Nyhed

onsdag 14. november

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben,Træning

Sæsonafslutning og lagkagefest i ungdomsafdelingen

Ungdomsafdelingen afholdt mandag den 5. november den traditionelle lagkagefest med masser af velfortjent kage ovenpå en sommer sæson med mange gode træningstimer på stadion. Der var på denne sidste træningsdag mulighed for at forældrene også kunne træne med. Så det blev på trods af småregn ca. en halv times sprinttræning for de i alt 60-70 børn og voksne. Træningen skabte god appetit, så der var bagefter god afsætning på de mange og flotte kager, som mange helt sikkert med stort engagement havde brugt tid på at lave til dagen. Der blev så uddelt præmier og stævne diplomer i forlængelse af vores eget lille klubstævne, der havde været afholdt den 1. og 3. oktober, og desuden var der DAF diplomer til alle, som havde fået noteret resultater i 2012. Der burde næsten også have været præmier til flotteste eller bedste kage, men det kan måske overvejes til næste år. Trænerne benyttede lejligheden til at præsentere sig selv, og både forældre og unge nød tilsyneladende godt af at hilse på hinanden denne dag over et stykke kage.

Indendørs træningen er nu startet indendørs for de yngste (under 12 år), mens de ældste benytter stadion måneden ud.

Træningstiderne indendørs er:

  • Mandag – Trongårdsskolen – 16.30 – 18.00
  • Onsdag – Lundtoftehallen – 16.00 – 17.30