fredag 7. december
Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben
Gode nyheder omkring Lyngby Stadion planerne
Kultur- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune, har på sit møde i dag (torsdag den 6. december 2012), besluttet at det nye atletikanlæg på Lyngby Stadion skal ligge ved kolonihaverne og at projektering og anlæg sættes i gang snarest, således at det nye anlæg kan genetableres i sommeren 2013.
Dette er super nyheder for Trongårdens IF og betyder reelt at hvis planen lykkedes så kan vi have et nyt fint træningsanlæg allerede i sensommeren 2013.
Før champagne propperne springer skal beslutningen dog endeligt vedtages på et kommunalbestyrelsesmøde den 20 december. Det ser dog ud som om at der er politisk enighed om at prioriterer projektet og økonomi højt, så i TIF’s bestyrelse er vi optimistiske. Flere nyheder følger, herunder hvordan udendørs træning håndteres i perioden februar (hvor vi må forvente at de nuværende atletik faciliteter nedlægges) til genetableringen af atletikfaciliteter ved kolonihaverne er på plads.