Rebakka sin første mesterskabsmedalje og den var endda af guld.