Nyhed

tirsdag 23. juli

Af webmaster
Under Ikke kategoriseret,Resultater

Rapport fra 1. etape af Etape Bornholm 2013

Trongårdens IF løbegruppe er i årets udgave af Etape Bornholm repræsenteret af både Natasja Munch og Thomas Hjort Hansen, der begge er opvokset på Bornholm. Første etape af det store 5. dages etapeløb blev afviklet den mandag 22. juli i Hasle bestod af et 10 km landevejsløb. Ruten er flad og foregår på skovstier og cykelstier, men har også en afstikker ud til havet. Natasja var desværre ikke helt på toppen, men kæmpede sig flot igennem i tiden 42:59, hvilket var knapt 2 minutter hurtigere en Natasja’s hidtil hurtigte tid på 1. etape fra 2011. Thomas løb de 10 km i 42:19 og var dermed kun 19 sekunder fra sin personlige rekord på distancen. Efter første etape ligger Natasja nr. 33 hos kvinderne, mens Thomas er nr. 226 hos mændene. Med 1903 gennemførende løbere var der relativt trangt i starten og både Natasja og Thomas var næste 1 minut om at nå frem til starten. Oppe foran i det store felt blev der løbet særdeles hurtigt. Hos kvinderne var Isabellah Andersson fra Sverige hurtigst i tiden 33:27, mens vinderen hos mændene var Abdi-Hakin Ulad fra Korsør AM.

Resultater