Nyhed

lørdag 16. marts

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Klubben

Sidste nyt om nedrivning/bygning af atletikanlæg på Lyngby Stadion

Hermed sidste nyt om nedrivning/bygning af atletikanlæg på Lyngby Stadion.

Man kan træne helt normalt på nuværende stadion til start maj. Fra start maj til 16. maj, kan der trænes i begrænset omfang (sikkert minus længde og stang men forventet på hele rundbanen og andre steder). Fra 16. maj til færdiggørelse af nyt atletik stadion træners der på Holte Stadion (Rudegaard Idrætsanlæg). Der er i øjeblikket ved at blive indgået samarbejde med Holte Atletik og mellem kommunerne med udgangspunkt i at alle nuværende træningstider bevares, som de plejer at være.

Færdiggørelse af nyt atletik stadion er sat til midt august, men dette afhænger naturligvis stærkt af vejr og vind (forudsætter en god dansk sommer), så realistisk set lidt senere (start september).

Det ny stadion bliver med 6 rundbaner og alt det vi ønskede, herunder træningslys på hele banen samt en renovering af trin til den allerede eksisterende tribune. Eneste der pt. ikke er tegnet ind (men dog med i projektets fase 1) er dommertårn/skur. Hertil kommer at der bliver bygget et nyt redskabsrum i umiddelbart tilknytning til atletikbanerne også i fase 1 (altså færdigørelse start september).

Tegninger og yderligere uddybning kan fås ved henvendelse til Finn Schmidt eller Allan Prier. ALt i alt kan TIF’s medlemmer se frem til et fint nyt stadion, som vi bliver rigtigt glade for!!!